Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 42. 15 oktober 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
507
O O/O 0.20 0.50 O.W 050 060 KO.
Gj. /SVOTÆGT PH. KW/T/ME
/(ARA H TEO/ST/K FO O Z
Fig- 6.
karakteristik og som kryds tilføiet
resultatene fra statistikken 1913 resp. 1912/13.
Det vil sees at middelkarakteristikken
ikke har forandret sig noget væsentlig
fra tidligere aar. Specielt i kurvens
nederste del ordner resultatene fra den
sidste statistik sig ganske godt efter den
tidligere fundne middelkurve, der for
norske elektricitetsverker med de av mig
tidligere anførte betegnelser tilnærmet
kan uttrykkes ved:
Eh = 630 .......(3)
hvor Eh er den aarlige indtægt pr. kW
maksimalbelastning og 6/ er indtægten pr.
kW-time.1
For Kristiania Elektricitetsverks
vedkommende passer uttrykket:
Eh 700 .......(4)
overraskende godt med de i aarenes lop
foreliggende driftsresultater. Dette vil
sees av fig. 6, hvor saavel denne
empiriske karakteristik som de virkelige
driftsresultater fra 1894 av og indtil 1914 er
indtegnet. De med kryds merkede
punkter er hentet fra den samlede drift (ekskl.
sporveistrøm), mens de med cirkler
merkede punkter i kurvens nederste del er
resultater fra vekselstrømsnettets drift
alene. Overensstemmelsen mellem det
empiriske uttryk og den virkelige drift
synes overraskende god, naar man erindrer
alle de tildels uberegnelige
omstændig-heter som kan ændre driftsforholdene fra
aar til andet. Specielt er det av interesse
at notere at driftsresultatene synes at
ordne sig mere lovmæssig jo lavere
priserne biir. Det er jo ogsaa rimelig at
indtægterne bevæger sig i ujevnere sprang
i den første utviklingens tid, hvor driften
endnu er forholdsvis liten og hvor en
1 I statistikken er baade opført indtægten pr.
kW-time levert ved samleskinnerne og ind.
tægten pr. kW-time levert hos kunderne. Jeg
har benyttet den første opgave ved denne
undersøkelse.
enkelt kunde eller lignende kan gjøre sig
mere merkbar i driftsresultatene.
*
De statistiske opgaver som hittil fore’
ligger synes efter det foran anførte at
tyde paa en viss lovmæssighet i
forbruket. De statistiske tal lider i og for
sig av mange svakheter: de refererer sig
ofte til et forskjellig grundlag, og
forholdene ved de enkelte verker er
undertiden saa forskjellige at man ikke kan
vente nogen større overensstemmelse, man
maa endog være forberedt paa betydelige
avvikelser. Det vil imidlertid være en
væsentlig fordel om man kan skaffe sig
oversigt over driftsforholdene ved et verk
som arbeider under nogenlunde
almindelige gjennemsnitsforhold. Ved da at søke
aarsakerne til de avvikelser som i hvert
tilfælde maatte forekomme, vil
undersøkelser kunne foregaa med større utbytte og
med større lethet.
I det følgende skal jeg gjøre et forsøk
paa at anvende det foran refererte til en
undersøkelse av elektricitetsverkenes
rentabilitet og drift under almindelige
økonomiske forhold og ved synkende salgspriser,
for derved at søke tilveiebragt nogen
oversigt over hvorledes driften i store
træk maa antages at ville stille sig for
et saadant »normalverk« under vore
nuværende norske livsforhold. Jeg gaar
da ut fra at maksimalbelastningen ved
synkende elektricitetspris vil følge
middelkurven i fig. 4, og forutsætter forøvrig
at denne kurve kan antages at være
typisk for et saadant »normalverk^
indenfor de grænser inden hvilke de
matematiske uttryk i hovedlinjerne stemmer med
de virkelige tal.
Et saadant normalverks aarlige
indtægter (i) pr. indbygger biir produktet av
maksimalbelastningen (k») pr. indbygger
og de aarlige indtægter (Ef pr. kW
maksimalbelastning. Altsaa:
i ‘
Ligningerne 1, 2 og 3 er alle av den
almindelige form:
y = m xn
og kan derfor skrives:
Eh = a ■ e“........36
km — \ ef..........2b
ki = b2ef2.........P
hvor: k( er den indstallerte kW og km
maksimalbelastningen begge pr.
indbygger, mens a, b^, b2, a, ß± og ß2 forutsættes
konstante.
Verkets samlede indtægter pr.
indbygger pr. aar vil da bli:
« 7 A i
i = ae, ■ bx Ci1 ~ a • bx Ci
Saafremt utgifterne pr. kW-aar antages
at være konstante = c, saa biir utgifterne
pr. indbygger pr. aar (w):
u = c • km — b{ c • ef1
og det aarlige overskud pr. indbygger
pr. aar vil utgjøre:
(i — u) = a-b1 e“— br c
7 ß\( & „ \
— bl øi I a • ei — c ]
. (5)
Herav findes at elektricitets verkets
overskud pr. indbygger pr. aar (i — u) ved
konstant c biir et maksimum naar:
Efter det foregaaende er for de norske
verker foran antat at
a = 0.5 og = —1
Værdien av a er likeledes for de norske
verker foran ansat til ca. 630. For denne
middelkarakteristik biir derfor:
i _ c2
100000 ................
Her er saaledes tilveiebragt et
tilnærmet uttryk for den gjennemsnitlige
indtægt pr. kW-time (levert fra samleskinnerne)
som ved et normalverk under de givne
for-utsætninger vil gi det største overskud pr.
indbygger. Et tilfælde hvor c vanligvis
biir konstant, foreligger f. eks. der hvor
et verk kjøper energi efter behovet og
efter fast pris hos et andet kraftanlæg.
I statistikken har flere verker opgit
utgifterne pr. kW-aar maksimalbelastning
for den hele drift indbefattet renter efter
5 pct., men uten avskrivninger. De i
statistikken 1913 resp. 1912/13 opgivne
tal er indtegnet i fig. 7. Tallene er
nok-saa uregelmæssige, men der kan ihvertfald
ikke paavises nogen merkbar synkning i
utgifterne ved stigende
maksimalbelastning for de forholdsvis faa anlæg som
arbeider med en belastning paa 400 kW og
derover. Driftsutgiften pr. kW-aar
maksimalbelastning synes for disse verker at holde sig
nogenlunde jevn — omkring kr. 75. Med
avskrivninger vil utgiften da antagelig
bli mellem kr. 100 og 125 pr. kW-aar. For
verker som straks kan begynde med en
belastning paa 400 kW eller derover,
skulde ligning 5 derfor kunne tænkes at
gi ganske brukbare gjennemsnitsresultater.
For smaa verker med egne kraftanlæg
kan c ikke forutsættes at være konstant,
men avhængig av e^ det vil si i ligning 5
biir
C=/W.................(8)
Endvidere vil der — som før nævnt —
ved mange verker og da særlig ved
vand-kraftverkene foreligge saadanne forhold
at de samlede driftsutgifter praktisk talt
Fig. 7-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0525.html
