Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 26 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 48 1915
2 mm., saa følger man ganske enkelt
linjen for ö = 0,6 i diagrammet indtil
denne nærmer sig den tilladelige
spænding i fig. 650 kg/cm2. Har man nu paa
forhaand rede paa ledningens skjøter, saa
kan man indtegne horisontalt de steder
hvor man kan bytte rørtykkelse (indtegnet
med prikkede linjer II til XVII i fig.).
»Nogen tal fra den utenlandske kemiske storindrustri«
er titelen paa en liten brochyre (29 sider, pris
65 øre) som E. R. Haugseth har utgit paa
Cammermeyers bokhandels forlag.
Forfatteren gir et væsentlig paa talmæssige
angivelser bygget billede av de store tyske kemiske
fabrikker ved Höchst, (Höchster Farbwerke) hvor
han en tid har været ansat, og han knytter hertil
nogen linjer om betingelsene for en vordende
kemisk industri i vort land. Skjønt de givne
oplysninger for det meste er av ren statistisk art og
langtfra saa fyldige som man kunde ønske dem, og
desuten skrevet i et slet og knudret sprog, saa vil
dog sikkert mange læse det lille hefte med interesse,
og deri ogsaa finde et og andet som kan være
værd at overtænke. G. D.
Indbydelse til subskription paa „ Trondhjemstekniker’nes
Matrikul". Biografiske meddelelser om samtlige
faste og hospiterende elever av Trondhjems
Tekniske Læreanstalt i dens 45 virkeaar 1870 — 1915
ved læreanstaltens sekretærer overlærer K. Dahle
og arkitekt O. Alstad. Med omtr. 1100 portrætter.
Til gamle og unge Trondhjemsteknikere og Venner
av T. T. L;
Da vor kjære gamle T. T. L. isommer lukket
sine porter efter 45 aars ærefuldt virke, var der
forslag fremme om at sammenkalde Eder til en sidste
I figuren ser man f. eks. at man maa
stoppe paa 0,6 linjen ved a; ti gik man
videre til næste led paa ledningen i b
var allerede 650-streken passert. Man
maa altsaa snu ved a og gaa horisontalt
bortover til man træffer næste
vægtykkelse 0,8 og begynde at følge den o.s.v.
Ch. Hellesen.
Bok- og Bladnyt.
uforglemmelig teknikerfest; men øieblikket var av
forskjellige grunde ikke heldig for en saadan fest,
og den gamle anstalt avsluttet derfor sit sidste
skoleaar i stilhet. Til gjengjæld indbyr vi nu til
at hædre T. T. L. ved utgivelse av ovennævte
matrikul, en bok, som vi haaber skal bli et værdigt
minde om læreanstalten og et varigt
sammenknyt-ningsbaand mellem dens mer end halvandet tusen
elever i ind- og utland. Det grundlæggende
samler-arbeide har vi overlærer Dahle at takke for. Ære
være hans minde! Dahles manuskript er nu
omarbeidet og betydelig utvidet av arkitekt Alstad,
som ogsaa har samlet omtr. 1100 ungdomsportrætter
og foreslaat at trykke dem enkeltvis i bokens tekst
for at forhøie dens interesse. Arbeidet paa klicheerne
og bokens trykning kan begynde i den
allernærmeste fremtid, men undertegnede frivillige
redaktionskomite som tar ansvaret for utgivelsen,
maa først ha sikkerhet for at foretagendet kan bære
sig. Efter det foreliggende manuskript skal boken
bli paa hen ved 400 sider oktav. For portrættenes
skyld maa den trykkes paa kunsttrykpapir. Den
vil da hvad utstyr angaar bli en vakker bok og
nærmest ligne de biografiske meddelelser om
universitetets 25-aarsjubilanter. Matrikulen vil kunne
leveres heftet og frit tilsendt for omtrent 15 kroner,
hvis det lykkes os at samle et tilstrækkelig antal
subskribenter. Til sammenligning kan nævnes at
25-aars jubilantenes bok fra 1914 koster 25 kr.
tiltrods for at denne bare er paa vel 200 sider.
Vor matrikuls billigere pris skyldes delvis det til
T, T. L. knyttede Nicolai Jenssens legat (opr. 1870),
som har ydet et pengebidrag til matrikulens
utgivelse.
I henhold til ovenstaaende indbyr vi til at
bestille »Trondhjemsteknikernes matrikul«. Den bør
faa en hædersplads i enhver Trondhjemsteknikers
hylde. Ogsaa for mange andre vil den ha stor
interesse, ikke mindst som teknisk personalhistorisk
haandbok.
Bestillingerne bedes indsendt snarest mulig,
fordi det vil paaskynde bokens trykning og lette
redaktionskomiteens arbeide. Man anmodes om
at meddele nøiagtig adresse til hr. arkitekt
O. Alstad, adr. T.hjem tekniske skole,
Munke-gaten 1. Elever av T. T. L. maa gjerne tilføie de
allersidste oplysninger om deres videreutdannelse
eller praktiske beskjæftigelse, hvis de ikke allerede
er meddelt. Desuten bedes ungdomsportræt
indsendt straks, hvis det ikke er gjort tidligere.
Gjør ogsaa Deres kammerater opmerksom paa
denne subskriptionsindbydelse, fordi det er
vanskelig for os at naa frem med den til hver eneste
elev av T. T. L.
Bokens trykning og forsendelse vil besørges av
F. Bruns Boghandel, Trondhjem.
Trondhjem i oktober 1915.
Bernhard Brænne. W. Darre- Jenssen.
J. G. Lund.
Statistik.
Prisnivaaet i Aaret 1914 og de tre
første Kvartaler av Aaret 1915. I
„Meddelelser fra Norges Oplysningskontor før
Næringsveiene", nr. 42 for iaar er redegjort for det
almindelige prisnivaa i aaret 1914 og i de foiløpne
ni maaneder av indeværende aar paa grundlag av
Economist’s indekstal, som kan siges at avgi den
bedste maalestok for fluktuationerne i det
almindelige prisnivaa. I det nævnte tidsrum har de nævnte
indekstal stillet sig saaledes, se tabel næste side.
Som det sees av tabellen har prisnivaaet
befundet sig i en saagodtsom uavbrutt stigning siden
indeværende aars begyndelse, alene med en mindre
nedgang fra mai til juni.
Ved slutningen av september maaned stod
generalindekstallet i 3336. Dette er det høieste
generalindekstal Economist har kunnet registrere
paa 49 aar. I januar maaned 1866 var indekstallet
oppe i 3564, men faldt ved midten av aaret til
2922. Mellem den nævnte datum og januar maaned
iaar er grænsen 3000 bare blit overskredet en
eneste gang, nemlig i 1867. I april og mai i
indeværende aar stod generalindekstallet paa 3327.
Derefter var der en forbigaaende nedgang, men
siden er priserne atter steget jevnt og gradvis,
indtil høidepunktet under krigen er naadd i september
maaned iaar.
Da krigens mangeartede virkninger i stigende
grad har henledet den almindelige opmerksomhet
paa varepriserne og særlig paa levnetsmiddelpriserne,
finder bladet Economist selv at maatte advare mot
at trække for vidtgaaende slutninger av denne
prisstatistik. Economist’s indekstal er som bekjendt
bygget paa de noterte en-gros-priser paa et stort
antal forskjellige og saavidt mulig repræsentative
varesorter. Den beskjæftiger sig ikke med
detalj-priserne og mener ikke at kunne gi noget indtryk
av i hvilken grad det er „dyrt at leve". Da
London endnu kan siges at være et centrum for
verdenshandelen, gir disse indekstal uttryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
