Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1915
Smelte- nr. Tilsat MnCO3 gr- Sum
slagg-dannende bestanddele foruten Mn gr. Slaggens sammensætning °/0 °/o s Tilsat Mn gr. Mn °/o s’agg
SiO2 CaO ( + MgO) ai2 o3 Mn i jern i slagg
i 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
65 25 44 41,14 53,62 r,53 3,2i 0,026 0,5 ii,5 20,5
67 15 44 4I-52 53,46 i,59 2,43 0.026 o,5 6,9 13.5
69 10 44 4L58 54,27 1,63 1,62 0,026 o,5 4,6 9,5
70 5 44 41,70 54,35 1,65 1,3° 0,028 o,5 2,3 5,o
73 3 44 41.83 54,34 1,66 1,17 0,038 0,48 i,4 3 0
20 0 44 42,04 55,88 1,68 — 0,072 o^43 — —
smelter, naar man antar den samlede
slaggmængde 44 gr. og mængden raajern
= 70 gr. Men i alle smelter er
rimeligvis jernmængden større paa grund av
indhold av C, Mn og Si, mens avbrand
kommer i fradrag, sandsynligvis dog her
i mindre grad. Tages videre i
betragtning at en del av Mn forslagges i
smeltene 65—70, saa maa slagmængden i
disse økes utover 44 gr., og efter de
opgivne S-indhold maa da ogsaa
totalmængden S økes, mens man paa
for-haand tvertimot skulde tro at den totale
S maa avta paa grund av at S delvis
forflygtiges.
Noget lignende indvendinger gjælder
for den næste smelteserie over
titansyrens forhold, skjønt den er mer
oversigtlig.
Da rimeligvis andre er kommet til
samme opfatning som jeg, tror jeg det
vil være heldig om hr. Lindeman vilde
offentliggjøre de faktisk foreliggende
eksperimentelle data, saa man kunde
danne sig nogen mening om disses værdi
i forhold til tidligere undersøkelser over
samme emne.
Det skulde ogsaa interessere at faa en
nærmere utredning av grunden til hans
paastand, at malmer med stor
mangan-gehalt ikke kan smeltes i elektrisk
sjakt-ovn. I almindelig masovn kan man jo
fremstille ferromangan med 80 °/0 Mn og
mer, selvfølgelig av rike malmer.
Jeg nærer altsaa nogen tvi] om hr.
Lindemans undersøkelser er »ganske sikre«, og
mener desuten at teknikken har mindre
interesse av undersøkelser foretat ved saa
høi temperatur som 1700° og derover,
da raajern jo almindelig tappes fra ovnen
ved ca. 1400—1500°.
Haakon Styri.
Slet Sand med Henblik paa ,,humussyreholdige“ Sandsorter.
Sand prøvningsproblemer.
Av ingeniør A. F. Roscher Lund, bestyrer av Norges tekniske Høiskoles Materialprøvningsanstalt.
(Slutning fra nr. 44 side 543.)
II h. Bemerkninger om værdien av 7 døgns
prøven og om kemisk undersøkelse
av sanden.
I denne forbindelse kan det være paa
sin plads at redegjøre litt nærmere for
værdien av 7 døgns prøven, som
undertiden er blit miskjendt. Værdien av de
langsigtige prøvningsterminer vil jo ved
vore forsøk falde enhver i øinene uten
særskilt paavisning.
7 døgns prøve for betonterninger
anvendes i meget liten utstrækning saavidt
mig bekjendt, og jeg skal anføre et
eksempel for omtale av den i litteraturen.
Følgende citat er hentet fra Büsing &
Schumann : Der Portlandcement und seine
Anwendung im Bauwesen, side 158. ».Die
Probewürfel sind in der Regel nach 28
Tagen zu drücken. Bei dringenden Fällen
geben auch 14 tägige entsprechenden
Aufschluss. (7 Tage alte Probewürfel aus
Beton geben dagegen durchaus unzuverlässige
Resultate. Sie lassen sich ausserdem nicht
verschicken.) Um die weiteren
Erhärtungs-vorgänge zu verfolgen sind auch Proben
nach 90 Tagen und nach 2 und 5 Jah ren
erwünscht.«
Det skal gjerne medgives at utførelsen
av 7 døgns prøven undertiden bør
opgives, naar terningerne maatte forsendes
fra fremstillingsstedet til prøvningsstedet.
