Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 15 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
517
cement nr. 4. Lagring av sanden
foregik for sand nr. 18 c og 20 i solide
trækasser av uhøvlede materialer, hvori
sanden var indsendt til anstalten; for sand
nr. 30 i en tønde, overdækket med det
løsnede tøndelaag. I alle tilfælder maa
der ha været adgang til nogen
luftcirkulation om end ikke uhindret av
emballeringen, og sanden tørret langsomt.
Prøverne for den kemiske analyse blev
uttat som gjennemsnitsprøver av det
resterende materiale i lagringstønden og
der-paa oversendt til professor Halvorsen.
Den kemiske analyse viser at indholdet
av humussyrer i sanden stort set har avtat
eftersom sanden har lagret og tørret. Dette
antages foreløbig som en arbeidsteori,
bevirket ved oksydering av humussyrerne
under lagringen. Det skal her pointeres,
at det maa være en kemikers sak at
bringe det videnskabelige bevis for at
synkninger av humussyreindholdet i
sanden virkelig beror paa en oksydation og
ikke paa kemiske omsætninger inden
sandens egne bestanddele. Indtil videre
utredning herom maatte foreligge fra
professor Halvorsen eller andre autoriteter,
maa det vel ansees tilladelig at anvende
denne arbeidsteori som forklaring paa de
iagttagelser som hittil er fremført om
humussyreholdige sandsorters
mørtelhærdning.
Videre maa man her selv om
arbeidsteorien holder stik, reservere sig mot at
der trækkes for vidtgaaende slutninger
av de her omtalte tilfælder. Netop
derfor har man omtalt lagringsbetingelserne
for sanden.
Hastigheten av en oksydation er
naturlig avhængig av ydre betingelser,
saaledes sandsynligvis avhængig av:
1. Sandens vandindhold ved forsøkets
begyndelse,
2. Uttørringens hastighet,
3. Lufttilgangen til materialet,
4. Lysforholdene i lagringsrummet,
og mulige andre aarsaker som man for tiden
ikke kan ha nogen oversigt over.
Derfor er det mere end sandsynlig at en
humussyreholdig sand lar sig lagre uten at
der fremkommer nogen paaviselig
bortoksyde-ring av sandens humussyrer.
Utfaldet av den anførte kemiske
analyse saavel som av de fundne fasthetstal
maa derfor sees i forbindelse med
sandens lagringsmaate før tilberedelsen av
prøveterningerne, saaat utfaldet av
forsøkene kanske kunde blit et helt andet,
dersom lagringsbetingelserne hadde
under-gaat forandring i en eller anden retning.
Vandindholdet i sanden ved hver
enkelt prøvning vil det være av interesse
at kjende, idet man derigjennem vil faa
et billede av uttørringen under lagringen.
(Uttørringshastighets- og
akcellerations-kurverne kan opkonstrueres paa basis av
vandindholdskurven.)
I fig. 8 øverst er derfor indtegnet
vandindholdet av sanden ved hver enkelt
prøvningstermin (suppleret med enkelte
maalte mellemværdier) for sandsortene
nr. 18 c, 20 og 30. Desuten er indtegnet
det bestemte humussyreindhold for sand
cR^
nr. 30 ved de anvendte lagringsterminer
for sanden.
7 døgns-prøve med blandingen av cement nr. 4
og sand nr. 30 er ikke utført for prøver anfærdiget
den 18de december 1913 (paa grund av bortreise).
Dette er beklagelig, da forsømmelsen jo ikke kunde
indhentes efterpaa. Det interesserte mig at faa
konstatert om sand nr. 30 virkelig kunde ha git en
tilsvarende lav fasthet fra først av med cement nr. 4
som med cement nr. 3.
Dengang forsøkene med sand nr. 30
paabe-gyndtes var et litet kvantum av sanden sat tilside
paa et hermetisk glas. Sanden var dengang meget
vandholdig, hvorfor jeg antok at sanden neppe
kunde tilstede synderlig luftcirkulation, og da
tørring i det lukkede glas desuten syntes udelukket,
ansaa jeg det sandsynlig at heller ikke nogen
væsentlig oksydering av humussyren i sanden kunde
ha foregaat mens den befandt sig paa
glasset-Derfor lot jeg lave en prøveterning av cement nr. 4
og sand uttat av det nævnte glas den 17de mårs
1914 og prøvet denne paa trykfasthet efter 7 døgns
hærdning. Dens trykfasthet utgjorde 8 kg/cm2, stemte
altsaa overens med hvad man kunde vente efter de
gjorte antagelser, naar tages i betragtning at
terningen blev for vaat ved fremstillingen. Da det
her kun dreiet sig om et enkelt forsøk, er
naturligvis yderligere forsøk paakrævet til sikker
paa-visning av forholdet. Naar det allikevel er omtalt
her, er det fordi „tilfældet" ialfald synes at være
interessant og kan gi anledning til nærmere studium
i mulige senere paakommende tilfælder.
Resultaterne i fig. 8 for sand nr. 30’s
vedkommende virker noget uoversigtlig
paa grund av anvendelsen av 2 cementer.
Derfor er resultaterne for sand nr. 30
sammenstillet endnu engang i fig. 9, idet
mørteltrykfastheten er optegnet i procent
av vedkommende cements
normalsand-mørtelfasthet, særskilt for 7 døgns-prøve,
28 døgns o. s. v. Overgangen fra
cement nr. 3 til cement nr. 4 er streket.
Av figuren vil fremgaa hvordan
sanden gradvis skifter karakter. Oprindelig
har man et helt irregulært hærdningsforløp
uten slegtskap med vedkommende cements
normalsandhærdningskurve; men eftersom
sanden tørrer (og »humussyreindholdet«
mindsker) bedres sanden, og dens
hærdningskurve nærmer sig mere til et
regulært forløp, henimot beslegtet med
normalsandmørtelens hærdningskurve.
Saaledes har den (pr. 18de mai):
Efter 7 døgns hærdning 65 °/0 av
normalsandmørtelens fasthet.
— 28 døgns hærdning 65 °/0 av nor-
malsandmørtelens fasthet.
— 3 maaneders hærdning 73 °/0 av
normalsandmørtelens fasthet.
— 6 maaneders hærdning 80 °/0 av
normalsandmørtelens fasthet.
Sanden er slet ogsaa efter bedringen;
men dette kan ikke forundre i betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
