Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
553
grund er det av den allerstørste
nationaløkonomiske betydning, at gasverkernes
drift mest mulig utvides for at la mest
mulig av de ved kullenes forgasning
vundne fordele tilflyte landet selv, i
nødsfald ved forgasning kun for
biprodukternes skyld, mens anvendelsen av
Produktion og konsumption av kul i 1913.
Produktion For eksport Eget forbruk i ton
total Pr indv.
Storbritannien og Irland 287 000 000 98 000 000 189 000 000 4,ir
Tyskland: Stenkul 188000000
Brunkul 86000000
— 274 000 000 25 000 000 249 000 000 3>68
Diagram visende nogle Produkter af Tjæren.
kul ved direkte forbrænding mest mulig
bør indskrænkes.
Med hensyn til mængden av de i de
to store kulproducerende lande, England
og Tyskland utvundne og forbrukte kul
kan anføres følgende data:
Dersom man i England hadde beflittet
sig paa at tilgodegjøre sig enkelte av de
værdifulde substanser i gasen og tjæren
i samme grad som dette gjøres i
Tyskland, vilde store mængder av nyttige
produkter kunne indvindes, hvorved man
gjorde sig mere uavhængig av Tyskland
og utlandet overhodet. Nu er man
rigtignok ogsaa i England begyndt dermed,
men Rom blev ikke bygget paa 1 dag,
og det vil koste mangeaarig studium og
indgaaende arbeide at faa den
tilstrækkelige kyndighet og erfaring heri.
Mens man saaledes i Tyskland av det
i gasen fra gasverkerne forekommende
cyan fabrikerer 10 000 ton gult
blodlutsalt eller tilsvarende mængder av andre
cyanforbindelser, utgjør fabrikationen
herav i England trods den mer end
dobbelt saa store gaspropuktion kun 5000
Fig. 4.
Du^ram vinen.de direkte Forbrænding af Kuttene,,
P°rbrænHingsfjrodujgllr
Dg- 5-
Det sees saaledes at kulproduktionen
er nogenlunde lik i de to lande, men da
eksporten er saa meget større fra
England, blir forbruket størst i Tyskland.
Pr. indvaaner er imidlertid forbruket
større i England end i Tyskland, nemlig
4,11 mot 3,68 ton.
(I Norge var kulforbruket under
hensyntagen til den importerte koks samme aar
2 627 000 ton eller rundt 1 ton pr. individ).
Ca. % av Tysklands kulproduktion
gaar til jernindustrien, væsentlig i form
av koks, og dette er for en stor del
aar-sak til at man i Tyskland lægger an paa
den store koksproduktion; men selv efter
at krigen brøt ut gaar alle koksovner i
Tyskland med fuld drift, dels for at skaffe
den fornødne tjæreolje til marinens skibe,
dels for at skaffe benzol, toluol og andre
stoffer til sprængstoffabrikationen, og den
som biprodukt utvundne koks, for
hvilken der under krigen har været mindre
behov til jernindustrien, benyttes derfor
nu i stor utstrækning istedetfor briketter
til lokomotivfyring.
Som før nævnt destillertes der i 1913
i England 21,5 millioner ton kul i
koksverker og 16 millioner i gasverker. Der
blev av disse tilsammen utvundet ca. 25
millioner ton koks, og i gasverkerne
producertes der endvidere ca. 5,5 milliarder
m3 gas til en værdi av ca. 450 millioner
kroner. I Tyskland destillertes 53,6
millioner ton i koksverker og 9 millioner i
gasverker. Koksproduktionen androg til
ca. 40 millioner ton og gasproduktionen
til 2,7 milliarder m3 til en værdi av
300 millioner kroner.
Jeg nævnte tidligere at Tyskland bedre
end noget andet land har forstaat at
økonomisere med kullene, og dels derved
at der forgases forholdsvis mere end i
noget andet land, dels fordi en saa langt
overveiende del av de forgasede kul er
behandlet i koksovner i forbindelse med
en meget omhyggelig nyttiggjørelse av
biprodukterne, er det lykkes Tyskland at
naa langt høiere i denne henseende end
noget andet land.
ton. Dersom cyanvaskning blev anvendt
ved alle gasverker i England, vilde man
kunne faa ca. 25 000 ton gult blodlutsalt
pr. aar. Ved koksverkerne erholder man
ikke meget cyan, da der ved disse
anvendes fugtede kul.
Gasen indeholder rundt 1 °/0 benzol,
toluol etc. Man kan i almindelighet
ut-vaske omtrent 1/3 av dette uten at gasens
varmeværdi synker i nogen foruroligende
grad, likesom gasen beholder en
tilstrækkelig lysstyrke. Dersom man nu vilde
utvaske Cg av benzolet av gasen fra alle
gasverker i England, vilde man fra disse
faa ialt ca. 12 millioner gallons eller
rundt 50000 ton raabenzol, indeholdende
fra 10—25 eller gjennemsnitlig ca. 15°/0
toluol, dette for sprængstoffabrikationen
saa vigtige stof. Dersom al bensol blev
vasket ut av gasen fra samtlige gas- og
koksverker i England, vilde man kunne
faa ca. 60 millioner gallons eller ca. 250 000
ton raabenzol.
Der hersker rigtignok delte meninger
om hensigtsmæssigheten av at utvaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
