Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 8 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
andre er nævnt titan, dertil kan kobber,
sink, arsen og andre metaller forekomme
i skadelige mængder.
I langt større mængder, men ikke av
den betydning forekommer forurensning
eller opblanding med den malmen
ledsagende bergart. Det er oftest kiselsyre,
lerjord, kalk og magnesiaholdige bergarter.
Da kiselsyre trænger kalk for at
nøitra-liseres under smeltningen, ønsker man
nødig over 7—8 °/0 av den naar koksen
regnes at holde 10—11 °/0 aske. Litt
magnesia generer ikke, men større mængder*
gjør let slaggen mindre letfly tende.
Selv om disse medfølgende bergarter
danner en let flytende slagg, maa man dog
erindre at de fylder op plads i ovnen,
nedsætter dens produktionsevne med andre
ord, hvortil kommer at brændstofforbruket
er større og likesaa transportomkostningerne.
Det er derfor god økonomi at fjerne mest
mulig av bergarterne før smeltningen.
Fattig jernmalm »opberedes« derfor. Er
malmen og bergarten lette at skille i store
klumper, kan det ske ved sortering for
haand, »skeidning«. Er malmen fintisprængt
i fjeldet maa den knuses, og graaberget
vaskes bort, eller jernmalmen trækkes ut
av blandingen ved magneter hvis den er
eller kan gjøres magnetisk. Den større
eller mindre lethet hvormed malmen kan
»opberedes«, paavirker selvsagt malmens
værdi i høi grad. Er malmen sterkt
svovlholdig eller indeholder et karbonat, kan
den forbedres ved »rostning« eller
»kalci-nering«. Mange jernmalmer indeholder
meget vand og maa derfor kunstig tørres.
Forekomstens størrelse og beliggenhet
spiller naturligvis en stor rolle ved en
saa billig og tung vare som jernmalm. I
forekomster som f. eks. Syd varanger og
Kiruna kan malmen liketil sprænges ut i
aapne dagbrud for en krones penge pr. ton,
mens man de fleste steder maa utvinde
den ved ren grubedrift, ofte paa stort dyp,
og den koster da kanske det firedobbelte.
I Minettedistriktet samt Cleveland tør
malmen ved gruben koste 2—3 kr. pr. ton
i produktionsafgifter. I » S uperi or
«distriktet kommer malmen ved gruben ofte paa
ca. 4 kr. pr. ton (inkl. 1 kr. i royalty).
Jernbanefragten er omtrent kr. 2,50 og
det samme koster ogsaa transporten
tilvands paa de store sjøer.
Under gunstige omstændigheter kan
brunjernstenmalm i Amerika utvindes for en
selvkostningspris av 1 kr. pr. ton;
magne-titerne koster vel oftest ca. 4 kr. ved gruben.
Fragterne for malm kan variere inden
meget vide grænser. Der er saaledes nu
(februar—mårs 1915) betalt over 16 sh.
pr. ton fra Spanien til England (Bilbao—
Middlesbrough), mens fragten paa den
samme strækning har været nede i 4 sh.
Paa grund av de store masser og den
regelmæssige transport vil det være av
betydning for store grubeforetagender at
ha sine egne transportdampere som bedst
specielt er beregnet for saadan fragt.
For at opnaa billige fragter og billig
lastning er det nødvendig at lastekaierne
er indrettet for dette øiemed. De bygges
da gjerne med »lommer«, saaledes at selv
store skibe paa ca. 10 000 ton kan lastes
paa en times tid.
TEKNISK UKEBLAD
Som karakteristisk eksempel paa
saadanne anlægs størrelse kan nævnes, at der
ved »Øvre Sø«, U. S. A. er en lastekai
med 384 lommer à 300 ton hver. Kaien
kan saaledes holde over 100 000 ton malm;
den er ca. 700 meter lang, 25 meter høi
over lavvand og har kostet ca. 10 mili. kroner.
(Fortsættes.)
Bok- og Bladnyt.
Junior Mechanics and Electricity« heter et litet
14-daglig teknisk tidsskrift som utkommer i London.
Som navnet antyder er det beregnet paa unge
gutter som har interesse for tekniske og mekaniske
problemer. Det indeholder beskrivelser og
illustrationer til forskjellige slags modeller (som f. eks.
svingbroer og klappebroer), maskiner og elektriske
apparater m. v. Dels leverer tidsskriftet forklaring
paa hvordan saadanne maskiner og apparater er
indrettet og virker, dels gir det meget grei
anvisning paa hvordan interesserte og nævenyttige læsere
kan utføre i træ, metal etc. de modeller som
tidsskriftet bringer arbeidstegninger av.
„Det skal tidlig krøkes som god krok skal bli"
sier et gammelt ord, og det gjælder visselig ogsaa
for ingeniørerne. For unge gutter som tænker at
gaa den tekniske vei, vil derfor et saadant
tidsskrift kunne være til megen glæde og nytte,
NB. naar de er kommet saa langt paa skolen at
ikke det engelske sprog lægger forstaaelsen altfor
store vanskeligheter iveien.
Det utgives av Percival Marshall & Co., 66
Farrington Street, London E. C., og koster 6 sh. aaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
