Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 35. 27 august 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
punkt fra dette Ibsens ord, og mener at
det ved en gjennemgaaende opfyldelse
av pligtens bud ogsaa maa kunne lykkes
det norske folk at naa sit maal.
*
Dette »at gjøre sin pligt« er da ogsaa
i virkeligheten den første og vigtigste
betingelse for at løse store opgaver paa
en tilfredsstillende maate. I
verdenshistorien er der nok av lysende eksempler
paa hvad der er blit utrettet ved en
gjennemført orden og disciplin. De
alvorlige tider bringer kanske særlig
tanken hen paa disciplinens inderlige
sammenhæng med store militære resultater.
Da hertugen av Wellington aapnet
felttoget i Spanien og Portugal, utstedte han
følgende dagsorden: »Enhver skal gjøre
sin pligt, hvis ikke venter ham lovens
strengeste straf.« Ved Waterloo fik man
se resultatet av Wellingtons strenge
disciplinkrav. Det engelske infanteri
ut-holdt de haardeste angrep, indtil det
øie-blik kom da ordren lød: »Alle mand
frem«! og seiren blev vundet.
Hvem erindrer ikke lord Nelsons
udødelige signal ved Trafalgar: »England
venter at enhver gjør sin pligt«! Hvor
maa man ikke tænke paa den store
M o 11 k e s strenge krav til offervillig
pligtopfyldelse saavel foran som under
de seirrike kampe som han førte for
Tyskland. Det var ene og alene den
udmerkede disciplin som muliggjorde
opfyldelsen av hans grundsætning:
»Mar-schere enkeltvis, kjæmpe samlet« ! Det
hele fortonet sig som en sikkert virkende
maskin.
Fra den amerikanske borgerkrig haves
likeledes talrike betegnende eksempler
paa hvad god disciplin kan utrette. De
veldisciplinerte sydstattropper greide sig
længe trods deres underlegenhet i antal;
men fra det øieblik nordstaterne hadde
faat en velutrustet hær med flinke førere
og god mandstugt, blev seiren deres.
General Grant indla sig især store
fortjenester. Han forlangte at hans tropper
skulde seire. Svigtet det stundom, saa
vilde Grant ikke derfor erklære sig
overvunden. Avdelingerne blev atter samlet
og seiret saa ved sin utholdenhet og
den disciplin som var. gaat dem i blodet.
Vender vi os dernæst til den for tiden
rasende, gigantiske verdenskrig, saa hører
man jo daglig de mest glimrende
vidnesbyrd om hvad dygtighet og disciplin
kan utrette for at naa det maal som
hver av de krigførende nationer har
stillet sig. Blev kun al denne kraft
anvendt i det menneskelige fremskridts
tjeneste, maatte der kunne ventes de
TEKNISK UKEBLAD
mest epokegjørende resultater i retning
av at skaffe en lykkelig og tilfreds
menneskehed.
Ogsaa fra teknikkens historie kan der
hentes nok av eksempler paa hvad energi,
pligtfølelse og disciplin har kunnet
utrette. Man tænke paa hvad mænd som
James Watt, Robert Ful ton, George
Stephenson og John Ericsson
har utrettet, eller paa Marconi og
Edison. Uten det mest gjennemførte
disciplinerte arbeide vilde ingen av disse
ha kunnet berike verden med sine
storslagne opfindelser.
*
Det gaar naturligvis ikke an at lægge
verdenshistoriens maalestok paa vore egne,
hjemlige, tekniske forhold; men tidligere
tiders store mænds eksempel kan dog
anspore os i vort arbeide og drive os til
at efterligne dem i maalbevisst energi
og pligtopfyldelse. Meget godt og dygtig
arbeide er ogsaa blit ydet av norske
tekniske fagmænd, uagtet det ikke bør lates
upaaagtet at der ikke sjelden vises
mangel paa baade nøiagtighet og
samvittig-hetsfuldbet. Det synes særlig at være
et fænomen fra den seneste tid at
resultaterne av tekniske foretagender biir
mindre gode paa grund av svigtende
ansvarsfølelse.
