Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 19 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
581
tilta naar skolene blir mere kjendt.
Særlig skulde det synes rimelig med den
utvikling som vor industri synes at ta,
at den kemisk-tekniske linje skulde bli
sterkere søkt.
For at kunne optages ved skolene
forlanges en alder av mindst 17 aar og
mindst 2^ aars arbeide i praktisk
bedrift, dog saaledes at der for de enkelte
avdelinger kan gjøres noget fradrag heri,
naar elever har gjennemgaat enkelte
lavere skoler, som Skiensfjordens mek.
fagskole, Bergens fagskole for metal- og
træindustri, forskolen for metalarbeidere
i Kristiania, ingeniørvaabnets og artilleriets
underbefalsskoler.
Aspirantene maa desuten underkaste
sig en optagelsesprøve i norsk, matematik,
regning og tegning med fordringer omtrent
som til middelskoleeksamen i disse fag.
Aspiranter som har middelskoleeksamen
med fuld fagkreds og ikke daarligere end
tilfredsstillende i matematik, kan optages
uten prøve, naar det ikke er mer end
4 aar siden middelskoleeksamen blev
avlagt. For dem som ønsker at forberede
sig til optagelsesprøven, er der ved
skolene oprettet et forkursus paa 6
maa-neder som begynder i januar og ender
med optagelsesprøven i juni maaned.
Erfaring hittil har vist at en meget
stor del av de elever som ikke har gaat
forkurset, ikke bestaar optagelsesprøven.
Det maa derfor anbefales at de som har
anledning dertil søker forkurset.
Om Avsvovling ved
Raajerns-fremstilling.
Hr. redaktør.
I forrige nummer av T. U. har hr. docent
Haakon Styri levert et indlæg i anledning
av min artikel om avsvovlingen i nr. 30 iaar.
Jeg er hr. Styri meget taknemmelig for at
han har tat op denne vigtige sak, og jeg
skal nedenfor forsøke at besvare de mange
spørsmaal han i den anledning retter til mig.
Angaaende kokstilsætningen gaar hr.
Styri ut fra at jeg ikke har tat i
betragtning den kulstofmængde som fra væggene
er kommet ind i reduktionsprocessen. Der
er jo ingen tvil om at der her saavelsom
ved andre reduktionsprocesser som utføres
i ovner med vægger som helt eller delvis
bestaar av kul, kommer endel av væggenes
kul med i processen. Men spørsmaalet
er: hvor meget? Helt at konstatere hvor
meget der av væggenes kulstof deltok i
reduktionen, var ikke mulig; men mængden
var øiensynlig minimal. Den rigtige
koksmængde blev bestemt ved den mængde
som gav mindst ubenyttet koks tilbake
efter reduktionen. Jeg fandt at det var
den nøiagtigste metode til at bestemme
koksmængden. Da samtlige smelteforsøk
i denne henseende er utført under samme
forhold, kan det samlede, relative billede
av avsvovlingen derved ikke være blit
forstyrret.
Manganet indførtes i serie IX i
varierende mængder til en bestemt slagg som
utgangspunkt. Jeg undgik derved
spørsmaalet om manganoxyders styrke som
baser, riktignok — som anført — paa
bekostning av at slaggmængden ikke længer
heten for i en elektrisk sjaktovn at
smelte meget manganrike malmer, saa er
dette en stor misforstaaelse. At
fremstille ferrolegeringer med f. eks. optil
80 °/0 Mn er dog noget helt andet end at
fremstille kvalitetsraajern. Paa den anden
side kan man ikke — saaledes som
hr. Styri øiensynlig er tilbøielig til—uten
reservationer direkte sammenligne de
gamle masovner med elektriske sjaktovner.
