Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 36. 3 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 september 1915
TEKNISK UKEBLAD
443
vigtigste er i Bøhmen og Steiermark,
hovedsagelig lavprocentlig malm.
Av Europas øvrige forekomster skal kun
nævnes Italiens forekomster paa Elba, og
Grækenlands. Fra det sidste land
eksporteres en del til Vesteuropa.
Næst efter Europa er
jernmalmforekomsterne i Nordamerika bedst kjendt. De for
tiden vigtigste forekomster ligger ved de
store sjøer, særlig »Øvre sjø«. Her findes
de betydeligste felter »Mesaba« og
»Vermillion« i Minnesota, »Marquette« i
Michigan, »Gagebic« og »Menomine» i
Michigan og Wisconsin. Andre »ranges« er
»Cuyuna« og »Baraboo«. 1 disse
forekomster foregaar jordens største
produktion, nemlig ca. 50 millioner ton aarlig.
Fra feltenes opdagelse omkring 1850 til
nu er der uttat omkring 600 millioner ton.
Omtrent V5 av Nordamerikas produktion
stammer herfra, og trakten har samme
betydning for Amerika som Minette-distriktet
har for Frankrike og Tyskland; men mens
minetten er en fattig malm, er malmen fra
de store sjøer middels rik, tildels rik
hæmatit med lav fosforgehalt. Man regner
at der endnu findes ca. 2 milliarder ton
malm av samme kvalitet som nu brytes,
og desuten umaadelige kvantiteter av litt
fattigere malm. Fosforgehalten er ca.
0,045 °/o og svovlgehalten er ganske liten.
Vandgehalten er ofte 10 °/0, og i tørret
tilstand holder malmen nu noget over
50 % jern, idet den er gaat noget tilbake
i de senere aar (fra 56 til 52 °/0).
Malmen brytes mest i aapne dagbrud,
og da den er meget løs trænges der lite
sprængstof; den kan tildels skuffes op
med dampskuffer uten større anvendelse
av sprængstof.
Malmen maa man oftest transportere
lang vei — 300—1000 eng. mil — og
dette gir anledning til en stor
jernbane-og dampskibstrafik. Dampskibe fra 10—
15 000 ton specielt bygget herfor trafikerer
stadig de store sjøer undtagen naar isen
ligger.
Omtrent like store forekomster findes i
de sydlige Forenede Stater, likesom der
ogsaa mange andre steder i staterne
findes store forekomster.
New Foundland kan opvise en av jordens
største jernmalmforekomster, hvor den
saa-kaldte »Wabana«-malm brytes. Forekomsten
strækker sig under havet fra Bell Island
ut i Conceptionbugten og bestaar av tre
større lag under hverandre, hvorav det
underste har en mægtighet paa ca. 5 m.
(op til 10).
Malmen er en hæmatit med middels
fosforgehalt og noget over 50 °/0 jern. Den
har tildels fundet vei til det europæiske
marked, skjønt fosforgehalten er vanskelig.
Malmforekomsten er anslaat til at
indeholde ca. 10 milliarder ton, hvorav
halvparten kan avbygges.
Fra Kuba skibes store kvantiteter malm
til Nordamerika. Der forekommer baade
magnetit og hæmatit paa sydkysten
(Santiago) samt store leier av brunjernsten paa
nordkysten (Moa, Mayari, Cubitas). Disse
malmer holder meget vand (30 0/0). Kubas
forraad av jernmalm anslaaes til ca. 3
milliarder ton.
Sydamerika har i de sidste aar tiltrukket
sig en stigende opmerksomhet fra
jern-interessert hold. Blandt de mest kjendte
forekomster kan nævnes »Imataca« i
Venezuela som leverer malm med over 60 °/0
jern og lav svovl- og fosforgehalt.
Større omend ikke saa heldig beliggende
er »Itabira«forekomsterne, ca. 500 km. nord
for Rio Janeiro og like langt fra havet.
Her er umaadelige ansamlinger av
høi-procentlig hæmatit med lav fosforgehalt i
leier paa op til 100 m.s mægtighet.
Distriktet er paa langt nær ikke undersøkt;
men man anslaar mængden til ialfald 7
milliarder ton.
Siden Panamakanalen blev færdig har
de i Chili beliggende jernfelter, særlig de
saakaldte »Tofo«gruber vundet interesse
hos Nordamerikas jernproducenter
(Bethle-hem Steel Co), som herfra henter en
fortrinlig høiprocentlig hæmatit av
bessemer-kvalitet.
