Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 27 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 35 1915
Fig. 13. Tyssefaldene. 5000 HK. 382 m.
Myrens Verksted.
Fig. 14. Elektr. A/G Lonza, Ackersand ved Vesp.
skovlen da blot faar et centralt øre som
maa anbringes paa et for skovlens
soliditet nheldig sted, og fordi man faar en
yderligere paakjending i skovlene paa
grund av den usymetriske befæstigelse.
Desuten er utskiftning neppe mulig i
kraftstationen, da de svære nagler
vanskelig lar sig slaa godt uten ved maskiner.
Firmaet Voith i Heidenheim har nylig
faat patent i Tyskland paa en befæstigelse,
hvor ørene paa skovlene spriker noget i
forhold til hjulkransen og klemmes til
denne ved bolter, saa der dannes en
friktionsforbindelse mellem skovl og ring.
Der maa her anvendes specielt seigt
material.
En anden type av befæstigelser er den
at man anvender to klembrikker, som
ved koniske flater klemmes sammen mot
skovlen og bjulkrans. Hovedfordelen ved
denne konstruktion er at den gjør det
yderst let at skifte ut en skovl uten
nogetsomhelst efterarbeide. For
tangeu-tialkraften kan man ogsaa her indlægge
en kile mellem skovlene eller som det er
utført ved et hjul ved Tyssefaldene av
Myrens Verksted, at skovlene ligger i
utfræsede spor i hjulkransen paa selve
hjulringen. Disse spor er utført som
tænderne i et sagblad, saa en
kilevirk
ning opnaaes, naar klembrikkerne
klemmes til. Derved vil man altid faa
kompakt anlæg mot de sagtandformede
Fig. 15. Löntschwerke.
knaster. Som en yderligere fordel kan
nævnes at da de ører som holder
skovlene mot kransen er smaa, er man sikrere
mot spænding i materialet end ellers.
Foran er nævnt at reguleringen og
vandtilførselen sker ved indsnevring av
mundstykket ved en konisk naal, som
enten kan bevæges for haanden eller ved
en automatisk regulator.
Haandregulering kan kun i de færreste
tilfælder benyttes. Som oftest er
automatisk regulering en nødvendighet. Naar
belastningen paa turbinen varierer,
hvilket som oftest sker noksaa momentant,
burde egentlig vandtilførselen like saa
momentant ændres til at tilsvare den for
belastningen i ethvert øieblik
nødvendige. Dette vilde imidlertid kræve saa
hurtigvirkende regulatorer som vanskelig
kan utføres. Nogen tid maa regulatoren
bruke for at kunne regulere, om man
rigtignok kan utføre den med en ganske
liten lukketid helt ned til noget under
1 sekund.
For at holde turbinens omdrejningstal
omtrent konstant i den tid regulatoren
behøver for at komme efter, maa der
derfor være anbragt i aggregatet en saa
stor svingmasse som behøves for at opta
eller avlevere forskjellen i det arbeide
turbinen leverer og det arbeide man i
øieblikket naar i denne tid. Naar
regulatoren hurtig stænger for vandtilløpet,
vil der fremkaldes en trykstigning som
Fig. 16. Th. Bell & Cie.
Fig. 17. Kraftanlæg Dala, Leuk. 1200 HK. 650 m. Piccard Pietet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>