Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 22 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
525
og stollen forsynt med endnu lx/2
stens utmuring til yderligere
sikkerhet (fig. 4). Av det 27 m2 store
bruttotversnit var da bare 7,5
m2 tilovers.
Paa undervandssiden blev
muringen utført i brudsten og
hvælvet i betonkunststen.
Bunden og siderne blev klædt med
klinker.
Tunnelen blev paabegyndt
mårs 1908 og var fuldt færdig
i august 1909. Den koster
omkring 1200 Mrk. pr. 1. m.
Mens tunnelarbeidene stod
paa, blev fundamentet for
sperre-muren utsjaktet. Hertil blev
muddermaskinen som var blit
anvendt ved omledningskanalen,
benyttet. Før muringen
paabe-gyndtes blev fundamentet
frilagt i hele sin længde. Det
griper 2 til 3 m. ind i fast fjeld.
Dette bestaar av sandsten og
skiferskikter. Skikterne løper
omtrent paralelt med muren og
falder under 80 graders vinkel
ind mot vandsiden.
Fjeldformationen paa damstedet var
saaledes meget heldig for bygningen
av sperremuren.
Efterat sprængningen var
færdig, blev fjeldet renset
omhyggelig og al jord og løs sten
fjernet. Fundamentet blev
gjentagne ganger avspylt under stort
vandtryk, og alt løsspylt material
skaffet bort. Hvor omhyggelig dette
arbeide blev gjort, fremgaar bedst derav at
det kostet 2 Mrk. pr. m2 i arbeidsløn
at rense fjeldet. Men det var ogsaa av
største vigtighet for at opnaa en absolut
tæt forbindelse med grunden.
Efterat fundamentet var renset, blev
kløfter og sprækker utstøpt med tynd
Fig. 5. Forbygning ved tunnelutløpet.
cementmørtel bestaaende av 1 del cement,
^2 del trass og 2^ dele sand.
Ved tidligere utførte talsperrer var det
almindelig at betonere fundamentet slik,
at man fik skikter lodret paa tryklinjen.
Man ansaa ikke denne fremgangsmaate
for hensigtssvarende og begyndte derfor
muringen direkte paa fjeldet.
(Fortsættes.)
Hydrologisk Grundlag for Vasdragsreguleringer.
Foredrag holdt 26de februar 1915 i N. I. F. Kristiania avdeling av avdelingsingeniør Olaf Rogstad.
(Slutning fra nr. 41 side 501.)
For bestemmelse av hvilket magasin
man skal vælge ved en regulering, maa
man søke at finde ut de med endel
forskjellige magasiner forbundne omtrentlige
omkostninger, og man vil derefter kunne
sætte op en kurve, som viser hvilke
omkostninger som er forbundet med at faa
de forskjellige regulerte vandføringer. J
vasdrag hvor der er flere magasiner maa
man finde reguleringens utstrækning ved
at ta grænseværdier for de samlede
magasiner. Ser vi f eks. paa
Numedals-laagen, saa maa vi for at avgjøre om
reguleringshøiden er valgt rigtig for
Tun-høvdfjordens vedkommende, slaa sammen
alle i vasdraget forutsatte magasiner.
Som eksempel paa en saadan
fremstilling av reguleringsomkostninger og
regulert vandføring har jeg paa fig. 9
sat op en kurve for regulering av
Tunhøvd-fjorden. Jeg vil bemerke at kurven dog
ikke maa betragtes som helt paalidelig,
idet det her væsentlig har kommet au
paa at vise fremstillingsmaaten. Kurven
er opsat under den forutsætning at
reguleringen av de sjøer som ligger
ovenfor biir gjennemført efter de utarbeidede
planer. Ved en saadan regulering og en
regulering av Tunhøvdf jorden, som koster
det ved ordinaterne angivne beløp,
op-naar man den ved abeisserne angivne
vandføring. Ved en regulering i
Tun-høvdfjorden som koster 2 mili. kroner,
ved siden av reguleringen i sjøerne
ovenfor opnaar man en vandføring av 33,4 m3,
ved en regulering paa 3 miil. kroner
36,6 m3, ved en paa 3,5 miil. kroner
37 m3 pr. sek. o. s. v. Paa. lignende
maate som for reguleringskurverne vil
heidningen av tangenterne til
omkostningskurven repræsentere prisen pr. m3
forøkelse av den regulerte vandføring paa
de forskjellige steder. En maalestok for
disse priser er opsat paa figuren. Kjender
man værdien av 1 m3 forøkelse
av den regulerte vandføring i
vedkommende vasdrag, finder
man den yttergrænse hvortil det
kan lønne sig at gaa med
reguleringen ved at finde
berøringspunktet for den tangent hvis
heidning repræsenterer en
grænsepris lik den bestemte værdi.
Nu er det naturligvis saa at
mange steder er det andre
faktorer som er bestemmende for
reguleringens utstrækning end
netop omkostningerne. Og det
er naturligvis ogsaa upraktisk
at sætte op en slik
omkostningskurve av nogen større
utstrækning, da man i de enkelte
tilfælder paa forhaand skjønsmæssig
vil kunne bedømme hvor langt
man saa omtrent skal gaa med
reguleringen. Men i regelen vil
man nok gjøre rettest i at skaffe
sig en oversigt over forskjellen
paa omkostningerne ved en litt
større eller litt mindre
regulering end ved den man har valgt.
Før vet man i almindelighet
ikke om man har valgt rigtige
reguleringshøider. Man ser ofte
i planer angit hvor meget hver
m3 vand i magasinet koster;
men det har liten interesse.
Næsten aldrig ser man angit
hvor meget hver m? av en
yderligere liten forøkelse av magasinet
vil koste eller hvad det vil koste
at faa en yderligere liten forøkelse av den
regulerte vandføring, skjønt det er disse tal
som viser om reguleringshøiden er rigtig
valgt.
Hvis omkostningerne ved selve
damanlægget utgjør en dominerende del av
de samlede reguleringsomkostninger, bør
reguleringshøiden bli forskjellig ved
damkonstruktioner der betinger forskjellige
omkostninger. Og det er klart, at hvis
reguleringshøiden er rigtig valgt under
forutsætning av et bestemt damprofil,
saa bør den forandres hvis
forutsætnin-gerne slaar klik, og man faar et
damsted som betinger en betragtelig sterkere
stigning av omkostningerne ved en liten
magasinforøkelse ved den samme
reguleringshøide.
Et spørsmaal som man ved mange
reguleringsplaner bør ha sin
opmerk-somhet henvendt paa, er paa hvilket sted
i vasdraget der bør søkes opnaadd den
størst mulige regulerte vandføring. Ofte
er det avløpet fra magasinet som maa
være det avgjørende for manøvreringen,
og da er saken forholdsvis enkel. Jo
mindre uregulert tilløp det er mellem det
sted hvor vandføringen holdes jevnest
mulig, og et nedenfor liggende vandfald,
desto fordelagtigere biir imidlertid
magasinet utnyttet for vedkommende
vandfald, og desto større regulert vandføring
faar det. Ofte vil det derfor være
hensigtsmæssigere at søke at skaffe tilveie
en størst mulig regulert vandføring paa
et andet sted i vasdraget end ved
utløpet av magasinet. Da yil avløpet fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
