Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1915
Fig. 6.
cyauet og benzolet saa fuldkomment som
det gjøres ved enkelte verker; men det
sees ialfald at man ved rationel
utnyttelse av kullene ved forgasning av
samme, forinden de benyttes til fyring
kan opnaa ganske betragtelige økonomiske
fordele, som i første række kommer de
Fig. 7. Paa en hverdag,
betræffende bedrifter tilgode, men som
ogsaa har meget stor betydning i
nationaløkonomisk henseende, idet man ved
kullenes forædling — enten i gasverker
eller i koksverker —, lar tilflyte landet
en mængde værdifulde produkter som
ellers maatte indføres og hvis samlede
værdi utgjør flere ganger kullenes
kostende.
Det er imidlertid ikke bare
privatinteresser og de nationaløkonomiske
interesser som tilfredsstilles ved den
rationelle utnyttelse av kullene.
Likesaa visst som kullene er av
uvurderlig nytte for menneskene, og derfor
med rette betegnes de »sorte diamanter«,
likesaa megen skade og ulempe kan de
foraarsake naar de ikke anvendes
fornuftig, idet det i første række er
sten-kullene som bærer skylden for den
forhadte røkplage.
Jeg nævnte før at der i Berlin
bort-ødsledes 15 à 20 000 ton kul i form av
sot, og i London ikke mindre end 1
million ton paa grund av ufuldstændig
forbrænding av de kul som anvendes direkte
til fyring uten paa forhaand at være blit
forgaset; og naar man
ser de store røkmængder
som strømmer ut av
skorstenene i en fabrikby, fra
dampskibe og
lokomotiver, og hvad værre er,
fra piperne fra nærsagt
ethvert privathus i
England, hvor der fremdeles
næsten udelukkende
benyttes de gammeldagse
aapne kaminer, maa man
forbauses over ikke alene
at folk vil ødsle bort de
værdifulde kul i saadanne
mængder, men tillike at
de kommunale myndigheter kan tillate at
luften forpestes saaledes, al den stund de
er vidende om at røken med litt god
vilje og ved fornuftig behandling av
kullene kunde undgaaes eller i det
mindste i væsentlig grad indskrænkes.
Da røkplagen har været gjort til gjen-
Billeder fra Øst-Berlin.
stand for drøftelse ved forskjellige
anledninger i denne forening, skal jeg ikke
gaa nærmere ind paa dette spørsmaal
her, men indskrænke mig til i korthet
at forklare aarsaken til røkens opstaaen
ved kulfyring samt at antyde nogen av
de væsentligste ulemper ved samme.
Betragter man fig. 5, ser man at
kullene ved ophetning i ildstedet først
spalter sig i gas, koks, tjære og gas vand,
og at disse derefter ved forbrænding
foruten kulsyre og vand danner ikke
ubetydelige mængder av sundhetsskadelige
produkter, som sammen med det i form av
sot utskilte kulstof danner røken. I
tilfælde av utilstrækkelig lufttilførsel
dannes der endvidere mere eller mindre
ufuldstændig forbrændte kulvandstoffer,
som gir røken en skiddengul farve.
Ser man derimot paa figur 6,
hvor forbrænding av den rensede gas
saavelsom av koks er fremstillet, vil
man se at de dannede
forbrændingsprodukter foruten kulsyre og vand kun
indeholder ubetydelige mængder svovlsyrling
fra koksen saavelsom fra de smaa spor
av svovl, som ikke helt lar sig fjerne
av gasen, men som kun utgjør nogen
faa procent av svovlet i den rensede
gas.
Av ulemper ved røk og sot kan som
de væsentligste nævnes følgende:
1. Sot og røk hindrer lysets
gjennem-trængen, og de bidrar i høi grad til at
danne taaken. Man regner saaledes
at røken i Berlin paa en hverdag
absorberer ^3 av solskinnet.
2. Sot og flyveaske i røken gaar ned i
lungerne og angriper disse, hvorved
utvikling av tuberkulose befordres.
3. Soten tilsmudser bygninger og alt
som den lægger sig paa.
4. Sot indeholder altid en viss mængde
svovlsyrling, og denne saavelsom
den i den usynlige røk forefindende
svovlsyrling, resp. svovlsyre angriper
slimhinderne i næsehulen.
5. Den i kulrøk indeholdte svovlsyrling
er høist skadelig for vegetationen,
Fig. 8. Paa en søndag.
særlig for naaletrær, og naaleskov
trives derfor aldrig i nærheten av
industrielle bedrifter med utspyende
stenkulsrøk eller overhodet i nærheten
av store byer.
I Englands fabrikbyer har man fundet
at svovlsyregehalten i luften kan være
2 à 3 ganger større om vinteren end om
sommeren, hvilket tyder paa at det der
ikke er fabrikskorstenene som utspyr den
største mængde røk, men de mange piper
fra de private hus. Det er imidlertid ikke
altid den sorteste røk som er den
skadeligste ; men selv ved den mest fuldkomne
forbrænding av stenkul utvikles der som
det fremgaar av fig. 5 store mængder
svovlsyrling og andre for vegetationen
skadelige produkter, hvilke man undgaar
ved først at forgase kullene og rense
gasen forinden den anvendes.
Der arbeides paa de forskjellige steder,
tildels med held paa at bli kvit røkplagen,
og bl. a. i London sees det at de
saa-kaldte taakedage har avtat sterkt i antal,
efterat man begyndte at indrette sine
kulkaminer for gas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
