Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1915
Paa damstedet selv var der i maksimum
beskjæftiget 850 mand, herav 330 murere
paa dammen.
En murer murte gjennemsnitlig 2,8 m3
pr. dag inkl. puds og forblænding.
Allerede i juni 1912 kunde
opstuv-ningen begynde og 29de oktober 1912
blev damanlægget (fig. 13) godkjendt av
statstilsynet. Dette var et aar før
kon-traksmæssig tid, 31te oktober 1913.
Overledelsen for det samlede foretagende
hadde Regierungsbaumeister Link, Essen
og statstilsynet utøvedes av
Regierungsbaumeister Raddatz, Arnsberg.
Dambygningen utførtes av
entreprenørfirmaet Liesenhoff, Dortmund med
ingeniør Giesecke som ledende ingeniør.
Medvirkende til den hurtige fortgang
ved arbeidene var — foruten de av
byggeledelsen trufne foranstaltninger —
ogsaa den omstændighet at entreprenøren
var tilsikret en præmie paa Mk. 500 for
hver dag han blev færdig før terminen.
Præmiebeløpet var begrænset til 180 000
Mk. og blev fuldt utbetalt.
(Fortsættes.)
Slet Sand med Henblik paa ,,humussyreholdigfe“ Sandsorter. Sandprøvningsproblemer.
Av ingeniør A. F. Roscher Lund. , bestyrer av Norges tekniske Høiskoles Materialprøvningsanstalt.
(Fortsættelse fra nr. 42 side 519.)
II e. Om slegtskap mellem
hærdnings-kurver for mørteler av et bindemiddel.
Om to mørtel blandinger gir
fasthets-værdier som ved hver prøvningstermin
staar i samme konstante forhold til
hinanden, vil vi si at deres hærdningskurver
er absolut direkte beslegtet med hinanden.
I de praktiske tilfælder vil ikke
forholdet være helt konstant, derfor skal
bru-kes betegnelsen nær direkte beslegtet
etc. — Fig. 4 viser et eksempel paa at
rene sandsorter gir nær direkte
besleg-tede hærdningskurver i blandingsforhold
1 : 3 med en cement.
At det direkte slegtskap maa bli et
tilnærmet og ikke absolut, maatte man
vente selv ved rene sandsorter, fordi:
1. Kornstørrelsen maa spille ind, idet
grovere kornstørrelse gir lettere
adgang til en direkte overførelse av
kræfterne fra trykplate gjennem
sandkorn som berører hinanden og
til den anden trykplate (se Suensson
Materiallære side 438).
2. Kornets form (om rundt, skarpt,
splitterig eller skifrig) ogsaa maa
spille ind i betingelserne for en
mekanisk? overføring av kræfter direkte
fra korn til korn med reducert
an-spænding av mørtelens bindemiddel.
3. Kornets overflatebeskaffenhet kan
ogsaa tænkes at være av indflydelse
for direkte kraftoverføring mellem
sandkornene.
4. Ingen forsøk kan utføres med
absolut nøiagtighet.
Fig. 3 viser slegtskapet for
blandingsforholdet 1 : 5 om end med noget mindre
nøiagtighet i tilnærmelsen.
Sammenholdes fig. 3 og 4 finder man
ogsaa hærdningskurverne for blanding
1 : 3 nær direkte beslegtet med
hærdningskurverne for blandingen 1 : 5 for
rene sandsorter. — Dette er nærmest
selvsagt, fordi fastheten ved alle disse
mørtelblandinger hovedsagelig skyldes
samme -bindemiddels hærdning under forhold
som kemisk set er like og fysikalsk set
ikke altfor sterkt varierende hvad
hærdningsbetingelserne angaar.
