Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
541
Man ser da at hærdningsakcellerationen
for kurven er positiv indtil
hærdningskurvens vendepunkt (omkring 49 døgn),
efter dette tidspunkt er den negativ, med
stadig mindskende størrelse eftersom tiden
skrider frem — fuldstændig som ved
mørteler av kalkfattige romancementer.
Men for sandsorter som indeholder
bestanddeler som paavirker cementen
kemisk, kan vi gaa videre i vore slutninger
naar blandingsforholdet i mørtelen
varierer. For cementen vil jo efter det
oven-staaende bli desto sterkere paavirket og
dermed forandret, jo magrere
blandingsforholdet er. Derfor kan cementmørteler
av samme cement med en
humussyre-holdig sand i varierende blandingsforhold
betragtes som blandinger av forskjellige
bindemidler blandet med samme rene sand
i vedkommende blandingsforhold.
Bindemidlets egenskaper maa da forutsættes
at bli mere forskjellig fra
portlandscementens, jo magrere blandingsforholdet er.
Il f. Fundne hærdningskurver for
humus-syreholdig sand eller grus i diverse
blandingsforhold
er sammenstillet grafisk i fig. 10. De
tilsvarende supplerende protokolblader for
de magre blandinger, se tabellerne nr.
16, 17, 18, 19, 20. Ved at
sammenholde de i protokolutskriften anførte
fremstillingsdata for prøvetegningerne, vil
man kunne forvisse sig om at prøverne
for de magre blandingsforhold er utført
praktisk talt samtidig med prøverne for
de fetere blandingsforhold, saa at sanden
neppe kan ha forandret sig væsentlig i
mellemtiden.
Vi finder fuld overensstemmelse mellem
synsmaaterne i forrige avsnit og de i
fig. 10 anførte forsøksresultater, som skal
belyses litt nøiere.
I feltet længst tilhøire er
sammenstillet : Betonprøve av grus nr. 18 d i
blanding 1 : 8 volumdele (med cement nr. 3),
samt mørtelprøver 1 : 3 vegtdele og sand
nr. 18 c med samme cement, og endelig
dennes normalsandmørtelfasthet. Det maa
her erindres at sand nr. 18 c og grus
nr. 18 d angivelig kun adskiller sig fra
hinanden ved at sanden er fraskilt de
grove bestanddele, og de fundne
hærdningskurver gir ingen grund til at
betvile rigtigheten av dette. Tvertimot
findes trods den forskjellige
fremstillings-og lagringsmaate for begge blandinger
uforholdsmæssig lav fasthet efter 7 og
28 døgn (for betonen lot 7 døgns
fastheten sig ikke maale, da terningerne ikke
lot sig transportere), og forholdsvis høiere
fasthet efter 3 maaneder (absolut set dog
lav fasthet ogsaa ved denne termin). Det
paapekte forhold viser sig netop mere
utpræget ved den magre blanding end
ved den fetere.
1 feltet tilvenstre finder vi et helt
analogt forhold for sand nr. 30, for
hvilken forsøkene er gjennemført paa helt
ensartet vis med terninger av ensartet
størrelse og hærdningsmaate.
Betonprøverne med grus nr. 28 (midtfeltet tilvenstre)
er interessante, idet det her handler sig
om en grussort som er anvendelig selv
i blandingsforhold 1 : 8, naar man kun
er opmerksom paa den langsomme
hærdning i begyndelsen, saa at man ikke lar
betonen tørre ut før tiden paa bygverket
og ikke belaster den for tidlig.
Mørtelprøverne med cement og sand nr.
60, se midtfeltet til høire, er medtat for
at vise et eksempel paa en
humussyre-holdig sand, som gir en udmerket
tryk-fasthet efter 28 døgn for blandingen 1 : 3,
men allikevel er sanden temmelig
ubrukbar i blanding 1 : 5. Dette kunde man
nok faa en mistanke om selv om
hærdningskurven for 1 : 5 ikke var konstatert,
bare ved at betragte hærdningskurven
for blandingen 1:3 og sammenholde
denne med normalsandblandingen 1 : 3’s
hærdningskurve for den anvendte cement.
Tabel XVII. Trykforsøk.
Blanding: (vegtdele) i cement nr. 6o: 3 sand nr. 60. Blanding: (vegtdele! 1 cement ^.nprmalsand.
(8,1% sand) (8,5 °/o vand).
7 døgns prøve 28 døgns prøve 3 maaneders prøve 7 døgns prøve 28 døgns pføve [-Hærdning-] {+Hærd- ning+}
Prøve- Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegte ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Prøve- Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+} Vegt ved [-Brudlast-] {+Brud- last+}
nr. [-utformning prøvning utformning prøvning utformning prøvning nr. utformning prøvning utformning prøvning-] {+utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning nr. utform- ning prøv- ning utform- ning prøv- ning+}
g- g- kg- g- g. kg. g- g- kg- g- g kg. g. g. kg.
i 842 848 10900 846 855 22070 838 852 27580 i 798 803 10230 798 812 15810 Under vand
2 841 848 11040 838 845 20830 842 855 27530 2 793 800 9900 797 810 17860
3 842 849 9060 834 846 27790 3 798 806 9920 799 812 17610
4 843 851 9520 4 795 804 9480 797 808 17490
5 843 851 10870 5 798 806 10230 800 814 17730
Sum 4211 4247 51390 1684 1700 42900 2514 2553 82900 Sum 3982 4019 49760 3991 4056 86500
Middel 842 849 10278 , 842 850 21450 838 . 851 27633 Middel 796 804 9952 798 811 17300
[-Tryk-fasthet-]
{+Tryk- fasthet+} kg/cm2 206 kg/cm2 429 kg/cm2 553 Tryk- fasthet kg/cm2 199 kg/cm2 346
Terminer lavet 19/io— H> prøvet 26/10— I4 lavet 19/io—14, prøvet 16/ii —14 lavet 19/io—14. prøvet 19/i —15 Terminer lavet 2o/io—14, prøvet 27/10—14 lavet 2o/io—i4> prøvet 17/n —14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
