Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 27 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
435
Fig. r8. Myrens Verksted.
er proportional med vandhastigheten i
røret, med længden av røret, og omvendt
proportional med faldhøiden og
regulatorens lukketid. Ved lange rørledninger
vil man derfor ved hurtigvirkende
regulatorer kunne faa ganske betragtelig
trykstøt, som kan være farlige for røret og
turbinerne.
For at undgaa disse trykstøt kan man
anvende langsomt virkende regulatorer;
men dette kræver anvendelse av meget
store svingmasser, hvad der ikke altid er
anledning til at faa.
Man kan ogsaa anvende hurtigvirkende
regulatorer, som for at undgaa trykstøtene
samtidig som de stænger for
mundstykket aapner for et sideløp, saaledes
at selv om turbinen faar mindre
vandtilførsel, gaar allikevel samme
vandmængde i røret. For at det vandspild
dette foraarsaker ikke skal vare længe,
lar man ved hjelp av en mellem
regulatoren og sideløpet indskutt katarakt
sideløpet atter lukke sig saa langsomt
at trykstøt undgaaes.
Av saadanne sideløp eller som de
ogsaa kaldes — støtregulatorer,
forbislip-ningsventiler, findes en hel del
forskjellige konstruktioner. De benyttes ogsaa
ved francisturbinanlæg med lange
rørledninger. De har imidlertid den ulempe
at de skaffer yderligere et organ som er
utsat for sterk slitage.
Skulde trykregulatoren av en eller
anden grund ikke virke, vil den
hurtig-gaaende regulator foraarsake trykstøt.
Det er desuten at bemerke at ved
trykregulatoren kan man kun undgaa
trykstigning, ikke tryksynkning ved pludselig
større belastningsstigninger som kan
indtræde ved kortslutninger. En saadan
synkning — uten at turbinen lukkes —
biir efterfulgt av en trykstigning som, om
den ikke er saa høi som ved kraftavslag,
allikevel kan være ubehagelig nok.
I den senere tid er man derfor gaat
mere over til ^at anvende en langsom
regulering paa naalen, saa langsom at
større trykstigninger eller synkninger
overhodet ikke kan forekomme; og hvis
man ikke da kan faa anbragt den
nødvendige svingmasse for at faa opnaadd
tilstrækkelig fin hastighetsregulering,
anordner man en yderligere regulering ved
mundstykket, hvorved straalen mere eller
mindre bortledes fra skovlene uten at
tversnittet formindskes. Denne regulering
kan foregaa meget hurtig, da den ingen
indflydelse har paa trykket, og kan
derved holde turbinens hastighetsstigning
ved avslag meget lavt selv ved smaa
svingmasser.
Denne ekstraregulering kan enten
foretages paa den maate at bele
mund
stykket er svingbart lagret, saa straalen
kan svinges ut og derved gaa forbi
skovlene, eller man kan la en kniv eller
skjerm hugge ind og bortlede straalen.
Fremgangsmaaten ved reguleringen biir
den samme: Ved et kraftavslag virker
regulatoren paa kniven eller det
svingbare mundstykke saa hurtig at turbinens
hastighetsforøkelse biir liten; men
samtidig er naalen sat i bevægelse av den
samme eller av en specielt anbragt
regulator saa langsomt at intet støt optræder
og straalen formindskes. Kniven eller
det svingbare mundstykke trækkes
derved samtidig likesaa langsomt tilbake,
saa efter nogen tid vil atter straalen
helt, men i formindsket størrelse træffe
skovlene.
Kniv- eller skjermregulering er i den
senere tid blit mere almindelig.
Knivreguleringen indrettes saaledes at
kniven altid tangerer straalen, saa den
til enhver tid staar færdig til aktion uten
dødgang. Imidlertid fordrer kniven nogen
plads mellem mundstykke og skovl, saa
man faar den tidligere nævnte ulempe
ved lang, fri straale. Dette kan dog
avhjelpes ved at forsyne kniven med en
split hvorigjennem naalspidsen kan gaa,
saaledes at mundstykket allikevel kan
anbringes like ind paa skovlene.
Knivreguleringen kan godt anvendes
paa turbiner med flere mundstykker paa
samme hjul, hvad der neppe er saa let
med svingbart mundstykke.
Ligger der i et vasdrag flere anlæg
efter hinanden uten mellemliggende
reservoirer til utjevning av vandføringen,
kan det være av betydning stadig at la
samme vandmængde passere anlæggene,
selv om man ikke har den belastning
paa turbinen som svarer til
vandmængden. Dette opnaaes da meget enkelt ved
kun at anvende automatisk regulering
paa knivreguleringen og indstille naalen
for haanden til den vandføring man skal
slippe i elven nedenfor. Man opnaar
derved fuldstændig konstant vandføring i
røret og trykvariationer er helt
utelukket.
