Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
539
kronen, kunde rørene i selve muren
ikke avlede hele flommen. Der blev
derfor i omledningstunnelen ogsaa
indmuret 3 rør av 1400 mm. diameter. I
reguleringssjakten, som er sprængt ned
til tunnelen, er sperreventilene — to
for hvert rørt, anbragt. Disse er ogsaa
tilgjængelige ved fuld dam og betjenes
fra murkronen.
Overløpet er anordnet over murkronen
fra den ene dalside til den anden. Det
har en effektiv længde paa 264 m. og
kan avlede den største flom uten at
vandstanden naar op til kjøreveien, som
er lagt paa hvælv over overløpet.
For mørteltilberedningen maatte der
anlægges en større mørtelfabrik (fig. 7, 8
og 9) med lagerum, kalkgruber og
mørtelblandemaskiner o.s.v.
Efter overslaget trængtes 288 000 m3
murverk til spærremuren.
Paa grundlag av erfaringer fra andre
dambygninger anslog man den
maksimale maanedsydelse til 20 000 m3 og
dagsydelse til 1150 m3. Paa grundlag av
disse tal blev mørtelfabrikken og
lagerpladsene dimensionert.
De ved bygningen opnaadde mængder
viste at man hadde truffet det rette. I
1910 blev der muret 107 000 m3 med en
maksimal maanedsydelse av 19 600 m3
og dagsydelse av 1100 m3.
I 1911 opnaadde man 112000 m3. Den
største maanedsmængde var 22 800 m3
og dagsydelse ca. 1200 m3.
Mørtelfabrikken blev anlagt paa høire
dalside. Der blev sat op 5 blandemaskiner.
Fig. 13. Möhnedammen med reguleringssjakt, overbygning og
ventilhus.
Fig. i2. Muren vinteren 1910—u.
Disse var tilstrækkelige til at blande den
mørtel som behøvdes, optil 450 m3 pr.
dag.
Sandlagerne var anordnet til begge
sider av fabrikken og rummet ca. 10000
m3. Trasslageret laa ret ovenfor, og der
var der plads til 2000 m3. Cementlageret
tok 400 ton. Paa begge sider av
trasslageret var kalkgruberne anordnet, ialt
16 med et samlet indhold av 1800 m3
læsket kalk.
Det var foreskrevet at den
læskede kalk skulde lagre i 4
uker før den blev benyttet tli
mørtelen. — Fra den
nærmeste jernbanestation blev der
bygget en 7 km. lang
transportbane til byggestedet.
Gjennem mørtelstationen laa
der 3 spor anordnet slik at
man hadde faldhøide til
lagrene. Ved kalklageret var der
sat op 3 maskinelt drevne
pander for læskning av kalken.
Disse læsket 30 ton kalk om
dagen og betjeningen
besørgedes av 4 mand. Fra
pan-dene løp kalkmelken i
fordelingsrender til beholderne.
Samtlige maskiner blev
drevet ved elektrisk kraft, som
man fik fra et stationært
dampanlæg paa 180 HK.
Dynamoen gav likestrøm med 220
volts spænding.
Samtidig som de
forberedende arbeider paagik, blev
der brutt sten og kjørt frem
til byggestedet. Da muringen
paabegyndtes, var der et
for-raad paa 100 000 m3 paa
pladsen, og dermed var
muligheten av de store ydelser
sikret.
Før stenen kom paa muren,
blev den spylt under stort tryk
og vasket omhyggelig ren ved
hjælp av staaltraadbørster.
Mørtelstationen og lagerhusene blev
bygget og de nødvendige maskiner
anskaffet av bygherren og stillet til
entreprenørens disposition. Dette blev gjort,
for det første for at være sikker paa at
de anordninger som maatte træffes, blev
slik at man ogsaa kunde faa de ydelser
man maatte ha for at bli færdig i ret
tid, og for det andet for at entreprenøren
for muren skulde kunne begynde med
en gang entreprenøren for
utsjaktnings-arbeiderne var færdig.
Sten, sand, cement og trass leverte
bygherren; entreprenøren leverte kalken.
Til mørtelen blev der benyttet
stensand. Sanden blev fremstillet av
sten-avfaldet fra stenbruddene. Der blev sat
op 2 stentyggere . som grovknuste
materialet; finknusning skedde i dobbelte
valsemøller (fig. 10).
Disse leverte ved 6 m/m spalteaapning
10 ton sand pr. time.
Det heldige resultat fra Möhne har
ført til at der er blit anvendt stensand
ved alle større dam bygninger som senere
er utført i Tyskland.
Ved bygningen av muren blev
materialerne skaffet frem paa en række
forskjellige steder. Saalænge muren laa under
terrænget, gik sporene direkte paa muren
(fig. 11); senere blev der satt op en række
heiser, som besørget tilførselen.
For fordelingen paa muren selv blev
der lagt 3 paralelle spor, som i ca. 50 m.
avstand var forbundet med hinanden ved
hjælp av dreieskiver.
Fra skinnegangen blev der muret op
ca. 2 m. høie banketter paa hvilke
sporene blev lagt op. 18 ganger maatte
skinnegangene hæves før muren var
oppe.
Spærremuren blev paabegyndt 27de
august 1909. Fra frosten indtraadte om
høsten i slutten av oktober til slutten
av mårs var muringen indstillet.
Det friske murverk blev beskyttet mot
frost ved avdækning med sand og
tak-pap (fig. 12).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
