Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1915
Lloyds Register, men dette forhold kan
vel neppe tillægges nogen avgjørende
vegt i denne forbindelse, da begge
institutioners formaal at tilveiebringe en
paalidelig og ensartet klassifikation av
skibe i assuranceøiemed synes at være
helt analog, likesom Veritas’ og Lloyds
Registers arbeidsmetode for at opnaa dette
maal synes helt ensartet.
Det vilde kanske ogsaa være ønskelig
at de tekniske repræsentanter som
i tilfælde faar adgang til
repræsentantskapet blev git en stilling der sikret
dem mere indflydelse paa de fattede
be
slutninger end den helt konsultative virk
somhet som nu synes at være tiltænkt
dem. Har British Lloyds efter længere
tids erfaring fundet det heldig at la
teknikerne delta i styrelsen paa samme
vilkaar som kjøbmænd, redere og
assurandører (se herom Veritasdirektørens
oven-citerte redegjørelse), synes det samme at
maatte gjælde her i landet for Veritas’
vedkommende.
Selvfølgelig kan Det norske Veritas
med hensyn til de her berørte spørsmaal
vanskelig i større utstrækning end andre
forretningsmæssig ledede private
institu
tioner ta andre hensyn end dem som den
selv tror er til dens eget bedste.
Paa grund av den stilling Veritas
imidlertid indtar i den almindelige
bevissthet og av hensyn til den offentlige
anerkjendelse som institutionens
besig-telsesarbeide nyder fra statens side, turde
imidlertid de dispositioner som Veritas
træffer med hensyn til sin
administration paaregne almen interesse, samtidig
som det maa interessere norske
ingeniører at se under hvilke former
teknikkernes medvirkning ønskes i en moderne
teknisk administration.
Om Kul, deres Forekomst og rationelle Utnyttelse.
Foredrag i Polyteknisk forening den 26de oktober 1915 av direktør O. Pibl.
Interessen for kul i den ene eller
anden form har vel neppe nogensinde været
saa stor som netop i den senere tid. Og
særlig efter krigens utbrud med de høie
priser i forbindelse med vanskeligheten
ved overhodet at faa dem, har kullene
været gjenstand for megen drøftelse
saavel offentlig som mand og mand imellem.
Jeg har derfor trodd at det vilde
interessere denne forsamling at høre litt
om kullenes forekomst, egenskaper og
rationelle utnyttelse, hvilket emne i det
mindste hos os synes at ha været ofret
altfor liten opmerksomhet.
Hvad man i almindelighet forstaar ved
kul eller stenkul er en sort eller
mørkebrun, sterkt kulstofholdig masse som
findes i større eller mindre dybde i jordens
indre, og som er dannet av planter og
tildels ogsaa av dyr ved en slags
langsom forraadnelse uten tilgang paa luft
for mange, mange aar siden i den
saa-kaldte kul- og permtid, da der ifølge
geologiske undersøkelser synes over hele
jorden at ha hersket et forholdsvis jevnt,
fugtig og varmt-temperert, men ikke
tropisk klima, som var istand til at
fremdrive en meget yppig vegetation og en
rik dyreverden, hvis like ikke har
eksistert siden den tid.
Kullenes dannelse er derfor paa faa
undtagelser nær begrænset til denne
kulog permtid, og det beror paa en
mis-forstaaelse naar man forespeiler sig at
der stadig dannes nye kul eftersom de
gamle uttages, i likhet med træerne i en
skog som vokser eftersom de gamle trær
hugges, hvorved man har det i sin magt
ved fornuftig uthugning at bevare skogen
omtrent uforandret.
Med hensyn til tiden for kuldannelsen
hersker der likesom ved alle geologiske
tidsangivelser megen usikkerhet og mange
uoverensstemmelser, og det synes at
hverken jordens alder eller tiden for de
forskjellige geologiske perioder
nogensinde vil bli helt fastslaat.
Mens enkelte geologer anslaar vor
klodes alder til 10 millioner aar, holder
andre 1400 millioner aar for
sandsynligere. Det vilde derfor være det
forsigtigste ikke at befatte sig med nogen
tidsangivelse. Gaar man imidlertid ut
fra at jordens alder er 72 millioner aar,
hvad der synes at være det mest korrekte
man kan finde, dog snarere for lavt end
for høit regnet, og foretar man en
inddeling av denne tid, som den av
geologerne almindelig antagne, vil kul- og
permtiden ligge mellem 12 og 18 millioner
aar før vor tid, og alderen hos de
forskjellige kulsorter synes derfor at dreie
sig om mellem 12 og 18 millioner aar,
se fig. 1.
