Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
Fig, 19. Bensinmotorvälse.
utført som jorddam og
forsynt med overløp og
bundluker.
En fjerde bro blev
bygget ved den øvre
ende av dammen.
Her maatte stationen
Wamel og jernbanelinjen
paa en strækning av
omtr. ’2 km.s længde
ombygges.
Rundt hele sjøen
blev der bygget veier langs bredden.
De samlede omkostninger for anlægget er
ca. 24 mili. Mk. Herav koster:
Sperremuren.............7,8 mili. Mk.
Grundavstaaelsen .... 8,5 » »
Veiomlæguinger, broer og
jernbaneomlægninger . . 3,7 » »
Administration etc. . . . 0,8 » »
Rentetap................2,2 » »
og kraftverk............1,0 » »
24,00 mill. Mk.
12te juli 1913 blev Möhnedammen
høitidelig indviet og overgit til sin
bestemmelse (fig. 15 og 16).
Om Avsvovling ved Raajernsfremstilling.
Fig. 18. Körbecker viadukt,
under vand. Over MÖhnedalen blev der
bygget en betonbro 8,5 m, bred. 16 hvælv
paa 25 m. spændvidde anordnet i grupper
paa fire spænd førte chausseen i 28 m.s
høide over dalen (fig. 17).
2^ km. længere oppe, ved Körbecke
maate der bygges en bro for overføring av
en bygdevei. Denne ligger 22 m. over
dalbunden og har 18 hvælv paa 25 m.s
spænd. Broen er 4 m. bred og har
3 møtepladser hvor hvælvene er utført
med m.s bredde (fig. 18).
Den tredje veioverføring (fig. 14) ligger
en fjerdingsvei længer op. Efter ønske
av befolkningen som befrygtet ulemper
naar bassængets øvre del blev tørlagt om
sommeren, blev denne overføring ogsaa
Hr. ingeniør Ludvig M. Lindeman har
i T. U. nr. 30 offentliggjort en
indberetning til komiteen for L. A. Engers legat
om avsvovling ved raajernsfremstilling.
I en indledning redegjør han for planen
for undersøkelsene under henvisning til
et endnu ikke offentliggjort arbeide samt
for raamateriale og smeltebetingelserne.
Hr. Lindeman synes at ha lært at
behandle ovnen godt, siden han under en
times smeltning kan holde en
temperatur paa ca. 2000° med en frihet paa
kun 10°. Videre finder han fra sine
reduktionsforsøk av jernmalmen at en
kokstilsætning paa 22 gr. til 100 gr.
malm passer, og finder heri en smuk
overensstemmelse med
beregningsgrundlaget for prøvedriften i Hardanger, idet
han rimeligvis bortser fra at kuldiglen,
hvori smeltningen blev foretat, kunde
virke reducerende paa malmen.
Derefter følger en serie undersøkelser
angaaende avsvovlingen som funktion av
mangangehalten.
Av de meddelte talmæssige opgaver
vil det sees at der som beskikning for
alle smelter er indsat 100 gr. malm,
22 gr. koks, 17 gr. kvarts og 45 gr.
kalksten, men forskjellig mængde
mangankarbonat.
Det fremgaar ikke av tabel IXaog b
hvilke resultater er beregnet og hvilke
analysert, hvorved der tilsyneladende i
tabellen indtræder uoverensstemmelser.
Jeg skal derfor tillate mig at
sammenstille de rubrikker som gir anledning til
misforstaaelse, idet det forutsættes at de av
hr. Lindeman meddelte tabeller IX a og
IXb rimeligvis gjælder samme forsøk, se
tabellen paa næste side.
Som det sees er summen av slaggens
sammensætning (rubr. 4, 5, 6, 7 og 9)
tilnærmet = 100, og er da muligens
analysert eller delvis analysert, delvis
beregnet? Kan man av disse rubrikker
f. eks. for smelte 65 slutte, at av de
tilsatte 25 gr. MnCO3 (o: ca. 11,5 gr. Mn)
er der i slaggen gaat 1,5 gr. Mn
tilsvarende 3,21 °/0 av 44 4- Mn i slagg? Det
synes forøvrig av samme rubrikker som
om det menes at Mn ikke indgaar i
slaggen som MnO; men det kan vel ikke
være tilfældet; manganprocenten er
ial-fald for liten til at paavise hvad hr.
Lindeman maa ha ment. Hvor er det
saa blit av den øvrige Mn-mængde som
blev tilsat? Av de to sidste rubrikker
10 og 11 kan man tro at alt Mn er gaat
i slaggen. Lægges nemlig for smelte 65
11,5 (rubr. 10) til 44 (rubr. 3) og
divideres i 11,5, finder man nær 20,5 (rubr. 11);
menes det da her at Mn ikke indgaar i
slaggen i form MnO? Eller menes det
at 20,5 % av 11,5 gaar i slaggen?
Mot den antagelse at al Mn er gaat i
slaggen, strider det imidlertid at hr.
Lindeman nedenfor sier at ved smelte 65
destillerte ca. den halve manganmængde
bort. Hvorledes er den mængde paavist?
Er der ikke undersøkt hvormeget Mn og
kulstof der gaar ind i raajernet, for
begge disse stoffer indgaar ganske
sikkert heri.
Den mængde S som efter hr.
Lindemans analyser av malm og koks maksimalt
kan indgaa i den hele smelte, er 0,24 gr.,
da de øvrige materialer kun indeholder
spor av S.
Regner man nu ut fra smelte 20 ved
hjælp av rubr. 8 og 9 den tilstedeværende
svovlmængde, finder man litt over 0,24 gr.
og nær det samme i sum for de øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
