Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 51. 17 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 51 1915
Som man ser er jo allikevel c-hanserne
for en eksplosion forholdsvis smaa; og
gasbeholdere kan derfor heller ikke siges
at være saa særdeles farlige naboer som
de har ord for.
Avsvovling ved
Raajernsfremstilling.
Hr. redaktør.
Sakens kjerne er avsvovling og til
undersøkelse av den trænges; som jeg
har paapekt, vegt og analyse av en række
faktorer. Hr. Lindeman angir i sine
tabeller endel av faktorene; men til
grundlag for alle hans tal foreligger altsaa bare
analyser av Mn og S i slagg og S i jern.
Jeg kan da ikke forstaa hvorledes
hr. Lindeman kan tillate sig at ta min
kritik til indtægt for sig.
Hermed er diskussionen fra min side
avsluttet.
Trondhjem den 6te december 1915.
Haakon Styri.
Bok- og Bladnyt.
Beitrag øur Berechnung von Mastfund amenten von
Dr. ing. H. Fröhlich. Forlag Wilhelm Ernst &
Sohn, Berlin. (Pris Mk. 2.60.)
Grundlaget for beregning av mastefundamenters
stabilitet har altid været meget mangelfuldt. Man
har som regel nøiet sig med endel empiriske
formler og med at undersøke hvorvidt jordtrykket langs
den sterkest paakjendte underkant av fundamentet
ikke overstiger den for vedkommende
jordmateriale tilladelige grænse.
For at undersøke de virkelig forekommende
paa-kjendinger paa den omgivende jordmasse, saavel
bundtryk som sidetryk, har den tyske
Reichspost-verwaltung i samarbeide med fire ledende firmaer
paa dette omraade latt foreta en række praktiske
forsøk med betonfundamenter for jernmaster. De
opnaadde forsøksresultater blev bearbeidet av dr.
ing. H. Fröhlich i form av en doktordissertation
hvilken forfatteren nu i noget utvidet stand har
utgit i bokform under ovenstaaende titel.
Forfatteren gir en meget detaljeret beskrivelse
av de interessante belastningsforsøk og viser at de
hittil anvendte formler lite stemmer overens med
de indvundne forsøksresultater. Han utvikler
dernæst en fremgangsmaate til bestemmelse av det
billigst mulige fundament for en given
mastepaa-kjending. Forfatteren er gjennem sine utregninger
kommet til det resultat, at avtrappede fundamenter
falder lettest og derigjennem billigst ved en given
standsikkerhet.
Til slutning behandles i et eget avsnit
plate-formede fundamenter og forsøksresultatene hermed.
Boken er forsynet med 62 illustrationer og en række
taleksempler.
Om end dette arbeide som forfatteren selv siger,
kun er at betragte som et bidrag til løsningen av
de omhandlede problemer, vil dog alle som har med
beregning av mastefundamenter at gjøre, ha stort
utbytte av at sætte sig ind i de av forfatteren
anførte metoder til bestemmelse av de gunstigste
dimensioner.
I. C. Holst..
Myrmalm.
Det er en ofte omtalt mangel ved vor industri
at der intet jern produceres i dette land.
Anderledes var det i fordums dage, ja, allerede i
sagatiden laget man sit eget jern av myrmalm og
trækul.
I nutiden kjender folk flest litet til hvad
myrmalm er for noget. Det kan betegnes som en
rustagtig substans som forekommer i klumper paa
bunden av grunde indsjøer. I Norge ophørte
anvendelsen derav i begyndelsen av forrige aarhundrede,
dog smeltedes undtagelsesvis endel endnu saa sent
som omkring 1866 i Trysil; i Sverige drev man
paa med myrmalmsmeltningen til omkring 1880. I
Finland er der endnu igang et verk som
producerer ikke mindre end henimot 10000 ton jern av
myrmalm om aaret.
Hertillands har vi en ikke ubetydelig forekomst
i Storsjøen, Nordre Odalen; den har hittil været
saa godt som ukjendt. Professor Vogt har nu
undersøkt den for vor Geologiske Undersøkelse og
beskrevet den i en interessant avhandling, som
netop nu er trykt i Undersøkelsens Aarbok for 1915.
Denne aarbok indeholder endvidere illustrerte
avhandlinger av Holtedahl (om Randsfjords
omgivelser og Finmarken) av Rekst ad (om Sogn
og Helgeland) og av Reusch.
Mindre Meddelelser.
Krigens Indflydelse paa den
amerikanske Flyvemaskinindustri.
Fra Engineering Magazine hitsætter vi
nedenstaa-ende tabel av hvilken det fremgaar at der paa
grund av krigsleveransen er opstaat en betydelig
flyvemaskinindustri i de Forenede Stater. (Værdien
i tyske Mark.)
