Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
571
dypere ind, helst helt til midten av
betonmassen med hærdningsundersøkeiser.
Over-flatehærdningen kan let bevirke for
gunstige resultater ved laboratorieforsøk med
smaa terninger i forhold til bygverkets
dimensioner.
Forsøkserfaringerne indebærer forøvrig
ogsaa kjendsgjerninger som kan uttrykkes
ved følgende regler:
Vær ikke for snar til at opgi haabet
om at en beton skal hærdne. La den
ikke tørre ut for tidlig, vent og se
nærmere paa saken, dersom tiden ikke er
altfor kostbar.
Det har hændt mig i min forsøkspraksis at mørtel
som har undlatt at hærdne i 14 dage, er blit mig
tilsendt som vaat mørtel og har begyndt at hærdne
underveis til anstalten. Ved saa at bryte den op
igjen og slaa den ind i en terningform, har jeg
endnu kunnet konstatere en ikke ubetydelig fasthet
efter videre hærdning. Vedkommende mørtel
hærd-net videre i bygverket og skal være blit fast, efter
hvad der er blit mig meddelt.
Gjennem professor Halvorsen er jeg gjort
bekjendt med tilfælder hvorved borttagning av
forskalingen — lufttilgang — skal ha git hærdningen
et merkbart fremstøt. I det nærmest ovenfor
omhandlede tilfælde synes det ogsaa sandsynlig at
lufttilgangen har hat en sterkt fremskyndende
indflydelse.
Alle omstændigheter tat i betragtning
forekommer det mig at professor Halvorsens teori om
oksydation av humussyrerne i mørtel og beton har
al sandsynlighet for sig. Den støttes av mange
kjendsgjerninger. Jeg skal endnu nævne én som
materialprøvere undertiden vil kunne konstatere,
nemlig masseansamling av smaa gasblærer paa
side-flaterne av humussyreholdige mørtelprøvestykker
som hærdner under vand. Efter professor
Halvorsen kan disse forklares som kulsyreblærer,
utviklet ved humussyrernes oksydation i mørtelen.
De teoretiske betragtninger over
hærdningskurverne for humussyreholdige
sandsorter i varierende blandingsforhold med
en cement, sammenholdt med de forsøk
som er sammenstillet i fig. 10,
foranlediger paapekning av endnu en
kjends-gjerning som praktikeren bør lægge vel
merke til, nemlig:
Naar sanden indeholder kemisk
skadelige bestanddele som humussyrer, kan
man i mindre utstrækning end ellers
slutte sig til fastheten i et magert
blandingsforhold ut fra fastheten for et fetere
blandingsforhold.1 Med andre ord: ved
humussyreholdig materiale har man speciel
grund til at undersøke o—t kurven for den
magreste blanding som er tænkt anvendt i
bygverket.
Det vil altid være ønskelig at der biir
git fuld oplysning om an vendelsesmaaten
1 Alle empiriske forhaandsberegninger indvundet
paa grundlag av rene materialer vil være helt
uanvendelige overfor „humussyreholdige
materialer", saaledes beregninger fra en tidligere
termin over til en senere, og fra et
blandingsforhold over til et andet. Inden man anvender
saad-nne beregninger (som de der er anført
f. eks. i Mitt. des Kgl. Materialprüfungsamtes
Gross Lichterfelde 1914 s. 486 — 488), maa man
forvisse sig om at materialet er frit for
„humussyrer" under vore forhold.
for materialer som indsendes til en
anstalt til prøvning.
De anstillede forsøk gir specielt grund
til at gi oplysning om blandingsforholdet,
idet blandingen 1 : 3 kan være udmerket
uten at blandingen 1 : 5 kan siges at
være relativt tilfredsstillende engang (se
sand nr. 60 fig. 10).
Betænkninger om sands brukbarhet.
Det som er anført i de foregaaende
avsnit om uttagning av sandprøver, om
prøvning av sand m. v., vil tydelig vise
at et sandtaks beskaffenhet ikke lar sig
bringe til uttryk ved undersøkelse av en
enkelt gjennemsnitsprøve, hvordan denne
end maatte være uttat.
Videre er paavist hvordan lagringen
av sanden er istand til at forandre dens
egenskaper.
Men naar prøvningsresultaterne kan
influeres baade av uttagningsmaaten og
av forsendelsesmaaten for sanden — ting
som i regelen ligger utenfor vedkommende
prøveanstalts befatning med saken — saa
maa det vel medgives at en
prøvningsanstalt bør avslaa at gi betænkninger om
brukbarheten av en sandforekomst i positiv
retning paa basis av prøver som er blit den
tilstillet.
