524 (Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 22 oktober 1915 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

524

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 43 1915

saa den tilladelige paakjending paa
grunden ikke overskrides.

I hvilken utstrækning

undertrykket

skal tages med ved beregningen av dammer,
har været meget diskutert i tyske
ingeniør-kredser. Forsøk utført ved
Oesterdam-men i 1906 viste, at det der nærmest
vandsiden var et tryk omtrent tilsvarende
vandstanden i bassænget; paa luftsiden
var trykket omtrent halvt saa stort.
Forsøk ved Neyedammen og
Listerdammen viser ogsaa et betragtelig undertryk.

Ved Möhnedammen blev der i 2
profiler sat op rør paa fundamentet i ca. 3

Fig. 4. Tversnit av omledningstunnelen.

m.s avstand. Rørene blev ført til
uttaks-stollerne. Her blev der paaskruet
manometer, saa man direkte kunde avlæse
trykket.

Av de 9 rør i det ene profil viste bare
3 undertryk, og av de 9 i det andet
kun 2. Trykket var paa vandsiden ca.
2/3 av vand høiden.

Det kan saaledes ansees fastslaat, at
selv godt drænerte dammer er utsat for
en viss opdrift. 1 hvor stor grad man
skal ta hensyn til denne kan være
tvilsomt. I sin bok »Bestimmung der
Quer-schnitte von Staumauern« angir Link
0,3 til 0,4 av det fulde hydrostatiske tryk
som tilstrækkelig ugunstig. Det maa da

fastholdes, at tryklinjen skal forbli i
den midtre tredjedel.

Før dambygningen kunde paabegyndes
var det nødvendig at lede elven i en
tunnel utenom byggestedet, se fig. 3.

Fra den ene dalside til den anden blev
der gravet en omledningskanal og de
ut-sjaktede masser blev fyldt i en dam paa
nedsiden. I dammen blev der i de tidligere
elveleier bygget overløp. Ved større flom
kunde ikke omledningstunnelen sluke alt
vandet. Spidsene av høivandet gik over
overløpene og i to render over
fundamentgruben.

Samtidig med gravningen av kanalen
blev omledningstunnelen paabegyndt.

Den gaar gjennem venstre dalside og
er 302 m. lang. Bruttotversnittet er 27
m2, nettotversnittet 12,5 m2 (fig. 4). Den
har et fald av 1 : 333. Fjeldet bestaar
av sandsten og skifer med slepper mellem
skikterne.

Tunnelen maatte derfor forbygges
meget kraftig (fig. 5). Den blev drevet
samtidig fra begge ender; fra den ene
side blev der arbeidet med firststoll fra
den anden med bundstol.

Til fremdriften benyttet man
haand-boremaskiner med trykluft som
drivkraft.

Tunnelen er paa hele sin længde
utmuret (se fig. 4). Efter at ventilene
var indbygget blev den del av stollen
som senere ikke var tilgjængelig, pudset

Fig. 3. Situationsplan over damstedet.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tekuke/1915/0542.html

		Teknisk Ukeblad / 33te Aargang. 1915 / 524 (1883-1931) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|