Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 26 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 november 1915
TEKNISK UKEBLÅb
599
Datum Korn og kjøt Andre fødemidler (the, sukker etc.) [-Tekstilvarer-] {+Tekstil- varer+} Mineraler Diverse (trævarer, oljer etc.) [-General-indekstal-] {+General- indekstal+} Procentvis forandring
Basis (middeltal for aarene
1901 —1905) 500 3°° 500 4°° 5°° 2200 100.0
iste kvartal 1913 . . . . 594 358 641 529 595 2713 123.0
2det ■— — . . . . 580 34572 623V2 522V2 59772 I 2669 121.3
3dje — _ . . . . 583 359 671 523 578 2714 123.3
4de — — . . . . 563 355 642 491 592 2623 119.2
Slutningen av januar 1914 56272 356 626 502 i 57172 j 2618 119.0
— „ februar — 57372 352 630 49172 1 569 2616 118.9^
„ mårs — 560 35°72 I 62672 j 493 567 2597 118.0
„ april — 560V2 346 633V2 48272 56272 2585 117.5
— „ mäi — 57°72 349 64472 ; 480 551 2595 118.0
- ’ ,, juni - 56572 345 616 47U/2 . 551 2549 115.9
— „ juli - 579 352 61672 464V2 553 2565 116.6
— „ august — 641 369 626 474 1 588 | 2698 122.6
„ september — 646 405 61H/2 47272 j 645 , 2780 126.4
— „ oktober — 65672 40072 i 560 458 657 2732 124.2
— „ november — 683 40772 j 512 473 68472 i 2760 125.5
— „ december — 714 41472 509 476 6867a 2800 127.3
, januar 1915 786 413 535 521 748 3003 136.5
— „ februar — 845 411 55272 56*72 76* 3*3! *42 3
„ mårs — 840 427 597 644 797 3305 150.2
„ april — 847 43972 59472 I 630 816 3327 151.2
„ mai — 893 437 583 ; 600 814 3327 151.2
— „ juni — 818 428 601 624 779 3250 I *47-7
— » juli — 83873 44°72 I 603 625 774 3281 149.i
„ august — 841 43872 628 6io7a 778 3296 149.8
„ september — 809^2 47072 667 61972 76972 3336 *5*-6
verdensbevægelser i priserne, for tendenserne i
svingningerne i det internationale prisnivaa.
Hvad specielt angaar den sidste maaned,
september, viser den første varegruppe som omfatter
korn og kjøt en ikke uvæsentlig nedgang, som
særlig skyldes synkende kornpriser.
Blandt de artikler som den anden varegruppe
omfatter, falder den største prisforandring paa smør;
prisen paa dansk smør stiller sig saaledes i
september-ikke mindre end 25 sh. høiere pr. cwt. end
i den foregaaende maaned.
Den største prisstigning som september maaned
kan opvise falder imidlertid paa tekstilvarerne. Den
sterke opgang i prisen paa bomuld, kom som en
overraskelse paa markedet. Paa den anden side
viser uldpriserne nogen nedgang.
Priserne paa mineraler har i september maaned
ikke undergaat synderlige forandringer
sammenlignet med den foregaaende maaned. Dog stiller
tinprisen sig litt lavere, mens priserne paa kobber
og bly er gaat noget op.
— Siden tiden umiddelbart før krigens utbrud,
altsaa siden slutningen av juli maaned 1914, er
generalindekstallet steget fra 2565 til 3336, altsaa
med 771 points. Procenttallet er i det samme
tidsrum steget med 3 nemlig fra 116.6 til 131.6.
Mindre Meddelelser.
Gas av Jernbanesviller. i Sverige
har man nylig gjort nogen forsøk paa at fremstille
lysgas av andre raastoffe end kul — noget som jo
er av stor interesse i disse vanskelige kultider.
Linköpings gasverk har saaledes fundet paa at
fremstille gas av gamle jernbanesviller. Östra
Centralbanan har skjænket gasverket svillerne og kjørt
dem frem gratis mot at faa de kul som er
fremkommet ved bearbeidelsen, og begge kontrahenter
har hat fordel av denne ordning, meddeler Mgbl.
Man har herved tat vare paa gas som ikke tidligere
er blit utnyttet, og forsøkene med sviller som
raa-vare har været av saadan art at de opmuntrer til
fortsatte forsøk.
Motoren i Handelsskibsfarten. Den
omstændighet at det danske Østasiatiske Kompani
istedetfor sine dampere vil indsætte diesel-skibe,
vidner om en særdeles gunstig erfaring vedrørende
skibs-dieselmaskinen. At betydningen av
ocean-motorskibe ogsaa ellers blir vurdert, fremgaar bl. a.
derav at det nyeste britiske Lloyds register
indrømmer motorskibene et eget avsnit. Om end ikke
paa’grund av krigen de der anførte tal er helt
feilfri, fortjener de dog opmerksomhet.