Betragter vi de sammenstillede
hærdningskurver i fig. 7 for blandingen 1 : 3
med cement og normalsand henholdsvis
cement og humussyreholdig sand, finder
vi at hærdningskurverne ikke længer er
direkte beslegtet med hinanden, ialfald
ikke i den undersøkte første og vigtigste
del av hærdningskurverne. Og dette er
ganske naturlig naar vi betænker at
sanden indeholder stoffer som paavirker
cementen kemisk.
Tænker vi os nemlig sandens kemisk
virksomme bibestanddele i mørtelen
overført til cementen som bestanddel av denne,
og betragter som sand kun den mekanisk
virkende del av sanden (fyldestoffet —
magringsmidlet — sandens »rene«
bestanddele), saa er det indlysende at vi
efter sammenblandingen faktisk har at
gjøre med et andet bindemiddel1 i
blandingen med ren sand. Og naar
bindemidlet ikke længer er det samme, kan
det heller ikke ventes at
hærdningskurverne skal bli beslegtet, hvilket tidligere
er vist ved hvad der er citert om
hærd-ningshastighet og hærdningsakcelleration
for forskjellige bindemidler paa side 489.
Ved et blik (fig. 7) paa
hærdningskurven for mørtel 1 : 3 av sand nr. 18 c
vil det virke slaaende at den fundne
hærdningskurve slet ikke utviser karakter
av en portlandcementhærdningskurve, men
har adskillig tilfælles med
hærdningskurverne for kalkfattige romancementer,
særlig om man opfatter perioden indtil
7 døgn som tilhørende avbindingen.
1 Dermed skal intet være sagt om hvorvidt de
nytilkomne dele til bindemidlet findes fordelt
i dette eller hefter rundt sandkornene, et
forhold som ogsaa kan tænkes at variere.
Tabel XVI. Trykforsøk.
Blanding (volumdele): 1 cement nr. 3 : 8 sand nr. 18 d. (8% vand).
Blanding (vegtdele): i cement nr. 3 : 5 sand nr. 30. (10,4 °/q vand).
7 døgns prøve 28 døgns prøve 3 maaneders prøve 7 døgns prøve 28 døgns prøve 3 maaneders prøve [-Hærdning-] {+Hærd- ning+}
Prøve nr. Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegt ved [-Brudlast Hærdning-] {+Brud- last Hærd- ning+} Prøve nr. Vegt ved Brud- Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegt ved [-Brudlast
utformning prøvning utformning prøvning utformning prøvning utformning prøvning-] {+Brud-+} last [-utformning prøvning utformning prøvning-]
{+utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning last utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning+}
g- g- kg. g- g. kg. g- g- g- g. g- g- g. g. g- g- g-
i 19-54 19,64 0 i 767 779 290 760 788 b 756 800 2275 Under vand
2 19,66 19.79 0 2 770 782 290 769 793 365 760 800 2275
3 19,25 19,47 1200 Under 3 762 775 215 773 798 335 762 800 2438
4 18,99 r9,2I I4OO 18200 fugtig sand 4 765 778 225 770 794 33° 765 797 2600
5 19,22 19-51 5 765 779 260 769 796 325 762 804 2600
6 19,41 19,60 211 OO
Sum 19-54 19.64 0 57.90 58,47 2600 38,63 39,11 39300 Sum 3829 3893 1280 3841 3969 1355 3805 4001 12188
Middel 19.54 19,64 19,30 19,49 867 19,32 19,55 19650 Middel 766 779 256 768 794 339 761 800 2438
Tryk- fasthet kg/cm2 0 kg/cm2 ca. 2 kg/cm2 49 [-Tryk-fasthet-] {+Tryk- fasthet+} kg/cm2 5 kg/cm2 7 kg/cm2 49
Terminer lavet 7/8— 13, prøvet ’4/8—14 lavet 7/8-i3, prøvet 4/g—I4 lavet 7/8 — 13 prøvet 7/n—13 Terminer lavet 13/ii— 13 prøvet 20 11—13 lavet 13/n—13, prøvet 4V12—13 lavet 14/ii—13, prøvet 14
b Trykforsøk mislykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