Naar hr. Styri altsaa »nærer nogen
tvil om« rigtigheten av mine resultater,
saa er dette beklagelig. Jeg maa dog
tilstaa at jeg vilde ha sat endnu større
pris paa hr. Styris kritik, hvis han
istedenfor at tvile hadde bestemt uttalt sig
med mere sikkerhet. For at fjerne
mulige uoverensstemmelser kan jeg kun
anbefale den hævdvundne akademiske
frem-gangsmaate: tvileren utfører selv de
»tvilsomme« forsøk under samme
forsøksbetingelser. Jeg kan vel gaa ut fra at
min forsøksovn nu som tidligere staar til
hr. Styris disposition.
Tilslut nævner hr. Styri at mine
forsøk er utført ved temperaturer over 1500°
og skulde derfor ha mindre interesse for
teknikken. Jeg skal først oplyse at mine
forsøk er utført ved temperaturer fra
1500° op til 2000° C. Men hvorledes
kan hr. Styri paastaa at temperaturer
høiere end 1500° ingen interesse har for
den elektriske raajernsfremstilling, naar
han dog sikkert vet at en stigning av
temperaturen ikke alene bevirker en
nedsættelse av fordelingstiden, men ogsaa
øker den endelige avsvovlings effekt?
Og kan man ved en høiere
driftstemperatur — kanske kun periodevis — opnaa
et produkt med en betragtelig høiere
salgsværdi, saa er dette av den største
betydning for elektrisk raajernssmeltning,
idet denne derved faar den bredere
økonomiske basis som den saa høilig trænger.
Ludvig M. Lindeman.
Newport News Shipbuilding and Dry Dock Co.
Av ingeniør Torbj. Hermanrud.
blev konstant. Av tabel IXa og b
frem-gaar dog at vegtforøkelsen ikke blev stor.
Det er sandsynligvis den tilsynelatende
uoverensstemmelse mellem de sidste
kolonner i tabellene IXa og IXb hr. Styri
ikke kan forklare sig. Det maa da komme
av at han ganske vilkaarlig blander de 2
tabeller sammen; saaledes er i forrige
nummer av T. U. en ny tabel fremkommet
over et passende utdrag av mine to. Da
overskriftene ikke har været tilstrækkelig
tydelige, vil jeg herved fremhæve at sidste
kolonne i tabel IXa angir de fundne
værdier for °/0 Mn i slaggen, mens sidste
kolonne i tabel IXb angir de tilsvarende
værdier av °/0 Mn av de tilsatte samlede
slaggdannende bestanddele.
Av tabel IXa fremgaar tydelig at endel
av det tilsatte mangan destillerte over
under smeltningen, et fænomen som
neppe kan forundre hr. Styri. Heller ikke
kan det forundre at der destillerte over
mere mangan ved de største tilsætninger
end ved de mindre. Jeg behøver i saa
henseende kun at henvise til den tætte
violette røk som ofte forekommer ved
ferro-mangansiliciumovnene. Den
skyldes væsentlig destillert mangan.
Naar jeg efter at ha paavist
ønskeligheten av at mindre mængder mangan er
tilstede, fremsætter som min mening at
manganets nytte ved elektrisk
raajerns-fremstilling dog er begrænset av en
bestemt maksimalgehalt Mn, saa er dette
uttalt med specielt henblik paa den
sjaktovntype som er prøvet i Norge. Av
driften i Hardanger fremgik jo med al
ønskelig tydelighet, at skulde man
arbeide med fuldstændig gascirkulation, var
selv forholdsvis smaa mængder flygtige
metaller til besvær, idet de bevirket flere
beklagelige driftsforstyrrelser. (Se forøvrig
herom tidligere artikler i T. U.)
Naar hr. Styri i min artikel tror at
ha fundet nogen benegtelse av mulig-
I denne tid da saa mange norske
skibsbyggerier utvides og flere nye er planlagt,
kunde det være av interesse at se
hvorledes et av de største amerikanske
skibs
Fig. i. Fugleperspektiv av verkstedet.
byggerier er arrangert. I det følgende
gives en kort beskrivelse av Newport
News Shipbuilding and Dry Dock Co.,
Newport News, Virginia, U. S. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
