Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1915
De fordringer som herved blev stillet,
var at der ved ugunstigste, ensidige
belastning ikke skulde opstaa
strækpaakjen-dinger i murverket og at maks.
tryk-paakjending i murverket ikke maatte
overskride ca. 50 kg. pr. cm2.
Naar belastningsforutsætningerne var
git, var hvælvformen herved bestemt.
Broen er beregnet for en mobillast
— 15 ton pr. 1. m. bro, regnet jevnt
fordelt over hele hvælvets bredde. Denne
belastning, som er lagt til grund for
beregningen av samtlige større stenbroer
ved de norske statsbaner, er formentlig
den største tænkelige belastning som der
overhodet kan bli spørsmaal om
nogengang at anvende for norske jernbaner.
førelsen vilde ha været at foretrække,
kunde en saadan jevn trykfordeling ikke
paaregnes, hvorfor cementen kunde være
utsat for at knuses. Maks. tryk paa
lagerflaten regnet jevnt fordelt utgjør
nemlig 120 kg. pr. cm2, som paa det
nærmeste tilsvarer blyets fasthetsgrænse.
For at faa lageret paa forhaand bedst
mulig trykket ind mot stenflaten, blev
anvendt de paa tegningen viste
gjennem-gaaende befæstigelsesbolter.
For at holde lagerne i rigtig indbyrdes
stilling under utførelsen, blev anvendt de
paa tegningen viste stilleskruer.
Anbringelse av charniererne saavel ved
top som ved kæmper foregik nemlig paa
den maate at begge de to lagere som
hører til et charnier,
først blev fæstet til
den ene
charnier-sten og nedlagt paa
stillasgulvet saavidt
mulig i rigtig stil-
Hvælvet blev muret med radielle fuger
som paa tegningen angit. Fugetykkelse
ca. 2x/2 cm.
Paalægning og cementering av
hvælvstener foregik parcelvis og symmetrisk
til begge sider. Hver parcel indeholdt
3 skift.
Efterat alle parceller var paalagt og
cementert, blev de aapne fuger mellem
parcellerne (hver 3dje fuge) fra
underkant til overkant av hvælv tilslut
utstampet samtidig (1 mand i hver fuge).
Overmuren er utført av
forhaanden-værende smaa stener (tunnelsten) i mager
cementmørtel (1:6 à 1 : 4) uten nogen
nævneværdig bearbeidelse av stenene (se
Ag- 8).
Denne utførelsesmaate for overmur maa
anbefales, idet man herved erholder
et meget billig og tilstrækkelig sterkt
murverk.
Stillasets anordning vil fremgaa av
fig. 5 og 6. Paa den ene side er an-
Fig. 8.
Til sammenligning anføres at
Ofot-banens belastningstogslokomotiver, som
forutsætter 20 ton akseltryk paa
drivhjulene i 1,4 m. avstand, veier 8,8 ton
pr. 1. m.
Beregningen utførtes ved hjelp av
influenslinjer, og krævet liten tid i
sammenligning med de omstændelige
beregninger, som maa utføres for hvælv uten
charnierer efter elasticitetsteorien. Særlig
ved større hvælv uten charnierer, som
utføres i ringer, bl. a. for at indspare
stillasomkostninger, er en eksakt
beregning paa grundlag av elasticitetsteorien
meget tidsspildende paa grund av de
mange forsøk som maa anstilles for at
finde den rigtige hvælvform.
Charniererne blev utformet som
lager-charnierer av støpestaal (fig. 4).
Mellem lager og sten er anbragt en
4 mm. tyk blyplate i den hensigt at
fordele trykket mest mulig jevnt paa
lagerflaten. Ved anvendelse av cement
istedet-for blyplater, hvad der ellers for ut-
ling. Derefter blev charnierstenen paa
den anden side nedlagt og ved hjelp av
ekekiler m. v. anbragt i rigtig stilling i
forhold til lageret og trukket fast til ved
hjælp av befæstigelsesboltene.
Efter hvælvets fuldførelse blev
stille-skruerne avskaaret for ikke at hindre
den frie bevægelse i charniererne.
Angaaende broens utførelse forøvrig
kan anføres:
Vederlagsmur og hvælvmur er utført
av huggen sten (granit) i cementmørtel
1 : 2,5.
Granittens trykfasthet utgjør ifølge de
anstillede forsøk 1000 à 1700 kg. pr.
cm2.
Vederlagenes fugeretning er vinkelret
paa den midiere trykretning.
Utførelsen av vederlagsmurene frembød
nogen vanskelighet, idet det ved det ene
vederlager viste sig nødvendig at sprænge
dypere end forutsat for at komme ned
til fast fjeld, hvad der bl. a.
nødvendiggjorde opførelsen av en fangdam av beton.
Fig. 9-
ordnet et fløtningsløp av ca. 10 m.
bredde.
Efterat overmuren var opført til den
paa fig. 5 viste høide (punkterte linjer),
blev bærebuen sænket ved hjelp av
sandcylindere, hvis detaljanordning er vist
paa fig. 7.
Under forutsætning av en
elasticitetskoefficient for granitmurverk = 200 000
kg. pr. cm2 var nedbøiningen av hvælvet
i toppen ved sænkning av stillaset
beregnet til ca. 10 mm. I virkeligheten
observertes en nedbøining av 9 mm.,
hvad der maa betragtes som et udmerket
resultat for et saa flatt hvælv med denne
spændvidde. Den ringe nedbøining viser
ogsaa at vederlagene kan betragtes som
absolut faste.
Den senere foretagne prøvebelastning
gav ogsaa et meget tilfredsstillende
resultat, idet der ikke for det anvendte
belastningstog, som rigtignok kun bestod
av 3 smaa smalsporede lokomotiver, kunde
observeres nogen maalbar nedbøining av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
