Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 36. 3 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 36 1915
Den paafølgende diskussion blev indledet av
Direktør Stub: I ren bygningsteknisk
henseende har vandfaldsutbygningen utviklet sig
voldsomt hurtig i de sidste aar. Det er ikke saa
mange aar siden at man maatte henvende sig til
utenlandske fagmænd; men nu er man heldigvis
kommet over det. Hvad planlæggelsen angaar, gjør
vi nu det vel saa godt her hjemme.
Paa turbinomraadet er det imidlertid saa at hvis
det gjælder rigtig store aggregater tyr man for det
meste til utlandet. Det kommer vel for en stor
del derav at man ved konkurranser om et større
anlæg henvender sig til verksteder rundt om i
Europa. Og merkværdig nok ansees de store
anlæg for en saadan reklame at verkstederne gaar ned
med priserne — selv under alle rimelige lavmaal.
Man faar haabe at ogsaa disse forhold vil rette
paa sig ikke alene med hensyn til turbiner, men
ogsaa hvad de elektriske maskiner angaar. Det er
allerede nu enkelte selskaper her tillands som har
stillet sig velvillig i denne henseende.
Vor forenings bestyrelse bør ogsaa gjøre sit til
for at virke for at ogsaa de maskinelle dele ved
saadanne anlæg kan komme til utførelse her hjemme.
O? hjelp i saa henseende haaber vi at finde i
Den tekniske Høiskole, som jo har sin egen
professor i vandkraftmaskiner og vil faa et vel
utstyrt maskinlaboratorium.
Ingeniør Thv. Heyerdahl: Grunden til at
bestillingerne gaar til utlandet ligger i behandlingen
av forretningen ; — vore konstruktører er dygtige
nok og vore verksteder er store nok. Men
ut-lændingerne holder sig underrettet i detalj om
konkurrenternes betingelser. Prisen spiller nok en stor
rolle; men utlændingerne maa jo regne med 10%
told, 5 0/0 i fragt og desuten den beskyttelse som
de indenlandske verksteder har i
koncessionslovgivningen. Hvis de norske verksteder anstrenger
sig, vil de nok kunne opta konkurransen.
Direktør M ei n i c h forespurte om hvilke
sikkerhetsforanstaltninger som anvendes mot brudd ved
saa enorme tryk.
Ingeniør Schmidt: Ved høitryksanlæg maa
sikkerhetsforanstaltninger indrettes. De hører
nærmest til rørledningen. Faren er naturligvis størst
nederst. Foruten at sikre sig mot større
trykstigninger, indbygger man gjerne ventiler som lukkes
ved brudd — oftest oppe ved indtaket, saa kun
det i røret værende vand flyter ut. Ofte anvendes
det princip at man paa forskjellige steder
anbringer ventiler som lukker sig ved en viss
vand-hastighet. Ofte anbringes ogsaa ved indtaket
klappeluker som manøvreres fra kraftstationen eller
ogsaa automatisk.
Direktør B o e forespurte om der kunde angives
almindelige priser for turbiner og hvorledes disse
varierer.
Ingeniør Schmidt: Det er meget vanskelig.
Ved de store aggregater vil prisen for selve
turbinen være 6—10 kr. pr. HK. Men prisen for
rørledningen vil være rent avhængig av de lokale forhold.
Ingeniør Thv. Heyerdahl: En generel formel
for prisen paa færdig monteret rør som slaar ganske
godt til efter forholdene her hjemme, er følgende:
tracéens længde i m. X antal HK
400 X––––––––––––––––––kr.
33 000
Turbinerne koster komplet montert omtrent
i kr. pr. kg. i vegt.
For turbiner for trykhøider 4 — 600 m. er prisen:
7—9 kr. pr. HK ved aggregater mellem 5 og
10 000 HK og
5 kr. . pr. HK ved aggregater mellem 10 og
20 000 HK. V. B.
Litt om Jernet og dets Betydning.
Av ingeniør Henr. Lund.
(Fortsættelse fra nr. 34 side 424.)
II. Verdens vigtigste jer nmalm forekomster.
For at kunne bedømme vore egne
jern-malmforekomster og tillægge dem den rette
betydning saa de hverken biir over- eller
undervurdert, er det nødvendig at lære at
kjende de større jernfelter i verden, selv
om det maa indskrænkes til en ganske
kort omtale.
For at begynde med vort eget land saa
eier vi særlig to forekomster av betydning,
nemlig Sydvaranger og Dunderland, begge
vistnok med fattig malm, men som
magnetisk opberedet leverer et aldeles fortrinlig
raaprodukt til fremstilling av jern og staal.
Desuten har vi en masse mindre
forekomster, alt i alt kanske 500 millioner ton.
Sverige er den lykkelige eier av de store
og rike forekomster ved Kiiruna, hvor man
regner at der findes mellem 7 og 800 millioner
ton høiprocentig magnetit (mest basisk
malm), og Gellivaare med over 200
millioner ton, Grängesberg med et lignende
kvantum foruten mange andre. Store som
disse forekomster er, er de dog ikke
ene-staaende i verden, idet der flere andre
steder ogsaa er forekomster av like rik
malm som tildels er endnu større. Der er
heller ingen mangel i verden paa
høiprocentig bessemermalm, om forekomsterne
end maa siges at ligge mindre bekvemt til
saavidt man hittil kjender dem.
