Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 17 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 38 1915
opdæmningsbassænger og til nedlægning av nye
hovedledninger saavelsom til den av det større
vandforbruk betingede utvidelse av
avløpskanalisa-tionen, beløper sig til rundt 400 miil. frcs.
Tilførsel av vandet fra Genfersjøen vilde krævet
en ledning av 525 km,s længde og vilde kostet
ca. 800 mili. frcs. I begge tilfælder vilde de
aar-lige driftsomkostninger beløpe sig til 1,5 miil. frcs.
(Schweiz. Bauzeituüg.)
Finlands smalsporede Jernbaner.
Finland har et flateindhokl av 373 604 km2 med
ca. 3,05 miil. indbyggere. I 1913 beløp
jernbanernes længde i Finland sig til 3768 km., i 1914
til 39ro km. Av deres samlede længde i 1913 var
3461 km. eller 92 % statsbaner. 307 km. eller 8 °/0
var privatbaner. Omtrent 164 km. eller ca, 53 °/q
av privatbanerne er smalsporede baner.
Normal-sporbanerne har en sporvidde av 1,524 m., de
smalsporede en sporvidde av 1,00 og 0,75 m. Paa de
smalsporede baner trafikerer kun personvogner av
2. og 3- klasse. Vognenes bredde er i
alminde-lighet 2,25 m. og længden n,o—11,25 m. Til
godsbefordring brukes lukkede vogner med
sprosse-vægger samt aapne vogner med høie og lave vægger
hvis bæreevne beløper sig til ca. 10,0 ton. De
4-akslede lokomotiver har en trækkraft av ca. 3,0
ton. Næsten alle de smalsporede baner grener av fra
enkelte hoved- og sidebaner til cellulose- og
papirfabrikker, til væverier, jernverker, teglverker etc,
De er hovedsagelig bygget for befordring av disse
verkers produkter, men brukes ogsaa til
personbefordring. Disse smalsporede baners længde er
4, 5> 8 og 9 km. Kun 2 av Finlands smalsporede
jernbaner er længer, nemlig Jokisser- og Lovisa—
V esijärvi-banerne.
Jokkiser-banen avgrener fra stationen Humppilla
paa statsbanen Toijala —Åbo til bomuldsspinderierne
og væverierne i Forssa, den er 23 km. lang med
en sporvidde av 0,75 m., ca. 12 kg.s skinner og
trafikerer stationerne Humppilla, Minkie, Jokkis og
Forssa som ligger 8,7 og 8 km. fjernet fra
hinanden. Her gaar daglig 3 blandede tog i hver
retning med ca. 20 km.s hastighet pr. time. I Jokkis
som regnes blandt Finlands største
privatbesiddelser, findes spiker- og sukkerfabrikker og i Forsa
er ca. 2000 av stedets 7000 indbyggere
beskjæf-tiget i fabrikker.
Lovisa—Vesijärvi-banen grener av ved byen
Lovisa ved den finske havbugt og gaar i nordlig
retning over Lathi til havnen Vesijärvi ved sjøen
av samme navn, er 82 km. lang med en sporvidde
av 1,0 m„ ca. 16,90 kg.s skinner og har 18
stationer og holdepladser. Stationernes længste
indbyrdes avstand er 8 km., den mindste 3 km.,
gjennemsnitsavstanden er 4,82 km. I retning av
Lahti hvor der kan faaes togtilslutning til Petrograd
og Helsingfors, gaar der om sommeren daglig 3
blandede tog og 1 persontog, i motsat retning
2 blandede tog og 1 persontog med 2. og 3.
klasses vogner. Persontogenes hastighet indbefattet alle
ophold beløper sig til ca. 20 km. pr. time, de
blandede togs til 16—17 km. pr. time. Lovisa som
før het Degerby, blev grundlagt i aaret 1745 ved
bugten av samme navn og ligger ved den finske
bugt som grænseby mot Rusland. I 1752 blev
byen av den svenske konge Adolf Fredrik omdøpt
efter hans gemalinde Lovisa. Den har nu 4000
indbyggere og er et meget søkt sommeropholdssted
for finlænderne. Lahti har ca. 6000 indbyggere.
Herfra og fra Vesijärvis havn gaar dampere til den
paa øer rike indsjø Vesijärvi gjennem
Aniampelto-kanalen til store Paij’änne. Denne indsjøs længde
fra nord til syd er 130 km., største bredde er
25 km, og flateindholdet ir42 km.
Fra stationen Suolahti paa statsbanestrækningen
Hapamäki—Jyväskylä —Suolahti gaar en smalsporet
bane av 9 km.s længde til fabrikkerne og
vandfaldene Aänekoski ved sjøen Keitele. Paa denne
indsjø som er 85 km. lang og ro—16 km. bred,
gaar dampere til landsbyen Viitasaari, hvis
omgivelser er overordentlig vakre.
En anden smalsporet bane av kun 4 km.s
længde fører til sagverkene, træmassefabrikkerne,
teglverkene og jernverkene i Strømsdal. Malmen
utvindes her fra myrsjøer og bearbeides i
Strøms-,dal. Verkene stammer fra de 17de aarhundrede.
