Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1915
Verdensforbruket av kul er i meget sterk
vekst, og man regner at det har
femdoblet sig i de sidste 40 aar.
Kulproduktionen utgjorde saaledes i
1912 i:
Storbritannien og Irland 280 millioner ton
mot 125 millioner i 1872,
Tyskland (stenkul og brunkul) 255
millioner ton mot 42 millioner i 1872,
Nordamerika 475 millioner ton mot 42
millioner i 1872,
Hele verdensproduktionen var 1200
millioner ton mot 256 millioner i 1872,
Betegnelse og egenskaper Anvendelse % av produkt
Flammekul, lang rykende flamme, pulverformig, daarlig koks . Huskul, industri m. v. . 32
Gaskul, matkul, caking coal, bakende sinterkul, god, let koks Gasfabrikation .... 20
Kokskul, mindre gasholdig, letsmeltende, haard koks (cinders) Koksfabrikation .... 25
Magerkul, hard coal, splint coal, røksvak kul, daarlig koks. Smeltning, esser, skibe . 8
Antracit, gasfri, røkfri, blanke kul Industri, dampskibe m. v. 15
100%
Der utvindes aarlig saa meget kul som
der skal til for at danne en terning med
side — 1000 m. eller rundt 1 km3, og til
utvinding av disse anvendes ialt ca.
3 500 000 mennesker. Værdien av de
aarlig utvundne kul anslaaes til rundt
10 milliarder kroner mot av jern ca. 4,
guld 2 og sølv ca. 0,4 milliarder kroner.
Det sees saaledes at kullene er blandt
de største herligheter som menneskene
ved sin kultur har gjort bruk av; og det
beror paa en misforstaaelse naar man
tror at kullene er blit overflødige og at
man kan klare sig med andre
energikilder, som staar til vor raadighet.
Særlig er betydningen av vandkraften, de
saakaldte »hvite kul« sterkt overdrevet,
ihvorvel naturligvis intet fornuftig
menneske betviler at den er til meget stor
og stadig økende nytte for os.
Ihvertfald spiller kullene foreløbig en
langt større rolle end nogen av de andre
energikilder som staar til vor raadighet
og av hvilke man hittil har gjort bruk.
Disse bestaar væsentlig av vand i form
av fossefald, olje og naturgas, mens
vandkraften ved flod og ebbe og vindens
kraft endnu er saa litet utnyttet at de
kan sættes helt ut av betragtning. Jeg
ser bort fra vindens anvendelse til drift
av seilskibe.
Av vandfald er der for tiden utnyttet
5 à 10 millioner HK, fordelt paa de
forskjellige lande omtrent saaledes som det
fremgaar av hosstaaende tabel, hvor
saa-vel utnyttede som disponible
vandhestekræfter er anført med saa stor grad av
nøiagtighet som det har været mig
mulig at faa disse samlet.
Tages tilbørlig hensyn til den fremgang
i utnyttelsen av vandfald som har fundet
sted i de senere aar, tør man vistnok
gaa ut fra at der allerede er eller i en
nær fremtid vil bli utnyttet vandfald til
tilsammen 10 millioner HK.
og utgjorde i 1913 ikke mindre end
1364 millioner ton.
Mens Storbritannien og Irland tidligere
var omtrent eneraadig med hensyn til
utvinding av kul, er det nu forlængst
overfløiet av Nordamerika, likesom
Tyskland paa det nærmeste har indhentet det,
naar produktionen av brunkul medregnes.
De Forenede Stater hvis folkemængde
kun utgjør ca. 6 °/0 av hele jordens
folkemængde, utvinder ca. 40 °/0 av hele
jordens kulproduktion.
Av de forskjellige sorter kul som i
1909 utvandtes i hele verden, utgjorde
Produktionen av jordolje, petroleum, ut1
gjorde i 1909 41 millioner ton, hvorav
de Forenede Stater 24, Rusland 8, Gali"
zien 2 og Rumænien 1 million ton.
Av naturgas anvendtes der i 1902 i de
Forenede Stater 13,4 milliarder m3 til en
værdi av 200 millioner kroner. Av disse
benyttedes 35 °/0 til belysning og 65 °/0
til kraft etc., særlig i metallurgien. I
den senere tid har man ogsaa i Ungarn
og Siebenbürgen fundet rike naturgaskilder,
som kan levere tilsammen 900 à 1000
mili. m3 pr. aar. Hvilken uhyre mængde
dette i virkeligheten er, faar man bedst
et begrep om naar man betænker at
Tabel over utnyttede og disponible vandfald
i de forskjellige lande.