Men naar fremstillingen av terningerne
og deres prøvning sker samme sted, falder
dette hensyn bort.
Videre skal medgives at for relativt
gode grussorter vil betonfastheten være
sterkere avhængig av sandens tilstand
(ved fremstillingen) ved 7 døgns prøven
end ved 28 døgns prøven, saa at
differansen mellem resultaterne da vil være
størst for 7 døgns prøven. Av fig. 8 kan
vi f. eks. se, at for en tilstrækkelig lang
termin for sand nr. 30 (6 maaneder) synes
fastheten praktisk talt uberørt av at en
del humussyrer er oksydert bort i tiden
fra midten av februar til midten av mai
1914, se ogsaa fig. 9. Men det skal
fremhæves, at dersom grusen er et av de
materialer som har lav fasthet efter 7 døgns
hærdning, saa er det av største betydning for
forbrukeren at kjende til dette forhold paa
forhaand. Han kan da ut fra sin
kund-skap træffe sine forsigtighetsregler f. eks.
med hensyn til langvarig fugtning av
betonen, eller lian kan træffe andre
for
holdsregler som senere skal antydes. 7
døgns prøver bør efter min mening om
mulig anstilles fordi:
1. En (paafaldende) høi1 7 døgns
fasthet utelukker tilstedeværelsen av
kemiske bestanddele (i sanden eller
grusen) som kan virke sinkende paa
betonens hærdning i begyndelsen.
2. En paafaldende lav 1 7 døgns fasthet
kan betragtes som sikkert tegn paa
at kemiske skadelige bestanddele
er tilstede i blandingen saavidt
ut-præget at det kræver opmerksomhet.
Kjendskapet til sandens eller grusens
væsensforskjellighet i de to ovennævnte
tilfælder er av stor interesse for
forbrukeren. Det vil ofte være ham meget
magtpaaliggende at vite om han har at
gjøre med material av den ene eller den
anden av de ekstreme tilfælder, eller om
materialet repræsenterer et overgangstrin
mellem begge typer.
Vi maa jo stadig ha for øie at
utførelsen paa byggestedet altid gir noget
andre hærdningsbetingelser for
betonaggregatet end de som er tilstede ved
utførelsen av fasthetsforsøkene, hvad
enten disse foretages i et laboratorium
eller paa byggestedet.
I laboratorierne arbeider man stadig
ved praktisk talt konstant temperatur,
mens temperaturen paa byggestedet
varierer med aarstid og veirforhold. Videre
er det fuldt paa det rene at betonens
hærdning foregaar hurtigere ved høie
temperaturer end ved lave; og naar man
ikke kjender noget til maaten for
forandringen av hærdningskurven ved
forskjellige temperaturer, kan man vel som den
rimeligste antagelse gaa ut fra at
forholdet mellem hærdningstiderne som vil
med-gaa til opuaaelse av en trykfasthet (o)
ved temperaturerne Tr og T2, vil staa i
konstant forhold til hinanden uavhængig
av o naar denne bare er en reel værdi i
hærdningskurverne. Ved temperaturen T},
o = Fr (tf). Ved temperaturen T2, o =
F2 (fi eller se figuren.
1 Bedømmelsen av hvorvidt en funden 7 døgns
fasthet er paafaldende høi eller lav, bør ske
under hensyn til sandens fysikalske egenskaper
og den anvendte cements fasthetsegenskaper.
Muligheten for at trække paalidelige
slutninger i det enkelte tilfælde er betinget av at
cementens hærdningskurver med normalsand er
bekjendt og desuten av at sanden eller grusen
er uttat paa sakkyndig vis. (Se herom senere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
