Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 51. 17 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1? december 1915
TEKNISK UKEBLAD
629
der rikelig lufttilgang, formerer de
sig væsentlig selv — alkoholmængden
bliver meget mindre — celleveksten
større.
3. Deres ophobning av eggehvite
fore-gaar især i de tidligste stadier av deres
liv og under mest mulig lufttilgang.
Sørger man for at gjærcellene utsaaes
rikelig og kan vokse under stadig
surstoftilførsel, opnaar de maksimum
av vekst og maksimum av eggehvite,
torsaavidt indhøstningen sker
kontinuerlig, saa cellene indsamles mens de
er unge
4. De kan nøie sig med de simpleste
sukkerholdige emner og tilfredsstiller
sit kvælstof behov av
ammoniakforbindelser — specielt undersøkt er
svovlsur ammoniak.
Dette er den røde traad i forsøkene som
nu er bragt til tilfredsstillende resultater.
Jeg har selv i mange aar befattet mig med
disse ting og skrevet om dem. Metoden
bør optages her og kombineres med den
orientalske, idet mæskningen utføres ved sopper
istedetfor ved byg.
I det hele tat staar vi vistnok foran en
tidsperiode da soppene vil spille en
overordentlig stor rolle. Den tid er
forhaabent-lig ikke fjern, da bakteriologien og
sop-læren vil spille en endnu større rolle i
vort landbruk end i medicinen og industrien.
Det gjælder at ogsaa vi her i landet
følger med og ikke sakker agterut. Ikke
alene trænger vi det mest, men tillike har
vi de bedste betingelser for tiden til at
kunne gaa i spidsen.
Det er væsentlig for at henlede
opmerk-somheten endnu engang paa soppens store
praktiske rolle at jeg har holdt mit
foredrag iaften.
Orientens alkoholfremstilling overført hit
til os vil være en ulykke, hvis den kun
skal tjene til at fremstille alkohol i
kjøkkenet. Vi kan undgaa dette ved en
fornuftig lovgivning — eller rettere ved at gi
fornuftige love.
Men vi kan ta metoden i vor tjeneste.
Disse orientalske sopper har en diataseevne
like saa sterk som spirende byg. Byg
er menneskeføde. En sop kan vi
kultivere raskt paa halm og præpareret sagflis.
Fremtidsveien biir derfor:
Sop til at mæske poteter, sop til at gjære,
sop til at lage eggehvite.
Det er bare ideer, siges der. Ja, det er
ideer; men det er ideer som er prøvet paa
laboratorier. Altsaa ideer som kan
gjen-nemføres i praksis, naar bare veien findes.
Og den kan, den bør, den maa findes.
R. F. R.
Gasbeholdere under Kanonild.
Meddelt ved ing. T. Neumann, Bergen.
Det var allerede før den nuværende
krig en kjendt sak, at fiendtlig
beskytning av en by først og fremst vilde søke
at ramme saadanne anlæg som var av
særlig vital interesse for byen, saasom
jernbanestationer, vandverk,
elektricitets-verk og gasverk, for derved mest mulig
at svække motparten.
I det forløpne krigsaar har man da
ogsaa set flere eksempler paa denne
frem-gangsmaate. Et av de mest interessante
er vistnok bombardementet paa byene
Hartlepool, Scarborough og Whitby paa
den engelske østkyst den 16de december
ifjor.
Som bekjendt hadde endel tyske
krydsere natten til den nævnte dag
foretat et overordentlig dristig togt over
Nordsjøen, og saa snart det begyndte at lysne
om morgenen, begyndte de beskytningen
av de nævnte kystbyer. Det viste sig
snart at bombardementet foruten endel
gamle fortifikationer væsentlig gjaldt
gas-og vandverkene, om hvis beliggenhet
man ombord i krydserne lot til at være
nøie underrettet. Saaledes rammedes
allerede 10 minutter efter bombardementets
begyndelse den store gasbeholder i
Hartlepool av en granat.
Nu var det og er vistnok endnu blandt
publikum, og jeg tør vel si delvis ogsaa
i tekniske kredser en utbredt mening, at
hvis en gasbeholder rammes av en granat
vil den »springe i luften«, spredende død
og ødelæggelse i vide kredse. Men intet
saadant hændte. Den nævnte gasbeholder
i Hartlepool indeholdt, da angrebet fandt
*sted, 35 400 m3 gas. Den rammedes av
3 granater, av hvilke i det mindst en
sprang inde i beholderen, saaledes at
sprængstykkene indvendigfra
gjennem-hullet beholderen paa mange steder.
Gasen blev straks antændt og brændte ut
gjennem de dannede huller med vældige
flammer, mens beholderen efterhvert sank
ned i sit bassæng, idet den tømtes for gas
i løpet av ca. 20 minutter.
Ovenstaaende billede, som skyldes bladet
»Daily Mirror«, viser den sønderskudte
gasbeholder efter katastrofen. Den ligger
her nedsunket i sit bassæng og som man
ser, er beholderens kuppeltak bulet og
foldet som et stykke tøi.
Som bekjendt er jo lysgas i og for sig
ikke eksplosiv, men biir det først naar
den er til blandet luft eller surstof i visse
mængder. Derfor kunde hellerikke den
rammede gasbeholder eksplodere, da den
kun indeholdt gas og ikke luft. Saasnart
gasen strømmet ut av beholderen og kom
i berøring med den utenfor værende luft,
antændtes og forbrændte den med lange,
lysende flammer.
Paa samme maate gik det to andre
gasbeholdere i Hartlepool, den ene
indeholdende ca. 10 000 m3 og den anden
noget mindre.
Mens saaledes beskytningen av en
gasbeholder i »almindelighet« ikke vil
medføre beholderens eksplosion, kan det dog
tænkes at dette vil kunne ske, nemlig i
følgende tre tilfælder:
1. Granatilden foraarsaker ikke bare en
gjennemhulning av gasbeholderen,
men ogsaa en større oprivning av
dens vægger.
I et saadant tilfælde vil der kunne
finde sted en øieblikkelig blanding
av store mængder gas med luft, med
den virkning at eksplosion indtræder
ved antændelse.
2. Beskytningen kan foraarsake saadan
skade paa gasbeholderen og dennes
føringer, at beholderen derved
forhindres i at synke ned i sit bassæng
og biir hængende fast. I dette
tilfælde vil gastrykket inde i
beholderen synke, indtil der er opstaat
like-vegt med det utenfor herskende
lufttryk ; og fra dette øieblik av vil
luften ha anledning til at trænge ind
og blande sig med den i beholderen
værende gas. Naar dette er skedd
vil en antændelse medføre
eksplosion.
3. En eksplosion kan endelig
tænkes at ville opstaa hvis
gasbeholderens kuppelformede tak biir
gjennem-hullet.
Beholderen vil da kunne synke
helt ned i sit bassæng; men det
kuppelformede tak vil altid rake op
over vandflaten, og den under
kuppelen værende gas vil, naar
beholderen ikke kan synke dypere, ha
anledning til at blande sig med luft
paa samme maate som beskrevet i
tilfælde 2.
Der vil da kunne finde sted en
eksplosion i det rigtignok sterkt
begrænsede rum under kuppelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
