Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 49. 3 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
TEKNISK UKEELAD
Nr. 49 1915
talj bladet virker noget søkt med litet
hjemlige former.
Nr. 31. Ved planenes løsning er der
at indvende; at hovedindgang og
hoved-trap med sine elevatorer er knepent og
mindre heldig løst; forøvrig er planen
meget økonomisk og praktisk.
Fasadene er meget monumentale og
fornemme og virker sammen med taarnet
til et harmonisk hele. Taarnets placering
fremgaar dog ikke klart av tegningene
og burde være mere konstruktivt
begrundet. Bygningens 2den etage er godt
betonet, dog synes ornamentikken at være
for løst behandlet, og likeledes er
hovedindgangen for litet markert i forhold til
bygningens strenge karakter.
Nr. 32. Grundplanen er ikke helt
økonomisk med mindre godt placerte
trapper. Selve trapperummene lar ogsaa
adskillig tilbake at ønske,
hovedtrapperummet ved sin anordning av heisene og
bitrappene ved sine uheldige svingtrin.
Safene ligger tildels uheldig og er i 2den
etage for smaa.
Fasadenes system er sikkert og godt
løst, men detaljbladet viser en liten
ut-dypning av systemet. Den hele bygning
virker noget monotont, idet man savner
en avslutning ved begge brandgavler. 1ste
etages hjørnepartier er placert uløst under
systemet av pillarene.
Nr. 33. Planen er meget økonomisk.
Hovedtrapperummet er knapt og mindre
smukt anordnet og trappen i
Amerikalinjens lokale skjæmmer lokalet.
Fasadene indeholder gode ting.
Utkrag-ningen kan neppe løses tilfredsstillende
paa den antydede maate.
Nr. 35. Planen er i sin helhet godt
anordnet, men hovedtrappen har litet
monumentalt præg. Aksene er for store,
hvorved en økonomisk opdeling hindres.
Det ene ildfaste rum optar en altfor
værdifuld plads.
Fasadene har interesse ved sit rolige
præg og derved at taarnet bygger sig
organisk op.
Nr. 39. Planen er løst meget klart og
vakkert i dette projekt, dog er
akseinddelingen saa uheldig at den i betragtelig
grad er til hinder for en god utnyttelse
av etagene; ogsaa de svære pilastre i 1ste
etage vanskeliggjør en god opdeling til
butikker. De ildfaste hvælv ligger
for-kjert til. Sidefasadenes gavler synker
sterkt ind og biir borte i takflatene.
Eide finder fasadene rolige og meget
vakre.
(Fortsættes.)
Om Avsvovling ved
Raajerns-fremstilling.
Hr. redaktør.
Kun et par korte bemerkninger til
hr. Styris artikel i forrige nr. I alt
væsentlig kan jeg henvise til mit svar i
nr. 47; men hr. S. bevæger sig nu saa
langt ute i periferien at sakens kjerne:
Avsvovlingen — staar i fare for at bli glemt.
Hr. S. spør mig bl. a. om i hvilken
form mangan gaar over i slaggen. Jeg
besvarer gjerne alle spørsmaal; men at
det er som oksydul at Mn indgaar i
slagg, antar jeg dog at hr. S. vet
like-saa godt som jeg.
Som indvending mot mine forsøk f. eks.
smelte nr. 65 anføres at det mangan som
er optat i slaggen, skulde være feil
beregnet. Værdien av denne kritik belyses
kanske bedst ved at trække den hele
konsekvens av hans eget ræsonnement.
Hvis manganet i slaggen var beregnet
som metal og ikke som oksydul, vilde
dette — naar jeg regner saa ugunstig
som mulig — tilsvare en avsvovling
= 0,028 °/0 S i jern. Differensen er
alt-saa 0,002 °/0 — to tusendels procent —
et tal som er saa litet at det ligger langt
indenfor de krav man har stillet til
eksperimentel præcision, og jeg er derfor
berettiget til at betragte hr. S.’s kritik som
den mest uforbeholdne indrømmelse av
mine resultaters nøiagtighet.
Videre besværer hr. S. sig over at ikke
ogsaa siliciummets og kulstoffets forhold
under reduktionen er nærmere undersøkt.
Jeg forstaar ikke rigtig tankegangen, da
min opgave var at finde avsvovlingen og
intet andet. Svovlgehaltene blev fiksert
direkte, og disse saavelsom alle andre tal
som vedkommer avsvovlingen, findes i
mine omtalte 2 tabeller nr. IXa og b.
Desuten er jo Si og C’s forhold under
raajernsmeltning særdeles vel kjendt fra
tidligere undersøkelser.
