Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 51. 17 december 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 december 1915
TEKNISK UKEBLAD
623
lig opmerksomhet. De er tiltalende,
nøgterne og vel gjennemtænkte forslag, frie for
effektjageri og lar sig sandsynligvis
utføre for den fastsatte sum.
Komiteen har fæstet sig ved alternativ
1 som det bedste. Paviljongen vil
placert i parken ret ut for Kongsgaard
virke harmonisk sammen med denne
bygning og staa vakkert i omgivelsene.
Opbygningen har en enkel og tiltalende
form. Den gir intet pompøst indtryk.
Komiteen anser under hensyntagen til
pladsen, parkens dimensioner og
omgivelsene dette for en fordel.
Man antar at nogen forlængelse av
søilene nedad muligens vilde virke
bedre.
Nr. 2 7, motto: »Ved Bredevandet«.
Paviljongen er placert for langt ute i
vandet og noget avsides i forhold til
promenadene. Den stænger utsigten mot
Bredevandet paa samme maate som nr. 1.
Opbygningens bærende led adskiller
sig fra de øvrige utkast ved en lettere
og spinklere form, der dog minder mer
om metalunderstel end eketræ som
foreslaat.
Nr. 30, motto: »Piccolo«.
Paviljongen er placert omtrent som
forannævnte og omgit av en promenade.
Opbygningen har endel gode momenter,
men bygningen er altfor stor og kostbar.
Nr. 33, motto: «Den gamle allé«.
Et originalt projekt i træ. Vil dog
ikke egne sig til utførelse paa det
angivne sted.
Noget forslag til parkarrangement som
frembyr en avgjort heldig løsning, finder
komiteen at der ikke er fremkommet.
Den efter omstændighetene heldigste
plads for paviljongens anbringelse finder
komiteen at være den under nr. 26 av
komiteen nævnte.
Komiteen finder at utkast nr. 26,
motto: »Netop«, alt. I er det. bedste av
de indkomne, og tilkjender utkastet 1ste
præmie. 2den præmie tilkjendes utkast
nr. 1, motto: »Mon Plaisir«. Komiteen
foreslaar utkast 26, alt. I lagt til grund
for utførelsen.
Desuten foreslaar komiteen indkjøpt
utkast nr. 13, motto: »Roda« og nr. 4,
motto: »Musik« I.
Ved navnesedlenes aapning viste det
sig at forfatterne av utkast nr. 26 er:
arkitekterne Johan ßtølan og Erling
N. K. F.
Georg De die hen s ord i Tekn. Ukebl.
nr. 48 skal nok bli husket av alle dem
som hertillands har gjort studiet av
kemien til sit hovedfag og til sit
livserhverv. Beg^aet uretpleier i menneskenes
sind at vække tillive en mere eller mindre
sterk følelse av harme. La denne harme
vokse sig stor og frodig i enhver
fagutdannet norsk kemikers bryst, saa den
næste gang naar en lignende uretfærdig-
Nielsen, Kristiania, og at forfatterne
av nr. 1 er: arkitektene
Morgenstierne og Eide. Kristiania.
Stavanger den 5te november 1915.
Lauritz Bernhard. E*. Halleland.
Johs. Tb. Westbye.
*
Fig. 4. Motto: „Roda", iste indkjøp.
Arkitekt Nils Reiersen, Kristiania.
Som vi meddelte i forrige nr. har
Stavanger formandskap besluttet at
ind-kjøpe de to utkast som juryen hadde
anbefalet til indkjøp.
Fig. 5. Motto: „Musik I“. zdet indkjøp.
Arkitekt Kristofer Lange, Kristiania.
1ste indkjøpt motto »Roda«, viste sig
ved navnesedlenes aapning at være
forfattet av arkitekt Nils Reiersen, 2det
indkjøp, motto »Musik« I, av arkitekt
Kristofer Lange, begge fra Kristiania.
het øves, paa en eller anden maate
kommer til utslag. Det er heller ikke første
gang hertillands at kemikernes soleklare
ret og deres staudsfølelse trampes under
føtterne. Men tilbake til saken med et
par ord. Den er jo ellers tilstrækkelig
belyst i Dedichens artikel.
Universitetets hygieniske institut
kommer i ikke liten utstrækning i direkte
forbindelse med næringsmiddelindustrien.
Dette kan sees av dets arbeider. I sin
almindelighet maa det vel da ansees som
en fordel, at der ved samme er ansat
en teknisk utdannet kemiker, særlig da
praktisk videnskabelige spørsmaal
vedrørende hygienen ogsaa paa andre
om-raader maa behandles i forbindelse med
teknikken. »Alma Mater« som ved
enhver anledning saa skinsykt vaaker over
sine moderrettigheter, burde ikke føle sig
det spor fornærmet om et enkelt opvakt
teknikkens barn slap ind under de
skjær-mende vinger.
*
En statens tjenestemand, en kemiker,
døde. Ved baaren mange skjønne
mindeord. Nogen av avdødes slegt og venner
ytret ved den anledning til mig, at det
hadde været bedre om denne
anerkjendelse var kommet avdøde tilgode i levende
live i en mere kontant form. I etaten,
det gjælder her landbruksetaten, vedtoges
nyt lønningsregulativ fra 1ste februar
1901, men med saa litet tillæg at
forholdene nu er like ynkelige som
nogensinde. I mellemtiden er 2 kemikere med
familier saa at si sultet ut av etaten.
Og nogen andre har benyttet den første
og bedste anledning til at stikke av.
Hvor var dengang den
kemikerorganisation som under regulativets utarbeidelse
samlet kunde ha indsendt en utførligere
begrundet forestilling om at her maatte
kemikerne komme i en særskilt klasse.
Det tiisa kun simple retfærdighetshensyn,
naar man ser hen til hvad staten betaler
sine i andre etater ansatte teknisk
utdannede mænd og naar forholdene i
andre land tages i betragtning.
Det begav sig at der her i landet
skulde oprettes et nyt forsøksvæsen.
Stillingen blev avertert ledig saavel for en
kemiker som for en meierikandidat. Her
hadde det været en ypperlig anledning
for kemikerne til at gjøre sig gjældende;
ti landbruksdirektøren har om ikke ved
denne, hvad jeg ikke nu bestemt erindrer,
saa dog ved en anden anledning indtat
det standpunkt at det ved saadanne
tilfælder gjælder at faa en mand som er
helbefaren i grundfaget, det være sig nu
kemi, botanik eller bakteriologi, saa vil
han forholdsvis snart kunne greie den
paa landbruket anvendte del. Men hvor
var o.s.v.?
En større sulfitcellulosefabrik var
hittil gaat uten det spor av tilstedeværende
kemisk assistanse. Der blev da ansat en
kemiker, saa maskiningeniørene naar
hullene i deres kemiske viden blev altfor
store, kunde trykke paa knappen, tilkalde
kemikeren og faa dem lappet. Hvorfor
ikke ogsaa i selve driften ansætte en
kemiker, saa den anden kunde arbeide
mere frit? Det var saa allikevel nok
maskinkyndig assistanse tilstede. Før jeg
her kommer med mit: »Hvor var o.s.v.«?
vil jeg faa lov til at indskyte, at jeg
meget vel forstaar i hvilken stilling
industrien og kemikeren staar til hinanden.
Det vil ikke et øieblik falde den sidste
ind paatrængende at blande sig op i den
private bedrifts frie bestemmelsesret,
likesom saadanne begreper som streik,
boyeotting og denslags jo er ham helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0641.html
