Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 november 1915
TEKNISK ÜKEBLAD
565
holdsvis korte rør og smaa vandhastigheter,
da ellers de nødvendige svingmasser biir
urimelig store. Hvor det med rimelige
utgifter kan opnaaes, er det imidlertid at
foretrække, da det gir en særdeles enkel
og i høi grad driftssikker anordning.
Sikkerhetsventiler i en eller anden form
er den anordning som hyppigst brukes for
at undgaa trykstigninger.
Hvor disse ventilers bevægelse styres
av trykket i rørledningen, maa en
trykstigning, omend forholdsvis liten, finde sted
før ventilen kan funktionere. Saadanne
sikkerhetsventiler kan derfor kun avhjælpe
de betydeligere trykstigninger, som ved
almindelige elektricitetsverker forholdsvis
sjelden opstaar. Ventilene vil derfor ofte
i længere perioder være ute av funktion
og har da let for, særlig ved
mangelfuldt tilsyn at sætte sig fast. Disse
sikkerhetsventiler er derfor vanskelig at konstruere
tilstrækkelig driftssikre og trænger et
omhyggelig pas for overhodet at funktionere.
Sikkerhetsventiler hvis bevægelse styres
fra regulatoren, er derimot lettere at
konstruere driftssikre og er for tiden de
almindeligst anvendte. Forbindelsen mellem
regulator og sikkerhetsventil eller mellem
regulator og sikkerhetsventilens
servo-motor er da saaledes anordnet, at en
formindskelse av turbinens virkningsgrad kan
ske hurtig, mens dens vandforbruk kun kan
formindskes saa langsomt at generende
trykstigning ikke opstaar. Imidlertid kan
der tænkes tilfælder da forbindelsen mellem
regulator og ventil kommer i uorden eller
hvor sikkerhetsventilen sætter sig fast, saa
trykstigning vil optræde. Dette kan Jet
finde sted ved mangelfuldt tilsyn og hvor
belastningsvariationene under vanlig drift
er saa langsomme at ventilen sjelden
funktionerer.
Det viser sig altsaa at der ved
anvendelse av sikkerhetsventiler, enten disse
styres av vahdtrykket eller ved turbinens
regulator, kan opstaa trykstigninger saavel paa
grund av mangelfuldt tilsyn som paa grund
av uheldig konstruktion. Ved lange ledninger,
store hastigheter og kort lukketid kan disse
trykstigninger bli saa store at der kan
indtræde katastrofer.
Dette kan kun undgaaes hvis der
sørges for at forholdene mellem lukketid,
rørlængde og vandhastighet er saadan, at
trykstigningen selv om sikkerhetsventilen skulde
forsage ikke blir større end at den kan
optages av maskineriet. Ved forholdsvis korte
rørledninger kan der under fastsættelsen av
rørdiametre og svingmomenter i
almindelighet med rimelige utgifter tages tilbørlig
hensyn hertil. Ved længere rørledninger
derimot vil det være vanskelig med
rimelige midler at dimensionere ledningene
saaledes at ødelæggende trykstigninger
undgaaes, selv om sikkerhetsventilene forsager,
hvorfor man maa sørge for et saadant
arrangement at regulatorens lukketid
automatisk forlænges naar sikkerhetsventilen
forsager. Der findes en række saadanne
anordninger som maa ansees helt
betryggende.
Ved omhyggelig planlagte anlæg vil alle
disse forhold være undersøkt og
betryggende ordnet; men der findes ikke faa
anlæg her i landet hvor dette ikke er tilfælde.
og utstyres med funktionærer med særlige
kvalifikationer herfor, mens dens rent
tekniske virksomhet træder mere i
bakgrunden. Foreliggende opgave er av rent
teknisk art og dens indordning under
fabriktilsynet vilde muligens bety en
styrkelse av dette i teknisk henseende.
Imidlertid bør man ikke se bort fra
at de rent maskinelle forhold ved
vandkraftanlæggene helst bør bedømmes
sammen med de bygningstekniske og
elektriske, hvorfor en fællesinstitution for
bedømmelse av saavel bygningstekniske
som elektrotekniske og maskintekniske
forhold vel vilde være at foretrække. Av
denne grund burde det tages under
overveielse om kanske et mulig oprettendes
»fossestyre« ogsaa skulde omfatte
kontrol og tilsyn med vandkraftanlæggenes
maskinelle utstyr. Det er mulig at dette
ogsaa har været vandfaldskommissionens
mening, om man end i dens indstilling
ikke kan finde dette særskilt nævnt.