Sidste kolonne i tabel IX a angir
°/0 Mn i slaggen. Naar hr. S. av disse
tal utleder noget om slaggmængdens
stigning, saa er dette neppe rigtig.
Angaaende de øvrige punkter i hr. S.’s
indlæg f. eks. manganet som flygtigt
metal og høiere temperaturers
indflydelse paa avsvovlingen, noterer jeg at
hr. S. ogsaa for disse spørsmaals
vedkommende nu deler min opfatning.
Kristiania 28/n 1915.
Ludvig M. Lindeman.
Brand i Bergens
Telefoncentral.
Den 30te september kl. 9 morgen
opstod brand i Bergens telefoncentrals
korskoblingssal.
Mens montørene arbeidet i
korskoblingssalen, slog luen pludselig fra
korskoblingsvævet op i taket. I denne
sal hang flere »pyreneapparater«, som
særlig skulde egne sig for slukning av
saadanne brandtilfælder uten at skade
de av ilden uberørte korskoblingstraader.
At anvende vand er som bekjendt litet
hensigtsmæssigt, da vandet som regel
ødelægger mere end ilden naar den biir
slukket. Disse »pyreneapparater«
indeholder en vædske, som sprøitet paa ild
utvikler en kvælende røk, som skal slukke
ilden. Da disse apparater blev anvendt,
utvikledes ogsaa en voldsom røk; men
denne røk syntes snarere at ville kvæle
de tapre slukningsmænd end ilden,
hvorfor de tilslut saa sig nødsaget til at
sprøite vand paa, hvorefter de hurtig fik
bugt med den. Det var da begyndt at
brænde oppe i taket, saa situationen var
meget alvorlig. Hvorvidt folkene forstod
at bruke pyreneapparatene paa den rette
maate skal være usagt. Dette var jo
første gang de fik anvendelse for dem i
praksis.
En stor del av abonnentene blev efter
branden uten forbindelse med
centralstationen. Man gik straks igang med
at utbedre skaden, og der maatte
arbeides dag og nat i 8 dage inden alt var
bragt iorden igjen.
At branden var opstaat ved en
kortslutning mellem en telefonledning og en
høiere spændt ledning, var der ingen tvil
om; men hvor dette var foregaat, kunde
man ikke straks faa opklaret. Den
største del av telefonnettet var jo rent
underjordisk. Man tænkte derfor at
kortslutningen maatte være opstaat i den
del av nettet hvor man endnu hadde
blanke ledninger — blandet system.
Folk blev derfor sendt ut til saadanne
strøk for at undersøke om der skulde
forefindes noget tegn til saadan
kortslutning, men uten resultat. Der gik flere
dage hen og man hadde næsten opgit at
finde aarsaken til branden. Efterat alle
feil i korskoblingen var rettet, kunde
man adskille disse fra andre feil utenfor
centralstationen og hos abonnentene.
Under rettelsen av disse feil fandt man
den ledning hvor kortslutningen hadde
fundet sted.
Det var inde i et hus hos en
abonnent som hadde helt underjordisk
kabelledning til centralstationen. Hans lokaler
var under reparation og omordning. Som
følge herav var lysledningene og
telefonledningene revet løs fra væggene paa
flere steder og hang og slang omkring
i lokalene! Isolationen om ledningene
var paa sine steder avrevet, og
telefonapparatet fandtes at ha været utsat for
en høiere spændt strøms ødelæggende
virkninger. Abonnenten selv hadde paa
samme tidspunkt som branden opstod
paa centralstationen, set ildfunker ved sit
telefonapparat. Det var saaledes klart
at kortslutningen maatte være opstaat
her et eller andet sted inde i lokalene.
Som man ser, er de høiere spændte
ledninger en fare for telefonen selv der
hvor man har rene underjordiske
telefonledninger. I dette her beskrevne
tilfælde var centralstationen paa et
hængende haar blit totalt ødelagt, og hadde
abonnenten i det kritiske øieblik brukt
sit telefonapparat, vilde han
sandsynligvis ha følt sig meget ubehagelig
berørt.
Bergen den 4de november 1915.
M. E. Grønvigh.
Elektrisk Automobil.
Kristiania har for kort tid siden faat
sin første elektriske varevogn. Den er
levert av Edison Accumulators Ltd.,
London, ved ingeniør Arthur Bjerke til
Christiania Seildugsfabrik. Efterat den
ved prøveturer har vist sig at funktionere
helt tilfredsstillende, er den nu tat i bruk
for transport av varer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
