Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 1 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 40 1915
man søke at trænge gjennem
spørsmaa-lene, vil man finde at man staar overfor
en uendelighet av muligheter her som
ofte ellers, og man maa nøie sig med
tilnærmelser, idet man søker at skille
mellem væsentlig og uvæsentlig.
Det praktiske liv spør sjelden efter de uendelig
mange muligheter. Undertiden faar man vistnok i
opdrag at utføre en „fuldstændig" sandprøvning;
men dette er gjerne ikke saa alvorlig ment at dømme
efter det materialkvantum som stilles til forføining
for prøvningen, et kvantum som i altfor mange
tilfælder er uttilstrækkelig selv for et meget beskedent
omfang av sandundersøkelserne. Praktikernes
spørs-maal er oftere ubehagelig i en anden retning, idet
spørsmaalet gjælder om sanden er brukbar eller
ikke. Dette spørsmaal kan være vanskelig nok at
besvare med ja eller nei paa grundlag av en del
forsøk, selv om der er git fyldige oplysninger om
de forhold under hvilke sanden er tænkt anvendt,
og helt skjønsmæssig vil besvarelsen av spørsmaalet
først bli naar oplysningerne om anvendelsen er
særlig mangelfulde, mens sanden er av tvilsom natur.
Materialprøvniugsaustalterne vil ogsaa
av en anden grund ha vanskelig for at
uttale sig direkte og absolut om en sands
brukbarhet, idet foreliggende
prøvemateriale aldrig kan uttages paa saadan maate
at man paa basis av én eller nogen
indsendte prøver kan finde uttryk for
egenskaperne hos enhver vognladning eller
trillebaar med sand som kan uttages av
vedkommende sandtak paa en eller anden
vis. Sanden i et og samme sandtak
er som regel langt fra ensartet. Ofte
kan der være iøinefaldende uensartethet
i massen f. eks. med hensyn til
lerindhold eller kornstørrelse; men desuten kan
variationer i den kemiske sammensætning
av sandens forurensninger være aarsaken
til sandens forskjelligartede forhold som
mørtelmateriale. Nævnte kemiske
variationer unddrar sig skjønsmæssig
bedømmelse og lar sig kun konstatere ved
utførelser av sandanalyser.
Skulde man ha fuld overensstemmelse
mellem prøvemateriale og sanden i
sand-taket, saa maatte jo al sand i sandtaket
først blandes omhyggelig og prøven uttages
av den blandede masse; men dette er
praktisk ugjørlig. Paa grund av disse
forhold (samt mere specielle ting som
senere skal berøres) bør en
materialprøvningsanstalt ikke uttale sig direkte om
en sands brukbarhet uten i rent specielle
tilfælder. Rigtigheten av dette
standpunkt vil træde skarpere frem dersom
man tar de senere anførte forsøk i
betragtning. — Praktikeren er undertiden
tilbøielig til at dra for vidtgaaende
slutninger fra resultaterne av forsøk
med et prøvemateriale til egenskaperne hos
sanden i sandtaket. Naar sandanalyser
er foretat tillikemed fasthetsforsøk og
fysikalsk prøvning av egenskaperne for en
hel mængde sandsorter, vil der tilsidst
foreligge et saavidt fyldig statistisk
materiale, at man kan slutte sig til hvilken
rolle de enkelte faktorer spiller for
sandens egenskaper, samt i nogen grad hvor
sterkt tilstedeværelsen av visse skadelige
bestanddele er istand til at influere paa
fastheten.
Denne fremgangsmaate skulde være den
generelle ; men der kræves et umaadelig
forsøksmateriale og kolossale
undersøkelser for at naa frem til fuld oversigt over
sandsortenes egenskaper paa denne vei.
Derfor kan en helt generel
fremgangsmaate kun anvendes ved de store
materialprøvningsanstalter som faar materiale
tilsendt fra mange kanter, materiale av
mest mulig forskjellig art. Generelle
undersøkelser kan altsaa føre til maalet,
men meget sent; og man vil aldrig kunne
være sikker paa at man har faat med
alle mulige slags sandsorter ved
undersøkeiserne allikevel, saa det er umulig at
si naar man vil naa frem paa en saadan
maate. Jeg har i det hele liten tro paa at
man vil naa frem paa saadant grundlag
med mindre specielle undersøkelser tages
tilhjelp, saadan som det ogsaa
undertiden sker naar man støter paa
forsøksmateriale som egner sig for ganske
specielle undersøkelser.
Efter det som er antydet angaaende
omfanget av generelle sandundersøkelser,
skulde man mene at de smaa
prøvningsanstalter skulde ha liten utsigt til at
løse betydningsfulde spørsmaal for
sand-undersøkelsen. Men saa er ikke tilfældet.
Det vilde være tilfældet dersom de smaa
anstalter skulde søke at løse opgaverne
fuldstændig, derimot slet ikke dersom en
mindre anstalt kaster sig over
undersøkelsen av sand som utviser visse
fællesegenskaper og underkaster disse
egenskapers aarsak og virkning et grundig
studium.