I vandfaldskommissionens utkast til
instruks for fossestyret sees § 3 at
for-utsætte en vand bygningsteknisk og en
elektroteknisk avdeling.
Anlæggenes rent maskintekniske utstyr
har dog saa stor betydning og spiller for
flere slags anlæg, særlig høitryksanlæg,
en saa betydelig økonomisk rolle, at det
skulde synes rimelig at der inden
fossestyret ogsaa blev oprettet en maskin
-teknisk avdeling, sidestillet med de to i
§ 3 allerede nævnte avdelinger.
At underordne det rent maskintekniske
under f. eks. vandbygningsavdelingen,
vilde formentlig ikke være heldig.
Foreløbig er det imidlertid ikke
nødvendig at gaa videre ind paa dette
forhold.
Hovedsaken er at faa fastslaat at noget
bør gjøres, og da nærmere at diskuttere
den heldigste løsning. Det er ikke altid
rigtig at vente indtil ulykken er hændt
og vanskeligheterne selv tvinger en
ordning frem.
Möhnedammen.
Foredrag holdt i N. I. F. Kristiania avdeling den 30te oktober 1914 av ingeniør N. Haavardsholm.
(Slutning fra nr. 44 side 540.)
Dette er derfor et punkt hvor bestemte
forskrifter vilde være paa sin plads og hvor
et stadig tilsyn kunde være til stor nytte.
Almindelige bemerkninger.
Det vil forstaaes av hvad der foran
er nævnt, at et moderne vandkraftanlæg
selv ved beskedne aggregatstørrelser kan
by paa saavidt mange tekniske
vanskeligheter i maskinel henseende, at en
feil-agtig planlæggelse og daarlig utførelse og
vedlikehold kan foraarsake uheld, hvis
følger vanskelig kan overskues. Der
fore-staar en række utbygninger av vore
vandfald, og i mange tilfælder vil
bygherren være mindre kommuner eller
private, som har vanskelig for at bedømme
de tekniske forhold og for hvem det i
almindelighet staar som den vigtigste
opgave at opnaa det billigst mulige anlæg,
uanset om dette sker paa bekostning av
anlæggets godhet i teknisk henseende.
Anmeldelsespligt og bestemte
forskrifter vilde hjælpe til at hindre anvendelsen
av slet konstruerte og daarlig utførte
maskiner, og offentlig tilsyn vilde bevirke
et bedre vedlikehold av anlæggene.
Om hvorledes et saadant tilsyn skulde
organiseres, kan der naturligvis være delte
meninger.
Den kontrollerende institution kunde
tænkes dannet som et led av fabriktilsynet.
Denne institution er jo allerede i kontakt
med de industrielle bedrifter, og der
kunde muligens oprettes en lignende
særavdeling som kjeltilsynet, utstyrt
med specielt utdannede funktionærer.
Med støtte av vel gjennemarbeidede
regler vilde en saadan gren av
fabriktilsynet kunne utføre et arbeide med like
saa gode frugter som det nuværende
kjeltilsyn. Likeoverfor den tanke at
indordne tilsynet med vandkraftmaskiner
under fabriktilsynet, kan muligens gjøres
den indvending at denne institution i
den senere tid av statsmyndigheterne mere
og mere paalægges nærmest sociale pligter
Det fald som faaes ved opdæmningen
er utnyttet i en kraftstation nedenfor
muren.
Kraften skal kunne utnyttes i løpet av
nogen timer av døgnet, hvorfor der
nedenfor blev anlagt en reguleringsdam
(se fig. 3) for døgnreguleringen.
Denne blev anlagt paa et stort jorde
nedenfor verket.
Dammen blev fyldt op av jord og ved
hjelp av en bensinmotorvalse som veiet
3,5 ton, valset fast i lag paa 50 cm.
tykkelse (fig. 19). I dammen er anordnet
et sugeoverløp.
I kraftverket blev der sat op 4
generatorer paa 1200 kW ved 375 omdreininger
pr. min. og en spænding paa 1500 volt.
Strømmen blir optransformert til 25 000
volt.
Hver generator drives av en
dobbelt-francis spiralturbin paa 2200 HK. Paa
samme aksel er desuten anbragt en
til-lægsturbin paa 1000 HK, som tilkobles
naar faldhøiden gaar under en viss
grænse.
Dette er gjort for med størst mulig
nytteeffekt og konstantest mulig
omdrei-ningstal at kunne tilpasse sig de store
trykvariationer. Trykket varierer mellem
17 og 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
