Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 15 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 42 1915
blir de samme for en liten belastning i
kW som for en større. I et saadant
tilfælde vil c synke med stigende
belastning selv om ledningsnettets utvidelser
m. v. vil kunne foregaa efterhaanden som
driften utvides.
Foranstaaende utredning forutsætter
altsaa en tilnærmet avhængigbet mellem
ei og km som angit i ligning 2.
Frem-stillingsmaaten maa kunne anvendes saa-
Tabel 2.
I 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Gjennemsnitl. indtægt pr. producert kW-time kr. [-Maksimalbelastning-] {+Maksimal- belastning+} pr. indbygger kW Aarlig indtægt pr. samt, benyttet kW kr. Anslaat aarlig indtægt pr. indbygger kr. Aarlig utgift pr. indb. Aarlig 3 /erskudpr. indb.
c=75 c= 100 c= 125 c = 75 c= 100 C = 125
°>°5 0,08 13° 10,40 6,00 8,io 10,00 4,40 2,4° 0,40
0,10 0,04 200 8,00 3-00 4,00 5,00 5,00 4,00 3,0°
0,15 0,027 256 6,75 2,03 2,70 3-38 4,72 4,05 3-37
0,20 0,02 300 6,00 1,50 2,00 2,50 4,50 4,oo 3,50
0,25 0,016 350 5,6o 1,20 1,60 2,00 4,40 4, oo 3,60
o,3° 0,013 38° 4,95 0,98 i,3° 1,63 3,97 3-65 3,32
I tabel 2 har jeg opført tal som ikke
følger middelkurverne, men som i alt
væsentlig er hentet direkte ut av de
statistiske opgaver, saaledes som disse er
gjengit i fig. 4 og.5.
Tabellen gir det interessante resultat
— som ogsaa utiedes av ligning 5 — at
et norsk normalverk skulde opnaa
maksimum av driftsoverskud pr. indbygger ved en
gjennemsnitsindtægt av mindre end 10 øre
pr. kW-time, naar prisen pr. kW-aar c
er konstant = ca. kr. 75. Ved stigende
utgift pr. kW-aar (c) stiger ogsaa den pris
ved hvilken det største utbytte opnaaes.
Saaledes er efter tabellen utbyttet et
maksimum ved en pris av ca. kr. 0,25
pr. kW-time, hvis aarsutgiften pr. kW
maksimalbelastning er kr. 125.
Ved en utgift av kr. 100 pr. kW-aar
maksimalbelastning holder utbyttet sig
praktisk talt konstant helt ned til en
pris av omtrent 10 øre pr. kW-time.
Da de fleste norske verker antagelig maa
regne med en utgift som svarer hertil,
saa bør altsaa gjennemsnitsindtægten i
almindelighet ikke synke synderlig under 10
øre pr. kW-time, hvis verkets økonomiske
driftsforhold skal være de eneste bestemmende
og hvis belastningsforholdene tilsvarer
de benyttede gjennemsnitskurver. I
ethvert fald bør forholdene da overveies
meget omhyggelig, ti enhver nedsættelse
under den fordelagtigste pris medfører
en relativ hurtig synkning av utbyttet.
Dette vil fremgaa tydeligst av fig. 8 som
viser overskuddet pr. indbygger pr. aar
beregnet efter ligning 5 ved synkende
salgspriser. Kurven tilsvarer c = 100.
Den viser tydeligt hvor hurtig
overskuddet synker ved et saadant
»normalverk« der arbeider under almindelige
norske gjennemsnitsforhold, naar prisen
biir lavere end 10 øre pr. kW-time.
Imidlertid foreligger særdeles ofte saken
i den stilling at priserne av almene
hensyn skal og bør sættes lavere end
snart der for tilfældet skaffes oversigt
over de eventuelle ændringer som
konstanterne bt eller ß i tilfælde maa
under-gaa, hvis ^„-kurven antar en noget anden
form eller forskyves opover, som foran
antydet.
Foranstaaende belyses bedst ved at
gjengi taleksempler hentet fra
statistikken eller utregnet efter dennes
opgaver.
Fig. 8.
denne »maks. utbyttepris«.. Spørsmaalet
biir da hvor langt man bør gaa og
hvordan de økonomiske forhold maa paaregnes
i praksis at ville utvikle sig ved en videre
synkende pris.
Vi ser av tabel 2 og fig. 8 at
overskuddet pr. indbygger hurtig avtar naar
Tabel 3.
I 2 3 4 5 6 7
e» Paaregnelig maks.
belastning Aarlig
indtægt pr. maks. kW Antagen aarlig indtægt av lys og kraft Antagen
aarlig driftsutgift Paaregnelig aarlig overskud
Ialt I pct av anlægskapital
kW E/( kr. kr. kr.
°,4° 1000 400 400 000 500 ooo 4-100 ooo 4- 2
0,30 1300 340 440 ooo — 4- 60 ooo 1,2
0,20 2000 280 560 000 — 60 ooo 1,2
0,10 4OOO 200 800 000 — 300 ooo 6,0
0,08 5000 180 900 000 — 400 ooo 8,0
0,07 5700 165 940 000 I ooo ooo -j- 60 ooo ~r 0,6
0,06 6650 155 I 030 000 — 30 ooo o,3
0,05 8000 140 I 120 OOO — 120 OOO 1,25
0,04 10000 125 i 250 ooo — 250 OOO 2,5
gjennemsnitsindtægten synker under kr.
0,10 pr. kW time. Det har i denne
forbindelse sin interesse at beregne
overskuddet som pct. av den i
elektricitets-verket nedlagte kapital; — jeg skal
derfor undersøke dette forhold forinden
saken belyses ved et regneeksempel.
Efter ligning 5 er overskuddet pr.
indbygger beregnet til
(i — u) = br (a • c
Den pr. indbygger anvendte kapital (A)
maa ansættes efter den kraftydelse verket
skal levere. Antages anlægsutgiften at
stige proportionalt med,
maksimalbelastningen, kan der sættes:
A = d • km
naar: d km er anlægsutgiften pr. kW. Er
videre denne anlægsutgift konstant uanset
belastningens størrelse, saa har vi efter
ligning 26:
A^d-bi- efl
hvorefter overskuddet {p} i °/0 av
anlægskapitalen biir:
100 (i — u) 100
A d
• (9)
P =
Der vil sjelden foreligge saadanne
forhold at der til enhver tid kan regnes
med en anlægskapital som stiger
proportionalt med den voksende belastning,
samtidig som utgiften pr. kW-aar
maksimalbelastning (c) biir konstant. Utbyttet
i pct. av den anvendte kapital vil under
disse forhold stadig stige med økende
salgspris.
En anden yderlighet vil man finde
hvis man tænker sig et stort verk med
anlægskapital (A) pr. indbygger og fast
aarlig utgift pr. indbygger u. Dette verks
overskud pr. indbygger vil da være:
(i — u) — a • by ei — u
og overskuddet vil i °/0 fp} av
anlægskapitalen utgjøre:
_____ 100 . a-\-ß\ . /i
P = j {a-biCi — u)............(10)
Overskuddet i pct. vil i dette tilfælde
stadig stige ved synkende priser indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