En mindre anstalt faar gjerne sit
prøvemateriale fra et mere begrænset omraade,
hvorved utsigten til at plukke ut
besleg-tede sandsorter øker betragtelig, dersom
sandsortene paa omraadet da overhodet
besidder utprægede fællesegenskaper paa
grund av analoge fænomener i sandens
dannelse eller avlagring.
Bestaar for eksempel sandsortene i eji
egn udelukkende av kvartssand fri for
væsentlige skadelige bestanddele, saa vil
undersøkeiserne av sanden naturlig komme
til at omfatte studiet av kornstørrelsens
og tæthetens indflydelse ved de
forskjellige blandingsforhold, vandtilsætninger,
hærdningsforhold og tildannelsesmaater.
Er sanden fri for andre forurensninger
end lere, kommer hertil bestemmelsen av
vasketap og studiet av lerens indflydelse
paa fasthet, volumforandringer m. v. Med
andre ord: forholdene vil tilsi hvilke
opgaver man vil ha utsigt til at føre et
skridt videre end hittil; og efter
erfaringerne andetsteds fra synes det som om
ethvert nyt skridt videre i
materialkjend-skapet paa dette omraade vinder praktisk
betydning med tiden om ikke straks.
Naar praktikeren lar utføre en
sandprøvning, saa sker det gjerne for at faa
konstatert hvor godt materialet er, saa
han kan se hvilke anstrengelser han med
tryghet kan utsætte materialet for. Er
materialet ubrukbart, saa ønsker han ogsaa
undertiden at vite hvorfor sanden var slet;
men dermed vil ogsaa hans interesse i
regelen være tilfredsstillet, dersom man
ikke kan angi en sikker metode til at
bedre sanden f. eks. ved bortsigtning av
enkelte dele eller ved vaskning o. 1. For
materialprøveren bør saken stille sig
anderledes. Han maa se en slet sand i
samme lys som en læge ser
sygdomstilfældet hos et individ, kanske kan den
slette sand »helbredes« ved forholdsvis
enkle midler, naar man først studerer
dens karakter og konstitution
tilstrækkelig grundig; kanske sanden overhodet er
en dovenper som simulerer syk netop i den
periode som vanlig medgaar til
prøvningen, mens den senere kan være nok saa
rask, hvem vet?
Vor tid er praktisk og travl, man bør
selvfølgelig i første række prøve de
sandsorter som man anvender paa deres
egenskaper, saa man vet hvad stof man
arbeider med. Paa den anden side kan det
i længden vel være lønt at undersøke
ogsaa slette sandsorter indgaaende i
laboratorierne; de har hittil faat ligge
altfor u paaagtet.
Jeg er viss paa at der ofte kastes bort
mange penger til lange transporter av god
sand til byggestederne, uagtet man kunde
anvendt en forhaandenværende sand av
siettere kvalitet, naar man først var blit
bekjendt med den »blindtarmsoperation«,
som skulde til for at helbrede patienten.
De slette sandsorters egenskaper er
altfor litet studert, eller om de kan være
studert enkelte steder, saa er ihvertfald
ikke resultaterne bragt til offentlighetens
kundskap i fornøden utstrækning. Et
blandt ingeniører kjendt faktum er det
at man meget ofte kan lære mer av et
bygverk som falder ned end av 10 som
biir staaende. Likesaa kan man ofte lære
mer av en sand som er slet eller
tvilsom end av 10 som er gode. La gaa
at feltet er vanskelig, at man her lettere
end ellers vil bli utsat for skuffelser og
uheld, saa at man bør være yderlig
forsigtig med at dra slutninger fra
laboratorieforsøk til den praktiske anvendelse.
Jeg tror allikevel at man her staar
foran en utvikling som man maa
igjen-nem; og jeg vil opfordre mine
praktiserende kolleger til at støtte
Materialprøvningsanstalten i dens arbeide ved
ogsaa at la undersøke de slette
sandsorter om mulig grundigere end de andre,
forat det tidspunkt kan indtræde snarest
mulig at man kan avgjøre hvorvidt en
sand er haabløs eller helbredelig samt
angi de praktiske midler til at opnaa
bedring av sanden.
Netop paa de steder hvor der findes
meget slet, men litet god sand, saa at
differansen i anskaffelsesomkostninger kan
bli betydelig, skulde man ha grund til
at efterkomme opfordringen; og jeg har
indtryk av at tilfældet stiller sig saadan
mange steder her i Trøndelagen.
Ingeniørerne vil se denne opgave som
her er paapekt, — mange har
sandsynligvis allerede tidligere været opmerksom
paa saken — og yde Høiskolens
materialprøvningsanstalt sin støtte med henblik
paa fremtiden. Det vil da vise sig i
hvilken utstrækning anstalten magter at løse
den nævnte opgave under bistand av de
øvrige høiskolelaboratorier, specielt
Høiskolens kemiske laboratorium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
