Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 39. 24 september 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 39 1915
–––––––- 4______
5,2 K
a a * k
4
for raasprængte tunneler av den vanlige
form. 2/3 gjælder smaa tunneler med
= 0,5 og 3/4 store tunneler med
R = 1,3.
For en tapningstunnel i
regulerings-øiemed biir det fundne uttryk for tver-
snittet at multiplicere med
idet
kraftleddet 10 Q skal ombyttes med
regu
leringsleddet OH.
Ved ujevnt vandforbruk beregnes en
3 ______
/ S 0% t
middelvandføring = 1/ hvor t er de
Et
tidsrum hvori de forskjellige
vandførin
ger Q forekommer.
Rørledning.
I rørledningen er værdien av krafttapet
paa grund av friktionen pr. 1. m.
10 Q3 K _ 10 Q3 K
F2 c2 R ~ (rt „\2 „ d"
. d2 c2 -
\ 4 / 4
naar d er rørets indre diameter.
Da rørtykkelsen er liten i forhold til
diameteren kan omkostningerne pr. 1. m.
sættes:
-rt dtvk
hvor t er rørtykkelsen i mm og v
materialets specifikke vegt samt k dets pris pr.
kg.
Man faar saaledes den økonomiske
diameter bestemt av ligningen:
rt t v k
40 Q^K 5 d^
~ 7Tt^
? c2dio
3200 K Q3
(1) dG = —s—s—rv- naar t er konstant.
Tt^ c2 v t k
Av praktiske grunde gaar man ikke
under en viss rørtykkelse, t vil derfor
være konstant indtil man naar omtrent
følgende tryk
Gt(min)
’ = 501
hvor g er tilladelig paakjending pr. cm.2
i kg.
Naar dette tryk er naadd biir t
av-hængig av d. Indføres t efter
ovenstaa-ende formel biir omkostningerne pr. 1. m.
50 h o
Tt v k –- a-
o
Man faar saaledes:
50à 40Q3K5d4
Tt vk —^d— y –––– = O
c2 d10
\4/
(2)
H = 32
Tt^ c2 v k h
For at lette beregningen efter denne
formel er opstillet en tabel som angir
forholdet mellem diameter og trykhøide
ved følgende værdier:
c = 60, v = 7,9, o/k = 600/0,3 = 800/0,4
= 2000, K = 100, Q = 1
d h
2’0 0,0677
1,2 0,0979
0,1444
0,2180
0,3375
J’5 0,5385
0,8881
1,522
1,2 2,728
in 5’158
09 10)40
0 8 22’64
X’8 54,37
ne 148’1
X’, 476,7
°’5 1942
*
Tabellen angir saaledes de trykhøider
hvortil man skal gaa med de anførte
diametre, naar t varierer med disse
konstanter.
Hvis man har andre værdier at regne
med, biir de opførte trykhøider at
multiplicere med
Q3 K/100 o/Æ/2000 7,9/v (60/c)2
Har man saaledes en vandføring pr.
rør paa 2 m3 pr. sek. og sætter
hestekraftens værdi til 150 kr., men forøvrig
beholder konstanterne, biir trykhøiderne
at multiplicere med 23 • 1,5 = 12.
Man skal altsaa ha følgende diametre
efter tabellen:
1,1
LO
0,9
0,8
0,7
60
120
260
650
Øverst er imidlertid rørtykkelsen
konstant.
Hvordan diameteren vil falde ut efter
formel 1, kan man forøvrig ogsaa overse
efter tabellen.
Ved at sammenholde formel 1 med 2
finder man at den diameter man skal
ha naar t er konstant, tilsvarer den
diameter man vil faa ved t/2, naar t
varierer.
Er den konstante rørtykkelse saaledes
6 mm., skal man øverst ha 1,1 m.s
diameter som beholdes saalænge den
konstante rørtykkelse er tilstrækkelig for
trykket.
Ved ujevnt vandforbruk beregnes en
middelvandføring som ved tunnelen.
Kraftledning.
Ved en kraftledning er tapet i watt
pr. 1. m. i en traad A2
s
f’
naar A er
strømstyrken i ampere, s traadmaterialets
specifikke motstand i ohm og f traadens
tversnit i mm2.
Er v traadmaterialets specifikke vegt og
k prisen pr. kg. i kr. biir, da 736 watt
er en HK, de samlede omkostninger og
tap ved 1 m. traad
s g i ? vk
f 736 ’ 1000
Disse biir minimum naar
vk _A2 sK
1000 736 ~
1 / K
f = A 1/ - • 0,736
! v k
K
er værdien av 1 kW.
O, / ob
Naar W betegner energien i watt og
W
V spændingen i volt er A = — ved like-
W - W
strøm, ——— ved enfaset og –––––-
V cos ep V cos ep \3
ved trefaset vekselstrøm, naar cp er
fase-forskyvningen.
Indsættes de almindelige værdier for
s ved 15° og v biir:
For kobber med s — 0,0175 og v = 8,91
For aluminium med $ = 0,0287 og
v = 2,70
Ved ujevnt kraftforbruk beregnes en
middelværdi
_ i/y
~ ] s t
*
De økonomiske formler kan ogsaa
omvendt benyttes til at bestemme hvor
store omkostninger der er anvendt for
at indvinde en hestekraft paa de
forskjellige utbygningstrin ved et bestaaende
anlæg. Eks. Rjukananlægget.
Angaaende hestekraftens
værdiansættelse i reguleringsanordninger lar der sig
dog ved dette anlæg intet utiede, da de
økonomiske reguleringsgrænser ikke er
naadd.
Tunnelen skal avlede 47 m3 vand pr.
sek. og har faat et tversnit paa ca. 28
m2. Regner man i en tunnel av disse
dimensioner med R = 1,4, c = 39 og
k = 9, faar man ved at løse ligningen
for det økonomiske tunneltversnit med
hensyn paa K, K = 150 kr.
Da 9 rør skal opta den hele
vandføring, biir vandføringen pr. rør 5,22 m3
pr. sek. Efter tabellen skulde da den
indre rørdiameter gaa ned fra 1,4 æ- til
1,3 m. ved 126 m.s tryk og til 1,2 m.
ved 216 m.s tryk, hvis K er 100 kr. Da
vekslingen av disse diametre i
virkeligheten finder sted ved ca. 170 og 260 m.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0490.html