Energimængder i HK
disponible utnyttet
Norge .... 6 à 8 000 000 ca. 920 000 1915
Sverige .... 4 à 5 000 000 700 000 1 1913
Frankrike . 5 857 000 650 000 1909
Italien .... 5 500 000 464 000 —
Schweiz i 500 000 380 000 —
Tyskland . . i 425 000 295 000 —
Østerik-Ungarn . 6 130 000 100 000 —
Storbritannien og
Irland 963 000 30 000 —
Rusland ? 12 5OO —
Forenede Stater ? 800 000 —
Kanada .... ? 500 000 —
Mexiko .... ? 23 000 —
Venezuela . ? I 500 —
Brasilien ? I 000 —
Indien . . . . 7 8 750 —
Japan .... ? 4 300 —
Sydafrika . 7 2 600 —
Tils. ca. 4 892 650 HK.
1 I Sverige antages der inden utgangen av 1915
at ville bli utnyttet ca. 915 000
vandhestekræfter.
gasproduktionen ved samtlige engelske
gasverker er 5,5 milliarder m3 og ved de
tyske 2,7 milliarder m3 pr. aar. Til
sammenligning kan nævnes at
gasproduktionen i Norge er ca. 40 millioner m3
pr. aar, hvorav omtrent halvparten falder
paa Kristiania.
Allikevel er imidlertid alle disse
energikilder forsvindende mot hvad der ligger
i de aarlig utvundne kul.
Brukes som enhet for energien 1 HK
for arbeidsaaret, 300 døgn à 24 timer
— 7200 timer = 1 aars-HK (å-HK),
anvendes der aarlig omtrent følgende
energimængder : >
Ved utnyttede vandfald anslaat til 10
millioner å-HK.
Ved petroleum (10 000 kal. pr. kg.) 90
millioner å-HK.
Ved naturgas (9000 kal. pr. m3) 26
millioner å-HK.
Ved kul (7000 kal. pr. kg.) 2015
millioner å-HK.
Med hensyn til det tidsrum for hvilket
man kan anta at verdens kulbeholdning
vil strække til, er der meget delte
meninger.
Wm. Ramsay uttalte i 1911 at
Englands kulbeholdning vilde være slut
allerede om 175 aar, og i det tilfælde vilde
England komme til at lide mange
mangler og bli fuldstændig agterutseilet paa
industriens omraade, likesom det
vanskelig vilde kunne skaffe kraft til sin store
flaate og sine mange jernbaner.
Armstrong beregner Englands
kulfor-raad til kun 146 milliarder ton, og
Williams mener at disse kun vil være
tilstrækkelige for 100 aar. Saa galt er
det dog forhaabentlig ikke; og fra andet
kompetent hold beregnes Englands
kulbeholdning at ville vare i 500—700 aar,
dersom man kan faa op hele det
kvantum som man vet om.
Nasse anslaar Tysklands kulforraad til
kun 114 milliarder ton, forsaavidt angaar
det kvantum som uten uovervindelige
vanskeligheter kan faaes frem, og han
regner at disse vil strække til for 700
—1000 aar. Det hele kulforraad i
Tyskland antages at være tilstrækkelig for
ikke mindre end 3000 aar. For
Nordamerikas vedkommende regnes mellem
650 og 1700 aar.
Den største vanskelighet ved at faa
ut de kul som befinder sig i de store
dybder, er en følge av
temperaturstigningen. Temperaturen stiger nemlig 1 0 C.
for hver 32—34 m. dybde. I Cornwall
arbeides der i en grube med 39,44° C.
og i Comstockgruben med 46,69 0 C. Den
dypeste grube i bruk er i
Columet-Hecla-gruben med 1494 m. dybde, hvor
temperaturen er over 50° C.
Ihvertfald er jordklodens kulleier
ingenlunde uuttømmelige, og det skulde
derfor synes at være al mulig opfordring
for os til at være sparsommelige med
dette gode og ikke ødsle det bort til
ingen nytte. Det er indlysende, at kun
nogen faa procent besparelse i
kulfor-bruket ved rationel utnyttelse av kullene
vilde spille en uhyre stor rolle; men
allikevel er der neppe nogen anden natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
