Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
537
hvælvet i toppen, likesom der heller ikke
observertes nogen rystelser hverken i
horisontal eller vertikal retning ved
passage av belastningstoget under fart.
Hvælv og overmur er avdækket som
paa tegningen angit med et
avdæknings-skikt, bestaaende av 2 lag jute (strie)
nedlagt i goudron, hvilken avdækning
bl. a. i Østerrike har vist sig meget
tilfredsstillende.
Av hensyn til tømmerfløtning er
anordnet vingemurer istedetfor de ellers
almindelig benyttede fløimurer med
stenkegler.
Over kæmpercharniererne forefindes i
overmuren en dilatationsfuge, som er
gjenfyldt med en asfaltfiltplate. Likeledes
er i hvælvet over og under charnieret
anordnet en fuge, hvori er anbragt et
elastisk stof, for at hvælvets bevægelse
ved temperaturforandringer kan foregaa
uhindret. Charniererne er forøvrig
ind-støpt i cement, men er synlige paa
overflaten, se fig. 8.
Fig. 9 er et fotografi av den færdige bro.
Om broens utseende kan der jo
være delte meninger. Det kan dog
formentlig ikke benegtes at broen gir et
rationelt indtryk. De virkelige
omkostninger utgjør ca. kr. 70 000.
Merutgif-terne i forhold til overslaget skriver sig
væsentlig fra dyrere fundamentering og
noget dyrere stillas end forutsat ved
opstilling av overslaget.
Sten hvælv med 3 charnierer antages
ogsaa at burde komme i betragtning ved
broer hvor pilforholdet er gunstigere end
ved heromhandlede bro.
Kubikmasserne for hvælvet kan nemlig
væsentlig reduceres ved anvendelse av
charnierer. Paa den anden side kommer
som tillæg kostendet av charniererne.
Ved heromhandlede bro har
anskaffelsen av lagerne beløpet sig til ca.
kr. 3000 (ca. 7,5 t. à kr. 400).
Endvidere maa man være opmerksom
paa at ved en større stenbro uten
charnierer kan stillasomkostningerne
væsentlig indskrænkes derved at hvælvet
utføres i ringer, mens en saadan
utførelses-maate vanskelig kan anvendes ved hvælv
med 3 charnierer.
Stillaset maa ved sidstnævnte
hvælvform beregnes for hvælvets hele vegt,
der dog som før nævnt er betydelig
mindre end vegten av den samlede
hvælvmasse for et hvælv uten charnierer.
Alt i alt skulde et hvælv med 3
charnierer i de fleste tilfælder neppe stille sig
dyrere end et hvælv uten charnierer.
Möhnedammen.
Foredrag holdt i N. I. F. Kristiania avdeling den 30te oktober 1914 av ingeniør N. Haavardsholm.
(Fortsættelse fra nr. 43 side 525.)
Sperremuren (fig. 6).
er utført i brudstensmurverk av
ube-arbeidede stener, slik som de falder fra
stenbruddet. For ytterflatene er de bedste
stener anvendt. Stenene skulde ha et
mindste maal av 30 X 30 X 10 cm.
og i almindelighet ikke over m3
store.
Brudstenen fik man fra en række
stenbrud beliggende ca. 18 km. fra
byggestedet.
Til murverket benyttedes en
trass-cementmørtel bestaaende av del cement,
1V2 fettkalk, 2U2 trass og 6 deler sand.
Av praktiske grunde blev der om kvelden
laget ren trassmørtel, 1 kalk : U/2 trass :
2 sand, som benyttedes først næste
morgen. Til forblendingsmurverket og
til ytterflatene blev benyttet en mørtel
med noget større cementtilsætning.
Ved utførelsen blev der lagt den største
vegt paa tætheten. Da erfaring har
vist, at det tiltrods for det bedste
tilsyn ikke er mulig at faa
brudstensmur-verket helt tæt, blev muren pudset paa
vandsiden med en mørtel bestaaende av
21/2 deler cement del kalk l1^ del
trass og 6 deler sand og med en
tilsætning av 2 °/0 asfaltemulsion. Det ytterste
lag bestod av 1 cement : 2 sand og 2 °/0
emulsion. Dette blandingsforhold blev
benyttet ytterst, da det viste sig at
pudsen da ikke saa let fik sprækker under
tørringen.
For at opnaa større sikkerhet blev
pudsen desuten strøket to ganger med
nigrit. Til beskyttelse av pudsen mot
sterke temperaturforandringer og
mekaniske beskadigelser er der opført en
for-blendingsmur i brudsten (se fig. 6). Denne
griper ind i hovedmuren i
svalehaleformede utsparinger og er i høide med
jordfyldingen foran ogsaa forsynt med
puds. Foran dette pudslag er der en
2 m. tyk lerfylding.
Det vand som trænger ind i muren,
blir avledet gjennem et?sy stem av
drams-rør. Disse gaarj lodret og "er anbragt
zikzak-formet i to paralelle lag. De har
avløp til rørstollene gjennem
samleled-ninger.
Foruten dræneringsledningerne over
dalbunden, er der ogsaa lagt lodrette
dræns
Fig. 6. Vertikal- og horisontalsnit av muren.
rør helt ned til fundamentsaalen. Alt i
alt ligger der 12 km. drænsrør i muren.
Det arbeide som er lagt paa tætningen,
har vist sig at være fuldt effektivt;
muren er fuldstændig tør paa hele luft-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