Prøvningsanstalten kan i saa fald kun
gi uttalelser om det materiale som den
har faat til prøvning, men maa reservere
sig mot at være ansvarlig for at dets
egenskaper er identisk med det materiale
hvorav det er uttat.
Efter dette kan almindelige betænkninger
om brukbarheten av en sandforekomst
kun avgives efter en meget omfattende
undersøkelse av forekomsten. — Den
maatte fra anstaltens side begynde med
systematisk uttagning av prøvematerialet
og med forsigtighetsregler ved indsendelsen
av materialet og fortsætte med meget
omfattende forsøk med de indsendte
prøver. Sandprøvningen er et saavidt
ømtaalig felt, at praktikeren vil gjøre
ret i at vise overbærenhet med
prøvningsanstalter som utviser forsigtighet ved
avgivelse av uttalelser i positiv retning om
en sands brukbarhet eller som helt
av-slaar at gi saadanne. Uttalelser i negativ
retning om kvaliteten er forsaavidt lettere
at avgi, som sanden vel neppe blir
daarligere paa veien end den var ved
uttagningen, likesom betonen i bygverket
sjelden faar høiere fasthet end den man
faar ved smaa prøvestykker, da disse har
stor overflate i forhold til sit volum.
Det sidste maa ha særlig betydning ved
humussyreholdige sandsorter, fordi
hærdningen delvis gaar fra overflaten
indover.
II1. Bedring av humussyreholdige
sandsorter.
Sand som indeholder meget lere o. 1.
kan i regelen bedres ganske væsentlig
ved vaskning.
For sand som er daarlig paa grund av
humussyreindhold kan vaskning paa
vanlig maate ikke ha utsigt til at
anvendes med godt utbytte, da humussyrerne
som tidligere nævnt er tungt opløselige
og antages at omslutte sandkornene som
en hinde der er bløtere eller fastere
eftersom sanden er mere eller mindre tør.
Sandsort nr. 18 c og grussort nr. 18 d
som begge var vasket, avgir gode
eksempler paa hvor litet effektiv en vaskning
kan vise sig overfor et humussyreholdig
materiale. Erfaringer fra andre kanter
peker ogsaa i samme retning.
Skulde vaskningen ha utsigt til at bli
effektiv, maatte vandet tilsættes stoffer
som kan binde humussyrerne kemisk
eller som kan fremskynde oksydering av
humussyrerne før deres forarbeidelse til
mørtel eller ogsaa senere under
hærdningen. -Utvilsomt er her store muligheter.
Her skal anføres et par eksempler
hvorunder kalkhydrat er benyttet paa
forskjellig vis.
Følgende eksempel illustrerer forhøjelse
av mørtelfastheten saavel ved lagring av
sanden som ved kalktilsætning. Den
noget »humusholdige« betongrus (nr. 28)
prøvedes i blanding 1 : 5 (volumdele) paa
trykfasthet efter 7 døgns hærdning under
anvendelse av cement nr. 3. (Terninger
av 20 cm. kantlængde, jordfugtig
indstampet, 7,0 °/0 vandindhold.)
a. Terninger fremstillet 6 døgn efter
indgang av grusen.
Prøve nr. Brudlast Vegt(v. utf )kg.
1 16 000 kg. 19,85
2 16 000 kg. 19,84
Middel 16 000 kg. 19,85 kg.
Trykfasthet 40 kg/cm2
b. Terninger fremstillet 17 døgn efter
indgangen, altsaa 11 døgn senere end
a) ellers nøiagtig som under a).
Prøve nr. Brudlast Vegt (v. utf.) kg.
1 16 700 kg. 19,93
2 19 600 » 19,94
3 18 200 » 19,88
Middel 18167 kg. 19,92 kg.
Trykfasthet 45 kg/cm2
c.1 Terninger fremstillet samtidig med
b), men tilsat et kvantum kalkhydrat
av 3,2 °/0 av cementens vegt, o:
ca. 4 °/00 av totalblandingen.
Vandindholdet utgjorde her 7,9 % av de
tørre materialers vegt til opnaaelse
av jordfugtig konsistens, fordi sand
og kalkmelk blandedes ^2 time i
blandemaskinen inden cementen
tilsattes, saa en del vand er gaat
tapt ved fordampning.2
Prøve nr. Brudlast Vegt kg.
1 37 300 kg. 19,79
2 19 600 » 19,57
3 18 200 » 19,75
Middel 29 900 kg. 19,70 kg.
Trykfasthet 75 kg/cm2.
Anvendelsen av kalkmelk paa denne
maate er vistnok noget nyt. Herimot kan
1 Ideen til dette forsøk hitrører fra professor
Halvorsen.
2 Ved utformningen som fandt sted efter 24
timer, viste det sig at blanding c) var tørrere
og tilsynelatende haardere end blanding b).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