I den nye avdeling er angit 321 fartøier paa
tilsammen 400 ooo br.reg.ton, hvilke alle besidder
en lasteevne av over 100 ton. Da imidlertid i
fortegnelsen er indført ikke alene egentlige
motorskibe, men ogsaa 95 seilskibe av tildels meget høi
alder, i hvilke hjælpemaskiner er indsat, bør man
for rigtig at bedømme motorskibenes utvikling kun
se hen til hvad der er bygget i de sidste 3 aar,
og det var:
■ ■’ 1912 1913 1914
Motorskibe over 1000
br.reg.ton 14 12 20
Motorskibe fra 100 til 1000
br.reg.ton 32 49 23
46 61 43
I 1915 er der hittil bygget 3 skibe paa 5000
og i paa rundt 4500 ton samt flere mindre skibe.
De mindre fartøier er gjennemgaaende bygget for
fiskefangst. Av de enkelte stater har
Storbritannien 102 motorskibe, Tyskland 42, Holland 33,
Sverige 25, Danmark 20, Norge og Frankrike
hver 18, Rusland 14, Italien 8, Østerrike 5,
Belgien 3, Portugal og Rumænien hver 1 motorskib
paa over 100 ton. De øvrige tilhører
utenom-euro-pæiske land, hovedsagelig de Forenede Stater.
Da motorskibene egner sig særlig for befordring
av petroleum og raaolje, er ogsaa den største del
av dem i petroleumsseiskapenes besiddelse.
Saaledes forføier Deutsch-Amerikanische
Petroleum-gesellschaft over fire av de hittil største motorskibe
i verden: „Wilhelm A. Riedemann" paa 9800 ton,
„Wotan" paa 5703 ton, „Hagen" paa 5460 ton og
„Loki" paa 5456 ton.
Nyt Sprængstof. Aerolit heter et nyt
sprængstof som har samme kraft som dynamit, men
som iftg. Mgbl. bare koster halvparten saa meget.
Opfinderen er den 28-aarige danske ingeniør K. V.
Nielsen. Han har oprindelig været smedsvend,
men har med sjelden energi overvundet alle
vanskeligheter paa sin vei til videnskapens verden.
Forleden dag viste han resultatet av sit stræv: en
fuldt færdig sprængstoffabrik, som alt har været i
drift i nogen lid. Fabrikken er anlagt ved Jyderup.
Han har her foretat prøvesprængninger i overvær
av sakkyndige, som maatte anerkjende aerolittens
kraft. Aerolit er ganske ufarlig naar det ikke er
sat i forbindelse med den særlige sprængkapsel.
Det fremstilles i gryter over aapen ild; det kan
fortæres av flammer uten at der sker eksplosioner,
og det mottages da ogsaa av de danske statsbaner
til forsendelse som almindelig fragtgods. Naar
fabrikken kommer i virksomhet kan den fremstille
^1-2 million kilo om aaret. Den danske arméstyrelse
har sikret sig betydelige leveranser, og ogsaa fra
utlandet kommer store bestillinger.
Foreningsefterretninger.
N. I. F. Fredrikstad Avdeling
og F. T. F.
I møte den 5te november behandledes det
»foreløbige utkast til lov om tilsyn med
næringsmidler m. m.« Utkastet var av styret oversendt
kemiker J. Lund, De-No-Fa til gjennemgaaelse og
blev av ham behandlet i et længere interessant
foredrag paa nævnte møte.
Tilstede var 6 medlemmer av avdelingen, 17 av
F. T. F. og 3 gjester, nemlig stadsfysikus B.
Jacobsen, formanden i Glemminge helseraad,
B. Vogt og apoteker B 1 i k s t a d jr.
Efter endel diskussion hvortil ogsaa gjestene
leverte vegtige indlæg, blev følgende resolution
enstemmig vedtat:
»Fr.stad avdeling av N. 1. F. uttaler med hensyn
til det foreliggende „Utkast til lov om tilsyn med
næringsmidler m. m «, at den i det store og hele
finder lovutkastet baade berettiget og ønskelig, men
tillater sig at fremhæve det paakrævede i at utøvelsen
av kontrollen lægges i hændene paa dertil bestemt
ansatte og avlønnede mænd, som paa samme tid
byr en sikkerhet for publikum uten at gaa de
enkelte bedrifters interesser for nær.«
Efterpaa diskussion om forskjellige indre
anliggender betræffende F. T. F. O.
T. T. F.
Møte tirsdag den 9de november.
Møtet lededes av formanden, avdelingsingeniør
Thesen. Endel av byens skibsredere var indbudt.
Tilstede 60 herrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
