Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 8 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
508
over betydelige arealer og kan undertiden
danne hele aaser eller rygger og saaledes
være let tilgjængelig for besigtigelse og
maaling.
Diamantboringer bringer nogenlunde
paa-lidelige oplysninger om utstrækning paa
dypet og malmens kvalitet. Ved jernleier
faar man saaledes oftest sikrere oplysninger
med mindre utlæg end ved andre
metalforekomster, dog kan de mindre magnetit-
Fig. i8. Prisstigninger for enkelte metaller basert paa aar 1900 som basis.
forekomster i eruptiver byde adskillige
overraskelser og maa undersøkes grundigere.
Ogsaa i andre henseender indtar jernet en
særstilling ved værdsættelse av en
forekomst. Skal man f. eks. værdsætte en
sølvforekomst, saa søker man at beregne hvad 1
kg. sølv vil koste i produktionsutgift; men
med jern er det noget anderledes. Affæren
vokser her op til saadanne dimensioner, at
der oftest maa en arbeids- eller rettere
sagt kapitalfordeling til. Fortjenesten ved
rujernets fremstilling tages der sjelden
hensyn til ved bedømmelse av et
jernmalmfelt, og herav følger at
jernmalmforekomster kan værdsættes for lavt.
Malmens værdi avhænger foruten av
jerngehalten ogsaa i høi grad av indholdet
av forurensninger samt dens fysiske
beskaffenhet. Hæmatit værdsættes saaledes
høiere end magnetit, skjønt den sidste
rent kemisk set skulde være fordelagtigere.
Saken er at magnetiterne oftest er meget
haarde og kompakte og saaledes
vanskelig gjennemtrængelige fot masovnsgaserne.
Fosforgehalten maa enten være meget
lav, gjerne under 0.02 % eller meget
høiere f. eks. 2 °/0. Ved lav fosforgehalt
faar man ekstrabetaling hvis man kan
garantere den f. eks. under 0.012 °/o, ved
høi fosforgehalt faar man tillæg i prisen
for fosforgehalt over den normale. Dette
forhold har sin grund i at jern fremstilles
efter to forskjellige metoder, som gjerne
benævnes den »sure« og den »basiske«.
En høi mangangehalt øker malmens værdi,
mens høi kiselsyregehalt sænker deu. Høi
svovl- og titansyregehalt kan gjøre malmen
usælgelig.
Grodt brændte malmbriketter har en
forholdsvis høi værdi paa grund av at de er
saa konstante i sammensætningen og
des-uten trænger mindre brændsel og porøsitet.
I Amerika regnes gjerne ogsaa
jernmalmpriserne — i likhet med f. eks.
kob-bermalmer — pr. »unit« (1 °/o); den
varierer mellem 17 og 32 øre, kanske 25 øre
i gjennemsnit.
I Europa noteres jernmalmen efter en
viss »basis« f. eks. 50 eller 60 °/0 med
et visst tillæg for hver °/0 den holder
over (eller fradrag for mindre gehalt). For
de middels rike er gjerne 50 °/0 basis
(spansk Rubio)., for de rike malmer f. eks.
svenske magnetiter (Kiruna) 60 °/0.
Malmpriserne gjøres ogsaa ofte ved kontrakter
for længere tid avhængig av prisen paa
en nærmere angiven rujernsort.
Tiden hvori en forekomst kan avbygges
har stor betydning ved værdsættelsen.
Malmen er jo ikke andet end en kapital
som ikke forrenter sig før den bringes paa
markedet; jo før dette kan ske desto
bedre, forutsat at malmprisen holder sig
paa samme høide.
Sæt man har et jernfelt med en million
ton malm, hvorpaa der nu kan tjenes 5
kr. netto pr. ton. Kunde man ta ut hele
partiet paa et aar, vilde det si en fortjeneste
paa 5 mili. kroner. Kan der imidlertid
vanskelig avbygges hurtigere end 33 000
ton aarlig, vil der medgaa vel 30 aar før
al malm er uttat, og det sidste aars
produktion svarer idag ikke til en værdi av
kr. 165 000, men eksempelvis 25 000, hvis
man ikke regner nogen værdistigning. I
almindelighet vil man vel trække en større
eller mindre veksel paa værdistigningen,
og det er klart at værdsættelsen av et
jernfelt vil være meget av en skjønssak,
selv om man har konstatert det
forhaan-denværende kvantum.
Forurensninger i malmen spiller som
tidligere allerede berørt en stor rolle. Alle
malmer har endel forurensninger, saaledes
findes svovl og fosfor i omtrent alle. Av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
