Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 2 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
573
brukbarhet i cementmørtel uten kalk. ningen henvises til protokolutskriftens
Angaaende det videre forløp av hærd- tabel XXI og til fig. 11.
Blanding i : 3 (vegtdele) 0,95 cement nr. 4 : 0,05
Ca OH2: 3 sand nr. 30. Jordfugtig 11,2% vand.
Blanding 1:3 (vegtdele) 1 del cement nr. 4:3
dele sand nr. 30. Jordfugtig 11,2 % vand.
Forsøk nr. 7 døgns prøver 7 døgns prøver Hærdning
Vegt ved Brudlast kg- Vegt ved Brudlast kg.
utformning g- prøvning utformning g- prøvning g-
i 821 830 5280 815 823 6920 Under vand
2 818 827 5120 818 825 6760
3 817 826 5940 813 822 6920
4 820 830 5200 811 820 7335
5 817 826 5700 814 823 7250
Sum 4093 4139 27240 4071 4113 35t85
Middel 819 828 5448 814 823 7037
Trykfasthet kg/cm2 109 kg/cm3 141
Terminer lavet 48/g—14,4 prøvet ^/g —14 lavet 21/2~ H»1 prøvet 28/2—14
1 Da sanden var lagret siden 10/n 13 i prøveanstalten, kan de anførte forsøk praktisk talt ansees som
utført samtidig. (Sammenlign kurverne for denne sands forandring ved lagring.)
Fordelen ved kalktilsætning er blit
mindre. Dette vilde i og for sig være
ganske rimelig; men man venter
uvil-kaarlig at blandingen med kalk ialfald
skulde naadd samme trykfasthet nu som
sidst. Differansen er vistnok ikke
betydelig, saa man maa være forsigtig med
hensyn til at dra sikre slutninger; men
tallene synes dog at tale for følgende
forklaring:
Den tilstedeværende humussyre som
omgir sandkornene i tyndt lag, er ved
tørringen blit yderligere fastbundet til
sandkornene og tyngre at opbløte, saa at
kalken nu . har vanskeligere for at
paavirke humussyren end ved den
foregaa-ende prøvning.
De anførte forsøk om kalktilsætning
til humusholdige cementmørteler kaster
nyt lys over de meddelelser som fra tid
til anden kommer frem om »forlænget
cementmørtel«.
Det forklarer os aarsaken til at
kalktilsætningen virkelig i mange tilfælder
kan utrette det usandsynligste, mens den
i andre tilfælder (hvor hovedfordelen da
maatte ligge i en øket tæthet ved et
ellers magert blandingsforhold), viser sig
av liten eller tvilsom værdi.
Taylor & Thompson angir Concrete
Plain and Reinforced pag. 155, at
virkningen av kalktilsætningen i sand og
cementmørtel hovedsagelig er av mekanisk
art: forhøier blandingens tæthet. Denne
anskuelse som vistnok gir uttryk for den
gjængse opfatning, turde efter det foran
anførte kun være korrekt naar sanden
ikke indeholder humussyrer.
Man maa altid utvise forsigtighet naar
man vil dra slutninger fra
laboratorieforsøk til praktiske tilfælder, hvorunder
forholdene avviker sterkt fra de
betingelser som var tilstede ved forsøkene.
Allikevel mener man det er berettiget
at slutte følgende:
1. En sand som indeholder humussyrer
kan forbedres i
væsentlig grad ved
lagring i luften, ialfald
naar lagringen
medfører tørring av
sanden.
2. En erstatning av
av cementmængden
med kalkhydrat
fremskynder hærdningen
i begyndelsen,
dersom materialerne er
» humussyreholdige «.
Virkningen er
antagelig størst naar
sanden ikke har været
tørret.
3. Hvor
humussyrehol-dig materiale kan
skaffes betydelig
billigere end humus-
1 Hvorvidt den her nævnte
tilsætningsmængde er den
heldigste kan ikke
avgjøres paa basis av de utførte
forsøk, men var antagelig
en undersøkelse værd i
hvert enkelt tilfælde; dog
bør her betænkes at en
meget stor kalktilsætning
øker mørtelens svinding
under hærdningen og
derfor kan medføre ulemper.
Paa den anden side er
hu-mussyreindholdet saa litet
at en endnu mindre
kalktilsætning end den anvendte
kan antages at være stor
nok, saafremt man blot
sikrer sig at kalken biir
jevnt blandet og fordelt i
sanden.
Se protokolutskrift, tabel XXI.
frit materiale, bør undersøkes om
man ikke kan forbedre det
humus-holdige materiale, saa det kan bli
formaalstjenlig inden man uten
videre vælger àt gaa til anskaffelsen
av det kostbarere materiale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
