Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 27 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 35 1915
. . 4- /ti n £
w.......—“I-?08
&1 — /.i H% — Hi &’ /i _
g 2 “ Æ2 + H~itg 2 “
_ #2 — Ha ( n £ \
~~ H2 + Hi tg V “ Tj’
eller idet værdierne for H{ og H2
indføres fra ligningerne (14):
w.......s-^~
jtg & — 1 . (ti £\
= arctg < —–––– tg — — — >.
(tg & 4-1 \4 2/
Av ligningerne (a) og (&) faaes:
«/ e
=4 ~ ¥
= arctg ’ –– • tg f—––-— . (23)
tg# +1 4 2 /
Avvikelserne å — dz i nedenstaaende
babel er beregnet ved hjelp av denne
ligning.
# : ____ ________
e = 2 ® e = 4 0 e = 6 0 e = 2 0 £ = 40 s — g 0
oO qO o0 qO o0 o0 o0
20° i9°45’ i9°3o’ 190 13’ o° 15’ o° 30’ o°47’
4°0 39° 10’ 38° 20’ 37° 30’ o°5o’ 1 0 40’ 20 30’
600 58° 30’ 57°2’ 55° 34’ i°3°’ 20 58’ 40 26’
8o° 78° 4’ 76° 9’ 740 14’ i0 56’ 3° 51* 50 46’
90O 88 0 86° 84° 20 40 6°
ioo° 98° 3’ 96° 6’ 94° 8’ i0 57’ 30 54’ 5°52’
1200 ii8°3o’ ii6°58’ ii5°26’ i 0 30’ 3° 2’ 40 34’
1400 1390 11’ 138° 22’ *37° 33* o° 49’ i°38’ 2° 27’
1600 159° 47’ I59°34< !59° 23’ o° 13’ o° 26’ o° 37’
i8oq 180® i8cA 1800 o° ©0 o°
Av tabellen sees at #z er lik # naar
bølgeretningen falder sammen med
antennetriangel I. For alle andre
bølge-retninger er # større end .
Kommer eksempelvis en bølge W (fig.
13) ind under 60° med antennetriangel
I, og er e = 6 °, saa vil
goniometeravlæs-ningen gi bølgeretningen W’, som danner
55° 34’ med triangel I.
Den største feil faaes naar
bølgeretnin-gen falder sammen med antennetriangel
II, og forskjellen d — dz er i dette
tilfælde netop lik vinkelfeilen £ mellem
goniometerspolerne.
Er vinkelen mellem antennetrianglerne
rigtig, men er antennen feilagtig orientert
i forhold til skibets midtlinje, saa vil
alle avlæsninger bli feilagtige, men feilen
ligger i dette tilfælde altid til samme
side og er likestor for alle bølgeretninger,
hvorfor man kan eliminere den naar
man ved kontrolpeilinger har konstatert
dens tilstedeværelse.
Det samme gjælder om goniometrets
gradbue er feilagtig stillet i forhold til
de faste spoler.
Er ikke de to antennetriangler
kongruente, eller har spolerne mindre avvikelser
i konstruktionen, saa vil dette bevirke
at konstanterne for Hr blir forskjellige
fra konstanterne for H), og man faar
feilagtige avlæsninger.
Vi skal her ikke gaa nærmere ind paa
disse kilder til feil? da det av hvad
foran er gjennemgaat med tilstrækkelig
tydelighet vil fremgaa, at der saavel ved
forarbeidelsen av radiogoniometret som
ved kompassets montering maa forlanges
præcisionsarbeide. Paa den anden side
kan man gaa ut fra at instrumentfeilen
for et nøiagtig forarbeidet og korrekt
montert radiokompas ikke vil overstige graden.
Høitryksturbiner.
Referat av ingeniør Jakob G. Schmidts foredrag i N. I. F. Kristiania avdelings møte 27de februar 1914.
(Fortsættelse fra nr. 34 side 417.)
Skovlene.
Skovlenes form og stilling spiller
selvfølgelig en meget stor rolle for den bedste
utnyttelse av vandet. Naar vandstraalen
træffer skovlen, skal den som tidligere
nævnt deles ved en midtegg, saaledes at
vandet strømmer til begge sider for at
undgaa det ellers optrædende sidetryk.
Jo smalere denne midtegg er des bedre.
Man utformer den som en kile med saa
liten vinkel som mulig, dog biir denne
av praktiske grunde sjelden gjort mindre
end 11 — 140.
Jo mindre uttrædelsesvinkelen er des
mindre avløpstap. Denne vinkel kan
være meget forskjellig rundt skovlens
krans. I almindelighet utfører man den
8—13°, da man ellers
risikerer at vandet slaar an mot den
næste skovles bakside. For at
holde friktionen langs
skovlene nede, maa man ikke vælge
for store skovler i forhold til
vandstraalen.
Skovlenes størrelse er ogsaa
sterkt avhængig av den
dia
meter hjulet faar, eller med andre ord
hvor hurtiggaaende turbinen skal være.
Det maa bemerkes at man ved
pelton-turbiner som ved francisturbiner ikke kan
overskride et visst omdreiningstal som
ligger meget forskjellig for de to typer.
For at karakterisere en turbins
omdreiningstal har man indført benævnelsen
det specifikke omdreiningstal eller
forceringsgrad. Tænker man sig turbinen
arbeidende ved H m’s fald og den
utviklede hestekraft ved dette fald er N og
det gunstigste omdreiningstal n, saa er
vedkommende turbins specifikke
omdreiningstal uttrykt ved
In 4 / N
H ]
Denne værdi er uavhængig av hvilken
faldhøide turbinen arbeider under og
karakteriserer derfor vedkommende
turbin.
Francisturbiner kan man nu konstruere
med forceringsgrad mellem 50 og 400, og
der aapner sig mulighet for at komme
endnu længer. Ved peltonturbiner har
man tidligere neppe gaat over 26, til-
1
P
svarende —
hvor d er mundstykkets
diameter og D skovlhjulets diameter;
men nyere forsøk har konstatert at man
kan gaa op til 35, hvilket er den høieste
grænse for opnaaelse av en god
virkningsgrad.
Dette betinger en diameter av hjulet
6,5 ganger saa stor som straalediameteren,
mens man ved utførte anlæg hittil neppe
er gaat over 9 à 10.
De nævnte værdier refererer sig til et
enkelt mundstykke ved peltonturbiner
og et hjul ved francisturbiner.
Men likesom man ved de sidste kan
op-naa høiere omdreiningstal ved anvendelse
av flerdobbelte turbiner, kan dette ogsaa
opnaaes ved peltonturbiner ved anvendelse
av flere mundstykker. Dette kan ske
ved at der anordnes flere mundstykker
paa et skovlhjul eller ved at anordne
flere skovlhjul, hvert med 1 efler flere
mundstykker. Anordner man flere paa
1 hjul, er det en betingelse for at faa
en god virkningsgrad at mundstykkerne
er anbragt saa langt fra hinanden at
vandet paa det ene ikke virker forstyrrende
paa det andet.
Jo høiere faldhøiden er jo større biir
vanskeligheterne, hvorfor man ogsaa her
nødig gaar til for store straaler. Ved en
250 m. faldhøide har Pelton Water Wheel
utført en turbin med 250 mm diameter
paa mundstykket ved Pudget Sounds,
som antagelig er blandt de største der
er utført. Et anlæg i Indien skal ogsaa
Fig. 8. Rjukan I. 14500 HK. 27501. J. M. Voith.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