En egen sort nyere kul, de saakaldte
brunkul saavel som de skotske
»cannel-kul« og de australske »shales« tilhører
imidlertid tertiærtiden, og de er saaledes
antagelig kun 2 à 3 millioner aar gamle.
Hvad egenskaperne hos de forskjellige
sorter kul angaar, er disse ikke alene
av-hængige av alderen, men tillike av hvad
slags planter og dyr de er dannet av.
De fleste kul synes at stamme fra store
bregnetrær med mægtige stammer,
sago-trær, araucarier m. fl., hvilke formodes
at ha hat uhyre dimensioner, se fig. 2.
Kuldannelsen foregik under
stille-staaende vand, hvorved der fandt et
slags forraadnelse sted ; men denne
foregik meget langsomt, og da luften ikke
kunde komme til, fandt der ingen
oksyda-tion sted. Derimot frigjordes
efter-haanden mere og mere av det i
planteresterne indeholdte surstof og vandstof,
mens kulstoffet eller i det mindste
størstedelen av dette blev tilbake. De gamle
kulleier undergaar fremdeles forandringer
i jordens indre, idet de avgir de
gas-formige bestanddele og efterhaanden
vinder i kulstofgehalt. Om millioner av
aar vil derfor de nuværende torvmyrer
og brunkul gaa over i et slags stenkul,
dersom de ikke før den tid biir opbrukt
eller ødelagt ved oksydation.
Av en stor skog som gik tilgrunde
ved oversvømmelse eller sænkning i
jordoverflaten, regner man at der kun
dannet sig et kullag paa nogen ganske faa
centimeters tykkelse; og for at danne et
kullag paa ca. 30 cm.’s tykkelse, regner
man at der trængtes ca. 10000 aar. I
Frankrike har man fundet et ca. 30 m.
tykt kullag, og til dannelse av dette
maa der saaledes være medgaat ca.
1 million aar.
Kullene findes i regelen i flere lag
over hverandre, adskilt ved lere, sand,
rullesten eller lignende, idet der i ældre
tider har været oversvømmelser som har
ødelagt skogbunden, og maaske i hundrede
tusener av aar har avlagret disse
mineralske bestanddele. Derpaa er der
igjen kommet en tid med fastland og
for vegetationen gunstige klimatiske
forhold, hvorpaa en ny skog er vokset op
og ved næste oversvømmelse gaat
tilgrunde med derpaa følgende overgang til
kul og saaledes videre.
I Wales har man fundet 76 saadanne
lag i en ca. 4000 m. mægtig
kulformation. I Schlesien har man fundet 104 lag
og i Rhinprovinsen like til 176 saadanne
kullag, hvilket tyder paa at mægtige
skoger like op til 176 ganger i løpet av
millioner av aar er blit oversvømmet og
ødelagt ved geologiske forandringer i
jordens overflate paa dette sted.
En saadan kulforekomst indeholder de
haardeste, antracitlignende kul i de
dypeste, ældste lag, mens kullene biir mere
og mere gasholdige i de høiere liggende,
nyere lag.
Samtlige kul er brændbare; men mens
nogen antændes let og brænder med
flamme, avtar disse egenskaper
efterhaanden som kullene biir ældre, idet de
litt efter litt mister sine flygtige
bestanddele. Ved ophetning i lukkede kar
(retorter eller lignende) uten lufttilgang
utvikler der sig derfor av de nyere kul
forholdsvis meget gas, mens de ældre
kulsorter gir mindre gas, men til
gjen-gjæld efterlater mere kulstof i form av
koks, se tabellen paa næste side.
Planternes struktur er tydelig kjendelig
i torv og findes endnu i brunkul, men
forsvinder litt efter litt hos stenkullene,
eftersom disse biir ældre og er helt
forsvundet hos antracit.
Det i kullene forekommende kulstof
befinder sig ikke som frit kulstof, men
i forskjellige kemiske forbindelser med
høie atomtal.
Mængden av de paa jorden
forekommende kul angives høist forskjellig,
hvilket er noksaa naturlig, dels av den grund
at man endnu ikke har hat anledning til
at undersøke dybden av lagene overalt ved
boring, idet kullene tildels findes i meget
store dybder, dels fordi kullene findes i
egne paa jorden som overhodet er litet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
