Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 17 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 september 1915
TEKNISK UKEBLAD
467
Bok- og Bladnyt.
A, H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2den
utgave. G. E. C. Gads forlag, Kjebenhavn.
Gas- og oljemotorerne har i de senere aar faat
saa stor anvendelse i industrien og særlig som
baat-og skibsmotorer, at de nu medtages i
undervisningen ved alle tekniske skoler og i stadig stigende
omfang. I vort land har oljemotoren bevirket en
fuldstændig omlægning av fiskeribedriften og for en
stor del ogsaa av lokaltrafikken paa indsjøer og i
fjordene, og i de sidste aar trænger den sig ogsaa
ind i den større skibsfart.
Det er derfor blit nødvendig at skaffe lærebøker
som er beregnet paa maskinister og motorpassere.
I Danmark som hører til foregangslandene i
utviklingen av baat- og skibsoljemotorer, har
direktør for maskinistundervisningen A. H. M. Rasmussen
allerede i 1909 utgit en lære- og haandbok for
motorpassere, som ogsaa har faat adskillig
utbredelse hos os.
Denne bok foreligger nu i ny og betydelig
utvidet utgave, hvor særlig dieselmotoren har faat
en meget bredere plads end i iste utgave. Boken
tar selvfølgelig i første række sigte paa danske
forhold og kravene ved de danske maskinisteksaminer
og motorpassereksamen; men den kan ogsaa med
fordel anvendes hos os om end de danske tekniske
betegnelser for en stor del avviker fra de norske.
De vil dog med noget besvær kunne forstaaes.
Mange av de beskrevne motorer som Alpha,
Dan, Gideon, Avance, Bolinder er jo kjendte og
adskillig anvendt hos os; men der vil for vore
forhold mangle adskillige typer som hos os er
meget utbredt.
Bokens iste del indeholder 280 sider tekst og
2den del 13 plancher med tegninger.
Den er greit ordnet og kræver ikke store
for-kundskaper i naturfag og matematik for at kunne
læses. N. K.
Meddelelser fra Maskinprøveanstalten ved Norges
Landbrukshøiskole. Beretning nr. 23 og 24.
Ovennævnte anstalt som ledes av en
kommission med overlærer, ingeniør M. Langballe som
formand, har i den korte tid den har virket bidrat
adskillig til at landmanden sikrere kan vælge blandt
den mængde maskiner og redskaper som bringes
paa markedet her hjemme. Enhver kan mot en
rimelig godtgjørelse faa prøvet maskiner og
redskaper som anvendes av landbruket og faa dem
bedømt med hensyn til deres godhet og skikkethet
for vore forhold. Da anstalten er knyttet til
Landbrukshøiskolen, er der anledning til at foreta
prøver med maskinerne i skolens landbruk, hvorved
bedømmelsen i høi grad støttes.
Maskinfirmaer, fabrikanter og agenter har i
stadig stigende grad benyttet sig av denne
anled-ledning, naar det gjælder at føre nye maskiner
eller forbedrede modeller ind paa markedet.
Resultatet av prøverne biir hvad enten
anmelderen ønsker det eller ikke ønsker det,
offentliggjort av kommissionen i dens meddelelser.
Av disse meddelelser foreligger nu nr. 23 og
24; og for at gi en forestilling om hvad det her
dreier sig om, skal vi angi disse beretningers
indhold.
Nr. 23 indeholder beretning om prøver foretat
med Baltic dampturbin-ysteri anmeldt av A/S
Baltic Separator, Kristiania.
Nr. 24 omhandler prøver med:
10 HK Munktells raaoljemotor anmeldt av Bernh.
Øyes maskinforretning, Kristiania.
Treskeverk „Ideal" fra samme anmelder.
Treskeverk Gevalia C 4 og G 4 anmeldt av S. H.
Lundh & Co., Kristiania.
Grøpekvernen Wilhelmia nr. ri, anmeldt av
A/S Hollingworths maskinforretning, Kristiania.
Beretningerne som koster henholdsvis kr. 0,10
og 0,20, faaes tilkjøps hos bokhandler Grøndahl
& Søn, Kristiania.
Statistik.
Ruslands Guldproduktion i 1914.
Det er klart at Rusland saavidt mulig søker at’
utnytte sine egne guldforekomster nu under krigen.
Dette er dog kun lykkes i ringe utstrækning,
som det fremgaar av nedenstaaende tabel. Tallene
gjælder pud à 16,38 kg.
Aar [-Østsibirien Vest-sibirien-] {+Øst- sibirien Vest- sibirien+} Ural Ialt
1911 2135 189 132 2457
1912 1894 200 190 2285
1913 2023 204 207 2435
1914 2263 204 *59 2627
Som man ser er det kun Østsibirien som
fremviser nogen øket produktion i 1914.
Hvis man antar at de private laboratorier har
utvundet likesaa meget guld som i 1913, tør
Ruslands totale guldproduktion i 1914 gaa op til 3187
pud til værdi ca. kr. 129471492 — mot 3007 pud
i aaret 1913.
Mindre Meddelelser.
Sprit og Bensol til Automobildrift.