Talrike eksempler paa skadelige følger
av urigtige maalinger og feilagtige
beregninger kunde med lethet anføres; men
hensigten med nærværende artikel, den
nemlig at slaa til lyd for selvransakelse,
øket pligtfølelse og nøiagtighet i arbeidet,
— vil naaes likefuldt ved den blotte
paapeken av tidsaandens svake sider.
Der er fuld grund til her at være
op-merksom paa sig selv. Hvor megen
slendrian kan der ikke vises under
opfyldelsen av de mest elementære pligter.
Den ene kan ikke overholde kontor- eller
arbeidstid; den anden viser unøiagtighet
i sprog, regning eller tegning, uagtet alle
de herav følgende ulemper saa let maatte
kunne undgaaes ved større agtpaagivenhet
og ansvarsfølelse.
En av grundene til at der i praksis
saa ofte høres klage over denne slags
pligtforsømmelse skriver sig muligens fra
den mangelfulde tilstand hvori vort
tekniske undervisningsvæsen indtil fornylig
har befundet sig, likesom overhodet fra
hele det moderne skolevæsens
overlæs-selse med fag paa grundighetens
bekostning.
Det var ingen let sak ved de nu
nedlagte tekniske skoler i Bergen, Kristiania
og Trondhjem av middelskolekandidater
i løpet av 3 à 4 aar at utdanne bruk-
Nr. 35 1915
bare ingeniører eller arkitekter. Blandt
disse skolers lærere var det saaledes en
noksom kjendt sak at der ofte maatte et
rent herkulesarbeide til for kun at
bibringe de fra middelskolerne indkomne
elever forstaaelsen av, at det første krav
som stilledes til et teknisk arbeide, var
at de talmæssige beregninger var rigtige,
at maal og tekst paa tegninger var
iorden og tilstrækkelig omfattende.
Kun ved en gjennemført disciplin paà
disse elementære omraader i forbindelse
med en strengt overholdt
undervisningspligt lykkedes det at opnaa resultater
som gjentagende har været sterkt rost
av ledende mænd i praksis.
*
Forholdene har nu i mange maater
bedret sig i disse henseender, efterat
Den tekniske Høiskole er oprettet paa
grundlag av artium og de tekniske
mellemskoler er kommet i gang med et
program som synes at maatte stænge for
forsøk paa utdannelse av ingeniører av
lavere rang ved disse skoler; men ogsaa
Den tekniske Høiskole bør være
opmerk-som paa at der paahviler den store
forpligtelser i retning av at opdrage en
kundskapsrik og veldisciplinert
ingeniør-og arkitektstand.
Høiskolen har faat en omfattende og
vel avpasset plan for den høieste tekniske
undervisning og er ved de bevilgende
myndigheters store liberalitet git et
utstyr som berettiger til de videstgaaende
forventninger. Dobbelt stort biir derfor
ogsaa ansvaret for at saavel plan som
utstyr kommer fuldt ut til sin ret. Et
væsentlig moment i saa henseende er det
at de studerende forlater Høiskolen ikke
alene med de for deres fremtidige
tekniske arbeide fornødne kundskaper, men
at de ogsaa er bibragt forstaaelsen av
den pligtfølelse og den nøiagtighet som
livet ubetinget vil kræve av dem paa
talrike omraader.
Der er vistnok al grund til at tro at
Høiskolens lærere lægger al sin interesse
og evne i arbeidet, likesom det ogsaa
skal ha vist sig at de allerede
uteksaminerte ingeniører og arkitekter har været
baade kundskapsrike og
samvittighets-fulde, saa forsaavidt synes Den tekniske
Høiskole at fylde sit maal; men saken
er av saa stor vigtighet at det bør
overveies om der ikke muligens i enkelte
retninger kunde træffes forføininger
hvorved endnu bedre resultater vilde
naaes.
Vi tænker her nærmest paa en streng
gjennemførelse av den obligatoriske
undervisning saavel med hensyn til en nøiagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0442.html
