Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 39. 24 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 september 19IB
TEKNISK UKEBLAD
471
Vpi og profilskraaningerne
l dammens længde i bunden i m.
h høiden av den variable del av
dam
men i m.
A kronearealet i m2
km enhetsprisen pr. m3 dammur i kroner
d dybden av murfotsprængning i m.
kf enhetsprisen pr. m3 av do. i kroner
p tillægsprocenten for administration,
riksforsikring, rentetap og diverse,
biir omkostningerne ved dammens
bygning
/ / + ha + „ ± lh2
\\ 6 2
4~ A (Z + (Pi 4- p^h) km • 1,0 p
+ (Y
\ \ 2
+ (pi + w2) lh\d kf 1.0 p
Fig. 2.
Værdien av det for hver meters
op-dæmning indvundne magasin er G 0, naar
O er reguleringsbassinets flateindhold og
G kubikmeterens værdi. Indfører man G
fra foregaaende formel, biir denne værdi
i kroner, naar flateindholdet regnes i km2
— OHK
Ved differentiation finder man da
følgende formel til bestemmelse av h:
1.O79 4- k* h2
4- 4- (^1 4" ^2) */) —
= O H K — n o g — Fr — Lr
— (4 Üh + p^ km + Oh + n^ l d kf) 1.0 p
naar
o er reguleringsbassinets omkreds i km.
Vn den gjennemsnitlige skraaning av
bredderne
g værdien av den overdæmmede grund
pr. maal
Fr erstatninger ved 1 m.s opdæmning
— for færdsel, fløtning, fiskeri o. 1.
Li økede lukeomkostninger ved do.
TO og o skal da regnes ved den til den
søkte høide h svarende
opdæmnings-høide.
Med tilnærmede værdier beregner man
en foreløbig h og gjentar beregningen
med rigtigere værdier.
Er terrænget kartlagt, finder man den
overdæmmede grund no ved at beregne
arealet mellem to 1 m.s høidekurver.
En undersøkelse av om middelprisen
overstiger middelværdien er undtagelsesvis
nødvendig naar dammens bund ligger dypt
under den ved opdæmningen erholdte
nedre reguleringsgrænse.
Ved et balanseprofil av denne
form er l = 0 og av denne
I_______I form py + p2 = 0.
Eks.:
Gni = 1/n2 = 5/3.2, ni + n2 = %
x!Pi = V7, ^Pt = Vs, Pi + P2 = 12
l = 30, A = 6, km = 30, d = 1, kf = 8
no = 100, g = 100, Fx = 6000, Lr = 500
p = 25, 0 - 5, H = 400, T — 16, K = 100
1.25 • 3/4 — 30 • ä2 4-(30 • 30
\ 2
4- 12- 1-8) M =
— .5 400 • 100—100-100 —6000 — 500 —
16
(6 • 12 • 30 + 3/4 30-1-8) 1.25
0.94 (180 h2 4- 804 h) =
= 125000— 10000 — 6000 — 500 — 2925
h = 25 m.
Den økonomiske dybde for tapning vil
man naa naar sideskraaningerne antar
en saadan heidning at:
OHK 4- Fr • Li
naar 1/ng og l/nb er skraaningerne foran
og bak tunnelen og P er tunnelprisen pr.
1. m. i kr.
Forholdet mellem middelværdi og
middelpris bør undersøkes naar
tunnellængden nævneværdig overstiger (pf 4~ n^h.
Indtaksdam.
Man vil for denne faa samme formel
som for en reguleringsdam, idet kun re-
guleringsleddet OHK ombyttes med
kraftleddet 10 QK, hvor Q er den
regulerte vandføring i m3 pr. sek. Nytteeffekt
av maskineri regnes stadig = 75 °/0. En
anden nytteeffekt tar man hensyn til ved
bestemmelsen av K. Den økonomiske
høide av en indtaksdam vil bli liten ved
vanlige vandføringer og jevnt
vandfor-bruk. Ved ujevnt vandforbruk vil man
ofte med fordel kunne anvende betydelige
beløp paa indtaksdammen for samtidig
at kunne skaffe tilstrækkelig bassin til
døgnregulering.
Hvis en indtaksdam benyttes til
regulering, vil man i formelen for en
regule-1 4~ oc
ringsdam faa tilføiet leddet 10 QK––-,
2
hvor a som regel er en positiv brøk, da
middelvandstanden med hensyn paa tiden
næsten altid er betydelig høiere end den
halve damhøide.
I et saadant tilfælde vil imidlertid det
varierende tryk kunne foraarsake saavidt
betydelige omkostninger i tunnel og
fordelingsbassin at den virkelige nytte av
leddet kan bli tvilsom.
Tilløpstunnel.
Omkostningerne pr. 1. m. tunnel i kr.
er F X naar F er tversnittet i m2 og
k enhetsprisen i kr. pr. m3.
Faldtapet pr. 1. m. paa grund av frik-
Q2
tionen er —2naar Q er
vandmæng
den i m3 pr. sek., c friktionskoefficienten
og R profilradien.
Værdien av det hertil svarende kraft-
tap er
10 Q^K
F^c^R’
Man bør indrette sit tunneltversnit
saaledes at summen av omkostninger og
tap biir et minimum og finder:
k . 10 Q^K^^ ^4- Fzc2pRdF
1 2dc\
’ F2 c2 R cdp)
= O.
Da R varierer med \F, naar tunnelfor-
. , dR 1
formen bhr uforandret, er = —-
’ RdF SF
Regnes c som variabel efter formelen
a Tr 2 de b
c = ––-—j= bhr––-—––––——.
b + VR, cdF 2(b + ^R)F
Man faar saaledes:
, 10 O3 Kf ,1 b \ „
~ F9 c2 R\ + T + 2 (b + j/R) ) ~ °
Da parentesens sidste led for vore vanlige
raasprængte tunneler ikke avviker meget
, 1 UV
fra—, bhr:
5
11 lk c2 R
T] TT
Nævneren angir den økonomiske
hastighet av vandet i tunnelen, k betegner i
denne formel enhetsprisen for en utvidelse
av tunneltversnittet.
For c og R findes tilnærmelses værdier.
Indfører man c efter ovenstaaende formel
og R = a^F, blir formelen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
