Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 41. 8 oktober 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 41 - 19:
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Kommunale ingeniørlønninger. Tyngde — magnetisme — elektricitet og den kinetiske æterteori. Motorer i seilskibe. Hydrologisk grundlag
for vasdragsreguleringer. Litt om jernet og dets betydning. Bok- og bladnyt. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Kommunale Ingeniørlønninger.
Det falder desværre altfor ofte i vor
lod at paatale de tarvelige økonomiske
vilkaar som bydes ingeniører i statens,
kommunernes og i privat tjeneste.
Dobbelt glædelig er det derfor naar
man enkelte ganger biir opmerksom paa
at der dog gives tilfælder hvor ledige
ingeniørstillinger kundgjøres med
saadanne lønninger at de bærer bud om
vedkommende myndigheters forstaaelse
av og respekt for den tekniske fagmands
betydning og værd.
Saadanne tilfælder virker som smaa
opmuntrende lysglimt paa en forøvrig
noksaa trøstesløs graa himmel.
*
Den kundgjørelse som har foranlediget
disse betragtninger er av den tiltalende
art, og den gjælder den ledige
stadsingeniørpost i Tønsberg.
Denne stilling er for nogen tid siden
av Tønsbergs magistrat avertert ledig fra
1ste november d. a. og ansøkningsfristen
utløper den 20de oktober.
Stadsingeniøren er — som almindelig
— forpligtet til at gjøre indskød i en
eventuel kommunal pensionskasse, og
likesaa har han at beklæde stillingen som
brandchef, stadskonduktør og ingeniør
for byens havnevæsen, — altsammen de
almindelige vilkaar for en stadsingeniør
i en middelstor norsk by.
Men hvad der ikke hører til det
almindelige, er det at gagen for stadsingeniøren
i en by av Tønsbergs størrelse er fastsat
til kr. 5 500,00 aarlig med 3 alderstillæg
å kr. 500,00 efter 4, 8 og 12 aars tjeneste,
altsaa kr. 5 500 stigende til kr. 7 000.
*
Tønsberg er ikke av vore største byer;
den har nemlig et indbyggerantal av vel
en halv snes tusen mennesker (i 1912 —
10 135 indb.). En sammenligning med
Teknisk Ukeblad — 41
stadsingeniørernes lønninger1 i landets
største byer tør derfor være av en viss
interesse; og den ser saaledes ut:
Kristiania har som bekjendt ingen
stadsingeniør; men de nærmest tilsvarende
stillinger er overingeniørerne for de
forskjellige kommunale væsener. Disses
gage er kr. 5 500 stigende med 2
alderstillæg à kr. 500 til kr. 6 500.
Bergen’ Stadsingeniørens gage kr. 6000
stigende med 2 tillæg à kr. 600 efter 5
og 10 aar til kr. 7 200.
Trondhjem: Stadsingeniørens gage kr.
6 000 stigende med 2 tillæg à kr. 500
efter 5 og 10 aar til kr. 7 000.
Stavanger-. Stadsingeniørens gage kr.
4 500 -j- husleiegodtgj. kr. 500 med 2
tillæg à kr. 500 efter 5 og 10 aar til
(ialt) kr. 6 000.
Drammen: Stadsingeniørens gage kr.
4 400 -|- frit hus og brænde, med 2 tillæg
à kr. 400 efter 3 og 6 aar.
*
Den gage som Tønsberg nn byr sin
stadsingeniør er saaledes ikke alene paa
linje med, men sogar tildels bedre end
hvad landets største bykommuner finder
det rimelig at lønne sine tekniske
fagchefer med.
Det tiltak som Tønsbergs magistrat,
formandskap og bystyre her har tat, er
al anerkjendelse værd.
Og det bør derfor tjene andre norske
kommuner til eksempel.
Tyngde — Magnetisme — Elektricitet og den kinetiske Æterteori.
Av ingeniør Alf B. B ry n.
„När kulan faller mot jorden
då säjer dom det är formedelst
jordens dragning, men i
värk-ligheten är det endast til följd
av kulans tyngd." (Strix)
En ingeniør i vore dage har
fornuftigvis sin opmerksomhet rettet mot ganske
anderledes nyttige problemer end det at
utrede aarsaken til de i titelen nævnte
fænomener.
Det er virkningen av naturkræfterne
som først og fremst interesserer den
praktiske videnskapsmand.
Allikevel har det vel hændt de fleste at
de likesom den fra hvem det ovenstaaende
citat er hentet, i et eller andet ledig
øieblik har søkt at forklare sig selv
grunden til at en kule falder mot jorden,
at et jernstykke tiltrækkes av en magnet
eller at en traad biir varm av en
elektrisk strøm.
Ikke alle slaar sig tilfreds saa let som
den ovenciterte, og der er derfor i tidens
løp som man vet, konstruert en række
1 Opgaverne hitsættes fra »Norsk teknisk kalender
1914 —1915«. Hvorvidt enkelte av de meddelte
lønningsopgaver kan ha undergaat nogen
forandring siden kalenderens utgivelse, har der
ikke været anledning til at undersøke.
hypoteser av en betydelig mere indviklet
natur om disse fænomener — enkeltvis
eller samlet —. Det er mulig at ingen
endnu har støtt paa den rette forklaring.
Eller det kan hænde at en hypotese vil
slaa igjennem og skape grundlag for en
klarere forstaaelse av saker som man nu
maa nøie sig med at forstaa halvt eller
slet ikke.
I alle hypoteser om tyngden spiller
æteren en stor rolle. Le Sage grundla
»æterstøt-teorien« i 1782
(corpuscular-teorien), og siden den tid har en række
fremstaaende fysikere helt frem til vore
dage konstruert stadig nye teorier basert
paa æterens virkninger.
En professor ved den tekniske
høi-skole i Wien, dr. Joh. Sahulka er en av
dem som i den senere tid har
beskjæf-tiget sig mest med disse spørsmaal, og
han har ogsaa grundlagt en æterteori
som er blandt de interessanteste paa
dette omraade.
Interessant ikke bare fordi den
omfatter under ét en række meget
forskjelligartede fænomener, som man ellers
regner for at ha en yderst forskjellig natur,
men ogsaa fordi den er basert paa
omtrent de samme principper som vi
kjen-der tidligere fra den kinetiske
gasteori.
tilkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Bestilles paa postanstaiterne
eiler direkte I ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0511.html