Professorerne Törnebohms (fra 1905) og
Sjö-grens (fra 1910) uttalelser om at Sverige
eier ca. % av verdensbeholdningen av rik
malm, holder saaledes ikke paa langt nær
stik efter hvad man nu vet, det skulde
da være at man tilføiet »basisk« malm.
Europas hittil kjendte største jernfelt er
»Minette«-distriktet i grænsetrakten
mellem Tyskland, Frankrike og Belgien—•
Luxemburg. Malmarealet her anslaaes til
omkring en milliard kvadratmeter med ca.
30 %’s temmelig fosforholdig (% °/o) malm,
oftest bestaaende av en grundmasse, hvori
dels kalk, dels kiselsyre er fremtrædende.
Malmen egner sig godt for basisk
behandling, og paa denne malm støtter
størstedelen av Frankrikes og Tysklands
jernindustri sig. Den tidligere foragtede
»Minette« (mine - minette) er nu kommet
til hæder og værdighet. Omtrent de
4/5 av Tysklands jernmalmproduktion
stammer fra Luxemburg—Lothringen. I
omtrent 7 store lag regner man at der her
findes ca. 6 milliarder ton malm. Ved den
forrige fransk-tyske krig blev der uttat ialt
kanske 3 millioner ton om aaret, hvilket
nu er øket til ca. 40 millioner ton aarlig;
derav 19 i Tyskland, 15 i Frankrike og
6 i Luxemburg.
Storbritannien har 3 forskjellige slags
malmforekomster nemlig:
1. Rike hæmatiter (50—60 %’s) i det
vestlige Cumberland og Lancashire
med lav fosforgehalt.
2. Urene karbonater, hovedsagelig i
Cleve-landdistriktet; disse er for tiden
Englands vigtigste malmer paa grund av
den heldige beliggenhet. Malmen
forekommer i lag paa op til 4 m.s
tykkelse: jerngehalten er lav — ca.
30% —, omkring 1 % fosfor, 8—9 %
kiselsyre og likemeget av baserne kalk
og magnesia. Ved kalcinering hæves
jerngehalten til over 40 %.
3. Jernmalmlag blandt kullagene (Black
Bands). Dette er ogsaa mest
karbonater som væsentlig brytes i
Skotland og Staffordshire. Av denne malm
findes umaadelige kvantiteter som kan
tænkes at faa betydning paa grund
av deres forekomst sammen med kul.
Spanien har betydelige jernmalmtilgange
særlig i provinsen Viscaya nær Bilbao.
Her regner man at der har været ca.
200 millioner ton med omkring 50 %’s
bessemermalm (hæmatit); men disse
for-raad er nu ved sterk eksport meget
redu-cert. Der er ogsaa andre betydelige
jernmalmforekomster .
Rusland kan endnu ikke opvise saa
store malmreserver som landets størrelse
skulde la en formode; det kommer
formentlig derav at landet ikke er
tilstrækkelig undersøkt endnu. Størsteparten findes
i det sydlige (Krivoy-Rog) og centrale
Rusland, Polen og Ural. Sydruslands
jern- og kuldistrikt er trakten
Ekaterinos-lav—Don, et distrikt av størrelse som hele
Storbritannien og Irland og med uhyre
utviklingsmuligheter. Foruten jern og kul
findes nemlig ildfast lere, kalksten,
dolomit, kvartsit og meget andet, alt
sammen raamaterialer som borger for at egnen
i en nærmere eller fjernere fremtid vil bli
et industricentrum av rang, noget i likhet
med hvad »Minette«, »Cleveland« eller
»Superior« nu er.
Den mest kjendte malm, Krivoy-Rog er
en udmerket hæmatit med lav fosfor-,
svovl-og kiselgehalt. Jerngehalten er oftest
mellem 50 og 70 %. Man regner at der findes
over 200 millioner ton, hvorav ca. 60
holder over 60 % jern.
Malmleiets tykkelse kan gaa op til 100
meter, og omtrent 70% av Ruslands
jernproduktion stammer herfra. Over 80 gruber
med ca. 12 000 arbeidere er i drift. Feltet
blev aapnet i 1860-aarene og producerer
nu ca. 4 million ton aarlig.
Kulfelterne ligger ca. 300 km. længer
øst og er kanske Europas største, likesom
de har den fordel at de tildels gaar helt
op i dagen eller i alle fald ligger paa et
forholdsvis lite dyp, saa utvindingen biir
billig. Rusland eier ogsaa basisk malm i
store mængder; det felt som snarest vil
faa betydning er formentlig Khertsch
mellem Azov og Sortehavet. Her findes store
masser aolithisk malm med høi fosfor- og
mangangehalt. Engelske og franske
interesser er allerede sterkt engageret i disse
forekomster, som efter krigen sikkert vil
gaa en meget rask opgangsperiode imøte.
Den vigtige manganmalm besidder ogsaa
Rusland rike forekomster av, særlig i
Kaukasus.
Østerrike-Ungarn har saavidt kjendes ikke
særlig store tilgange paa jernmalm; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