Fra stationen Svarta paa linjen Ekenäs — Hyvinkäa
er der bygget en elektrisk smalsporet bane til
træmassefabrikken og sagbruket i Svarta, og fra
stationen Vilpulla paa statsbanestrækningen Riihimäki
—Uleàborg—Torneà avgrener en smalsporet bane
8 km. lang til papirfabrikken Manttä. De
forskjellige stationer og holdepladser (Vilpulla, Isoniemi,
Koskela og Manttä) ligger 5,2 og 1 km. adskilt fra
hinanden. Der gaar daglig 3 blandede tog i hver
retning med en kjørehastighet av 22 km. pr. time
inkl. ophold. Paa samme linje 438 km. fra
endestationen avgrener en smalsporet bane 8 km. lang til byen
Nykarleby (1500 indb.), som ligger ved floden
Lappo’s stryk i nærheten av den Bottniske bugt.
Den blev grundlagt i 1617. Paa denne strækning
løper blandede tog med en hastighet av 20 km.
pr. time.
De øvrige smalsporede baner i Finland gaar kun
til mindre fabrikker og besørger udelukkende
godstrafik.
(Deutsche Strassen- und Kleinbahn-Zeitung
nr- 33» 1915)-
Konkurranser.
Konkurranse vedkommende
Havne-og Stationsarrangementet
i Aalesund.
Som tidligere meddelt skal der avholdes en
konkurranse som norske, svenske, danske og finske
ingeniører kan delta i, vedkommende havne- og
stationsarrangement i Aalesund i tilknytning til en
fremtidig jernbanelinje fra Aandalsnes i Romsdalén.
Hensigten med konkurransen er at faa opgjort en
samlet plan for et havne- og stationsarrangement i
Aalesund i saadant omfang at saavel
omsætningslivets nuværende behov som utviklingens krav
derved vil tilfredsstilles.
Vedkommende havnearrangementet oplyser
programmet at planen kan omfatte hele Aalesunds
havnedistrikt, — og vedkommende
stationsarrangementet at utkastet skal omfatte plan for
stationsanordningen i tilknytning til jernbanelinjens indføring
gjennem byens nærmeste omegn i den utstrækning
som kartet tillater samt fornøden sporforbindelse til
havnearrangementet.
Program og karter m. v. vedkommende
konkurransen faaes utlevert ved henvendelse til
stadsingeniørkontoret i Aalesund.
Konkurranseplanerne med bilag maa være
indkommet til Aalesunds stadsingeniørkontor inden den
15de mai 1916 kl. 7 eftermiddag.
Bedømmelseskomiteen bestaar avl
Professor W. Fallenius, Stockholm.
Overingeniør W. Darre-Jenssen, Trondhjem.
Distriktsingeniør M. Leegaard, Kristiania.
Som varamænd for disse:
Overingeniør O. Steensgaard, Kristiania.
Avdelingsingeniør O. Vogt, Kabelvaag.
Som opnævnt av Statsbanerne:
Overingeniør O. Aubert, Kristiania.
Avdelingsingeniør A. Weidemann, Kristiania.
Som varamand for disse:
Avdelingsingeniør O. Berner.
Som opnævnt av Aalesunds formandskap:
Ordfører, kjøbmand A. N. Aarsæther.
Kjøbmand R. Kvalsund.
Varamænd for disse:
Verftsformand H. Natvig.
Overretssakfører I. L. Bull.
Som opnævnt av Aalesunds havnestyre :
Politimester P. Arctander.
Havnefoged J. H. Svendsen.
Varamænd for disse:
Skibsreder L. Fladmark.
Kjøbmand Mikal Knutsen.
Komiteen vil tilendebringe bedømmelsen av de
indkomne konkurranseprojekter snarest mulig efter
indleveringsfristens utløp. Resultatet av
bedømmelsen vil bli offentliggjort i Tekn. Ukebl.
Der opstilles følgende præmier for de bedste
besvarelser av den foreliggende fællesopgave:
iste præmie stor kr. 7000,00
2den — — „ 5000,00
3dje — — „ 2000,00.
Der forbeholdes ret til indkjøp av ikke
præ-mierte utkast til en pris svarende til halvdelen av
3dje præmiebeløp eller kr. 1000,00, forsaavidt
forfatteren ikke har tat forbehold derimot.
Nærmere oplysninger om konkurransen kan
faaes ved henvendelse til Aalesunds havnestyre,
likesom programmet for konkurransen er utlagt til
gjennemsyn paa Tekn. Ukebl.s kontor.
Skandinavisk Konkurranse om
Skiens Regulering.
Foruten de i forrige nr. nævnte medlemmer av
den nedsatte komite til planlæggelse av denne
re-guleringskonkurranse er ogsaa ingeniør Karl
Mårtens av Skiens formandskap opnævnt som
medlem av komiteen.
Personalia.
f
Ingeniør Chr. Sundt, den svenske
kulelager-fabriks hovedrepræsentant i Norge er den 12te
september avgaat ved døden, 54 aar gammel.
Christian Sundt var en meget kjendt og særdeles
avholdt mand inden verkstedskredser, hvor han hadde
sit væsentligste virke. Han var en av stifterne av
firmaet Brødrene Sundt med den bekjendte
verktøi-maskinfabrik, og som saadan en foregangsmand
inden denne industri. 1 1910 overtok han stillingen
som hovedrepræsentant i Norge for den svenske
kulelagerfabrik. I en aarrække var ingeniør Sundt
aktivt medlem i den departementale maskinkomite.
Ingeniør Christian Sundt var en meget sympatisk
mand, han var sterkt religiøst interessert og hans
bortgang vil vække beklagelse blandt hans slegt Og
venner i vide kredser.
Bemerk dette. „Teknisk Ukeblad" —
saavel redaktion og annonceavdeling som bladets
ekspedition — er flyttet til Akersgaten 7IV.
Bladets telefonnumre er uforandret.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S KRISTIANIA 1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