For dette aar (1915) tænkes her brutt
200 000 ton som senere skal økes til 2
millioner. Analysen av en av de sidste
skibninger viste 67.6 °/0 Fe, 0.043 P og
2.2 SiO2, altsaa en aldeles fortrinlig
jernmalm.
Til Asiens jernmalmer er kjendskapet
meget mangelfuldt. I Kina vet man dog
at der findes store jern- og kulleiei’ som
tildels allerede bearbeides i større skala,
idet et jernverk er anlagt ved Hanyang
likeoverfor Hankow. Udmerket rik
hæmatit fra »Ta-Yeh«gruberne brukes, og
verket kan fremstille et overmaade billig jern
paa grund av den lave arbeidsløn. Skulde
Kina smittes av den europæiske
industri-aand, vil det kunne bli et »jernland« av
rang, rikt og tæt befolket som det er med
en arbeidsom og nøisom befolkning.
Av andre jernverk i Asien er »Tata« i
Indien mest bekjendt. Paa grund av den
lave arbeidsløn — de indfødte faar ca. 30
øre om dagen — kan der produceres jern
for en utrolig billig pris. Tataverkerne
bar sin malm paa ovnen for en pris av
ca. 3 øre pr. unit, d. v. s. for ca. 60 °/0’s
malm kr. 1.80 pr. ton. Basisk jern kan
leveres for ca. 23 kr. pr. ton,og staalingots
kommer ikke paa mer end rujernet i Europa.
Tataverkerne kan producere ca. 150 000
ton rujern om aaret, og der findes ogsaa
staal- og valseverker.
I Afrika har forekomsterne ved
Middelhavet størst interesse for Europa, idet der
fra Algier, Tunis og andre nordafrikanske
steder har været skibet betydelige
malmkvanta til Frankrike, England og Tyskland.
Det er dog særlig i Sydafrika at de største
forekomster kjendes, og da der her tillike
findes kul, er betingelserne git for en
stor industriel utvikling i fremtiden. Alene
i Rhodesia anslaaes der at være flere
milliarder ton brunjernsten som tildels minder
om forekomsterne paa Kuba.
Ogsaa Australien eier talrike
jernforekomster og f. eks. i Ny Syd Wales som ogsaa
har kulfelter, tør der med tiden blomstre
op en betydelig jernindustri av den
nuværende begyndelse. Høi arbeidsløn og høie
lokalfragter har hittil virket hemmende paa
utviklingen.
(Fortsættes.)
Skibsmotorer.
Næsten et shock maa forkjæmperne
for diesel-motorens benyttelse i
oversjøisk fart ha faat ved at se den sidste
aarsberetning fra The Flower Motor Ship
Company Limited, et foretagende som
blev startet i 1912 med en aktiekapital
paa Ä 1 000 000 under Sir Marcus
Samuels ledelse, i den hensigt at sætte
igang fart med motortankskibe i stor
stil.
To saadanne fartøier, »Aurum« og
»Arabis« paa ca. 5500 ton d. w., begge
forsynet med 2 stk. 2-takts 4 cyl.
dieselmotorer paa ca. 600 BHP levert fra Swan
Hunter ogWigham Richardsen Newcastle,
har nu været i drift nogen tid.
Motorerne som blev færdige i 1914 har
imidlertid voldt saa meget bryderi i det
første driftsaar, at byggerne har maattet
gaa med paa at overta driften for egen
regning og risiko og at betale The Flower
Motor Ship Company 4 °/0 pr. anno for
de allerede indbetalte terminer av
kontraktsummen.
Vi har tidligere omtalt foretagendet i
Teknisk Ukeblads oversigter over
skibsbygningen i 1912 og 1913 og har i
korthet redegjort for det optimistiske syn paa
saken som selskapets chef Sir Marcus den
gang hævdet, paa trods av den pessimisme
som kom tilorde selv fra de ledende
mænd inden den britiske maskinindustri
paa et møte i The North East Coast
Institution of Shipbuilders and Engineers i
Newcastle høsten 1913.
Paa Flowerlinjens sidste
generalforsamling fremholdtes der at mange værdifulde
erfaringer dog var høstet under forsøkene
med disse 2 skibe.
For det første er det avgjørende bevist
at spildvarmen fra motorerne med fordel
kan utnyttes til hjelp for at producere
damp paa donkeykjelerne. — For det
andet har oljeforbruket i
hovedmaskineriet med hensyn til økonomi forsaavidt
overtruffet de mest sangvinske
forhaab-ninger. Direktionens formand var
overbevist om at 2-takts dieselmotoren fra
denne begyndelse med tiden vilde bli
utviklet til en helt igjennem paalidelig
og praktisk kraftmaskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