Man kan ogsaa utføre reguleringen
som en bremseregulering, enten mekanisk
eller elektrisk.
Her skaffes turbinen en konstant
belastning derved at den overskytende kraft
som et øieblik ikke kommer til
anvendelse, bortbremses ved bremser eller en
elektrisk vandmotstand. Den første
anvendes kun ved ganske smaa
kraftmængder ; heller ikke den sidste er
utført for meget store kræfter. Den kan
ogsaa i likhet med en knivregulering
kombineres med en efterregulering av
naalen. Virkemaaten biir derved
fuldstændig som ved den nævnte
dobbeltregulering. De vil imidlertid neppe faa
nogen betydning ved peltonturbiner, hvor
man har den før nævnte knivregulering,
men derimot ved francisturbiner med
lange rørledninger, hvor man ellers ikke
har nogen anden maate at undgaa
trykstøt paa end anvendelsen av de tidligere
nævnte forbislipningsventiler.
(Fortsættes.)
Mindre Meddelelser.
Vore,,hvite Kul“. Verdensbegivenheterne
har lært at det er en national opgave av rang at
nyttiggjøre os mest mulig de kilder til kraft og lys
og varme som vandfaldene her i landet byr; —
vore »hvite kul« maa i en ganske anden grad end
hittil frem i dagen som tjenstgjørende energi, i
bedriftslivet, i hjemmene, overalt.
Vi er nu avhængig av utlandet i en faretruende
grad. Meget vigtige grene av landets erhvervsliv
kan helt lammes ved at tilførsel av kul og oljer
stænges. I betydelig utstrækning kan denne fare
avverges og landet gjøres selvhjulpent ved større
utnyttelse av vandfaldskraften.
Naar der imidlertid har været antydet at vi ved
de »hvite kul«s hjelp kunde skaffe os hel og fuld
selvhjulpenhet paa dette omraade, da er det
vistnok at skyte over maalet, — saa langt rækker vi
neppe.
Interessant til belysning av dette spørsmaal er
et regnestykke over varmeenergien i de importerte
brændmaterialer sammenlignet med vandkraftens
energi omsat i varme, som direktøren for Kristiania
elektricitetsverk, hr. Norberg S c h u 1 z, har
opstillet for Aftp. og som ser saadan ut:
Av kul importerte vi i 1912 2263044 ton til
kostende kr. 41.4 millioner.
Av lysoljer importertes samme aar 80 024 000
kg., til en værdi av 8.8 millioner kroner.
Dette kvantum kul og olje indeholder av
varmeenergi: — kullene med rundt tal 13578000000000
kalorier, lysoljen ca. 800 000 000 000 kalorier, ialt
ca. 14000000 millioner kalorier.
Dette svarer til 16200000000 elektriske
kW-timer.
Regnes der med en utgift pr. kW belastning
av f. eks. kr. 700, hvad der nogenlunde vil stemme,
naar fordelingsomkostningerne medregnes og en
brukstid av 4000 timer, faaes: 4 000 000 kW X 700
= 2800 mili. kr. som anlægskapital.
Den aarlige utgift blir da ca. 280 mili. kroner.
Utgiften ved den nævnte aarstilførsel av kul
og petroleum dreier sig om ca. 50 millioner kr.
Dette var imidlertid efter kul- og oljeprisen
dengang, i 1912. Nu er den som bekjendt noget
ganske andet. Og det kan jo tænkes at den vil
stige yderligere i en saadan grad, at det vil nærme
sig utgiften ved elektrisk krafterhvervelse, — ikke
at tale om det tilfælde at kultilførselen helt
stænges og enhver prissammenligning altsaa utelukker
sig av sig selv.
Dertil kommer det nationaløkonomisk
betydningsfulde .i at vi lægger penger i at utnytte vort
eget fremfor at leve paa fremmed tilførsel.
Foreningsefterretninger.
Norske Elektricitetsverkers
Forenings
aarsmøte avholdtes den 13de—14de august i
Bergen. Der var repræsentert 30 forskjellige
elektricitetsverker med tilsammen 33 repræsentanter.
Forhandlingerne aapnedes av formanden, direktør
Norberg Schulz, med et kortfattet referat av
foreningens arbeider siden forrige aarsmøte. Dette har
væsentlig bestaat i indsamling og bearbeidelse av
forskjellig statistisk materiale angaaende tariffer,
ekspropriationstakster ved fjernledn’nger og andre
for medlemmerne interessante oplysninger, og vil
bli tilstillet medlemmerne i særavtryk etterhvert
som de foreligger færdige.
Der forelaa til møtets behandling et temmelig
rikholdig arbeidsprogram, hvorav skal fremhæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