Flyvemaskiner Enkelte dele Værdi Den samlede værdi
[-Antal-]
{+An- tal+} Værdi
A. Indførsel.
1912— 13
(12 maaneder) 13 210000 7400 217400
1913—14 — — — IIOOOO IIOOOO
I9r4 —15 (10 —) — — 9600 9600
April 1914 . . . — — 800 800
April 1915 . . . — — — —
B. Utførsel.
1912— 13
(12 maaneder) 25 308000 99000 407000
1913-14 - 29 660000 r54000 814000
1914 —15 (ro —) 80 2480000 ii90000 3670000
April 1914 . . . 2 27500 27800 553°°
April 1915 . . . 46 1340000 164000 1504000
Som man ser har eksporten i april maaned 1915
naadd en høide som er næsten det dobbelte av
eksporten i hele aaret 1913—-14, mens indførselen
som i sidstnævnte aar var ganske stor, nu
overhodet ingen betydning har mere.
Foreningsefterretninger.
N. I. F. Drammens avdeling
avholdt møte den 25de novbr. under ledelse av
formanden, avdelingsingeniør W e f r i n g. Tilstede
ca. 20 medlemmer.
i. Referat av indløpne saker, hvoriblandt
med-delelse fra hovedstyret om optagelse av 2 nye
medlemmer.
a, Dernæst behandledes et av en komite indsendt
utkast til uttalelse vedrørende utkast til ny
vasdragslov.
Komiteens utkast gjælder bemerkninger til
§§ 4, 5, 10, 12, 71, 114, 166, 167, 174 samt 14de
kapitel. Dette blev efter endel debat vedtat og
besluttet oversendt hovedstyret.
Derefter holdtes møte i
D. T. F.
hvor ingeniør Rummelhoff holdt foredrag om:
’uDe forskjellige kontaktledningssystemer for
elektriske baner*
samt gav endel andre meddelelser fra en i 1914
foretat studiereise til Tyskland, Østerrike og
Schweiz.
Foredragsholderen forklarte hvorledes de
forskjellige systemer for luftledninger var anordnet
samt disses fordele og mangler. Av foredraget
fremgik at elektrisk drevne jernbaner endnu paa
langt nær var uteksperimentert, hvad noksom alle
vanskeligheter og driftsforstyrrelser av forskjellig
art som man endnu hadde at kjæmpe med, viste.
Av disse grunde var da ogsaa kun en forsvindende
del av de av ham besøkte landes jernbanenet
omlagt til elektrisk drift, likesom man endnu ikke
hadde vovet at ombygge stambanelinjene med
elektrisk drift for øie. Foredraget som ledsagedes av
en række udmerkede lysbilleder, høstet sterkt
bifald. Tilstede ca. 50 medlemmer.
Der fortsattes i selskabeligt samvær.
Den 4de decbr. holdtes møte i D. T. F. Møtet
lededes av formanden. Tilstede ca. 40 medlemmer
og ca. 30 gjester. Til møtet var indbudt
Handelsforeningen, Haandverkerforeningen, kommunestyret
samt regulerings- og bygningskommissionen i
Drammen.
Ingeniør Ernst Bjerknes holdt foredrag om:
» Vore byers regulering*.
Efter en historisk indledning fremviste og
omtalte foredragsholderen en flerhet av vore byers
reguleringsplaner. Han gik herunder sterkt irette
med den tidligere saa almindelige geometriske
regulering med sin suveræne foragt for alt
vedrørende eiendomsgrænser og terrængforhold, og
paaviste ved eksempler hvad der ved lempninger i
disse planer kunde spares baade av penger og
ulemper. Han fremholdt at den offentlige
regulering kun burde omfatte en bys hovedtrafikaarer,
offentlige pladser m. v., mens de mellem disse
liggende arealer som hadde helt privat interesse,
burde overlates det private initiativ til regulering.
Foredraget høstet sterkt bifald.
S. W.
N. I. F. Bergens Avdeling.
Den 29de november holdt avdelingen et godt
besøkt møte, som i formandens og viceformandens
fravær blev ledet av bestyrelsens medlem,
driftsbestyrer Chr. J. Mohn.
Efterat referat fra sidste møte var oplæst, gav
dirigenten ordet til overlærer ved Bergens tekniske
skole, ingeniør R. Lorentzen, som holdt et
særdeles interessant foredrag om:
Fotogrammetri.
Foredraget ledsagedes av en række lysbilleder.
O. J. O.
P. F.
Møte tirsdag den 30te november.
Umiddelbart før det ordinære møte avholdtes
extraordinær generalforsamling, i hvilken
generaldirektør dr. ing. S. Eyde efter direktionens
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