I Allgemeine Automobil-Zeitung beretter
diplomingeniør, friherre v. Löw om resultaterne av nogen
forsøk som er anstillet for at konstatere hvilket
driftsmiddel er det mest økonomiske for
automobiler. Forsøkene anstilledes med en 1360 kg.
vegtig motorvogn med motor paa 14 HK, og
resultaterne var følgende:
Brændstof Med i liter kjørtes km. Pris for i liter Pf. For i Mk. kan kjøres km.
Bensin (ren) .... 5-8 38. 15-7
Bensol (ren) .... 7-1 37-5 18.9
i del bensol -j- 1 del spiritus 7-5 35 8 20.9
i del bensol -|- 2 dele spiritus 7.2 35-2 20.4
i del bensol -j- 3 dele spiritus 7-0 34-9 20.0
i del bensol -j- 4 dele spiritus 6.6 34-7 I9.O
i del bensol -j- 5 dele spiritus 6.0 35-5 17-3
Spiritus ublandet. . 5-4 34- 15-8
Prisen paa brændstoffene er den som kort efter
krigens utbrud blev fastsat ved indkjøp i mindre
mængder.
Erstatning av Raastoffer som for
Tiden er vanskelige at erholde.
Mannheimer Bezirksverein deutscher Ingenieure
har i sine foreningsmøter drøftet spørsmaalet
an-gaaende erstatning av raastoffer som i forsvarsøie-
med er blit beslaglagt. Der henvises i den
anledning til de i juni og juli maaned d. a. efter
hinanden følgende nummere av „Zeitschrift des Vereines
deutscher Ingenieure". Det vilde føre for vidt at
gaa nærmere ind paa enkeltheterne; men da det
muligens kan interessere vore læsere, skal nævnes
at forhandlingerne omfattet:
Erstatning av lagermetaller, rødgods og bronse.
Erstatning eller bedre utnyttelse av olje; erstatning
av bensin til drivkraft, av petroleum i
belysnings-øiemed, av gummi; økning av koksforbruket for
derved at vinde biprodukter; erstatning av blanke
og isolerte kobberledninger, forbindelsesledninger
o. s. v. Med hensyn til bensin og kobberledninger
henvises forøvrig til meddelelser i bind LXIV side
83, 123 og 234 og bind LXV side 161 og 288 i
„Schweizerische Bauzeitung".
Utvidelse av Paris’s
Vandforsyning. For àt forsyne Paris med drikkevand er
der i den sidste halvpart av forrige aarhundrede
bygget vandledninger som i en længde av 150 km.
fører vand til byen fra magasiner i bifloder til
Marne, Yonne, Loing og Eure; disse ledninger kan
tilføre byen 235000 à 322000 m3 vand pr. dag.
Des-uten findes der filtreranlæg som kan levere ca. 200000
m3 renset flodvand fra Marne og Seinen, og som
væsentlig tjener som reserve i sommermaanederne.
Ved siden herav findes endnu en vandledning
som kan gi 700000 til 800000 m3 vand til
gate-sprøitning og til industrielle formaal.
Det gjennemsnitlige forbruk pr. dag av
drikkevand i Paris beløp sig ifølge „Genie Civil" hvorfra
vi har hentet samtlige oplysninger, i aaret 1912 til
293 000 m3 med et største dagsforbruk av 410 000 m3.
Man kan forutsætte at forbruket inden 1920 vil
stige til 330000 og inden 1940 til 900 000 m3. Det
er her kun tale om gjennemsnitstal som under
vedholdende varme kan økes med 30 — 40 pct. Ved en
tilknytning av 3 nye reservoirer i landdistrikterne med
180000 m3 vand til en av de forhaandenværende
ledninger er der foreløbig sørget for de allerførste
aar fremover. Men for at sikre vandforsyningen
utover i flere aartier, har myndigheterne i slutten
av 1911 planlagt et storslagent anlæg, som skal
kunne levere en vandmængde av 1 mili. m3. Der
har været drøftet 4 forskjellige projekter som gaar
ut paa at nyttiggjøre grundvandet fra omraadet
„Collines du Perche" (vandskillet mellem Seinen og
Loire), vandet fra Orne og Sarthebækkenet, fra
Genfersjøen og Loiredalen.
Det sidstnævnte projekt er antat til utførelse.
Paa en 90 km. lang strækning av Loire mellem
Nevers og Gien som bestaar av fra 1 til 3 km.
brede flodsandavleiringer, skal der i mindst 200 m.s
avstand fra strandbredden bygges 200 — 300
kanaler. Hver av disse vil daglig kunne avgi 3000 —
5000 m3 vand, som paa grund av det naturlige
filter som sandbunden danner har vist sig at være
fuldkommen rent. Dette filtrerte vand skal ved
hjelp av pumper befordres op ca. 14 m. og
derefter gjennem en 171 km. lang ledning som ved
Briare begynder paa kote 140,0 og som ved Bagneux
(6 km. syd for Paris) ender paa kote 115,0 i en
beholder som rummer 1 mili. m3, føres til sit
bestemmelsessted.
For om sommeren at undgaa en synkning av
vandet i Loire paa grund av det stadige forbruk
av grundvand og for samtidig at forebygge de
hyppige oversvømmelser om vinteren, skal der ved
Loires øvre løp, ovenfor Roanne, bygges et
op-dæmningsbassæng for 158 miil. m3 vandindhold, og
noget sydligere i Aixdalen et lignende for 40 miil. m3.
Samtlige omkostninger ved anlægget, indbefattet
det bidrag som byen Paris skal yde til de omtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
