Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
: 634
TEKNISK UKEELAD
Nr. 52 1915
Fig. i.
blev gratis overlatt det av kommunen,
som derfor betalte Mangelsgaarden en
liten aarlig leie. Efterhaanden er dette
areal blit utvidet ved indkjøp av
tilliggende arealer, saaledes at gasverkstomten,
Storgaten 36, nu har et areal paa
9770 m2.
I 1877 fik man overlatt til bruk
endel av Ankerløkken, og ogsaa paa denne
tomt er der i aarenes løp foretat
utvidelser, saaledes at gasverket nu optar et
areal paa 18 054 m2 av Ankerløkken.
1 1909 indkjøpte man Christian
Krohgs-gate 14 og Haagangen 1, utgjørende
tilsammen 605 m2. Dette areal blev kjøpt
nærmest i den hensigt at faa adkomst
til Akerselven for det tilfælde man
før eller senere skulde komme til at
ville ta kullene op den vei. Efter
at de paastaaende, faldefærdige
bygninger er nedrevet, er disse tomter tat i
bruk som oplagsplads for tomtønder.
Gasverket raader saaledes over tilsammen
28 429 m2.
Da de forhaandenværende tomtearealer
er altfor knappe blev der i 1912 git
gasverket tilladelse til som en foreløbig
foranstaltning at indgjærde ca. 1400 m2 av
Ankertorvet til lagring av kul, og denne
indgjærding har man senere maattet
beholde, idet man ikke har set sig istand
til atter at reducere lagerpladsen for kul.
Tvertimot har man først paa grund av
stedfundne kulstreiker i Eogland og
senere paa grund av krigen fundet det
uundgaaelig nødvendig at øke
kulbeholdningen, og man har av den grund med
store utgifter maattet istandgjøre og leie
tomter i forskjellige dele av byen til
oplag for kul, nemlig Wahls plads ca. 500
m2, Sørengen ca. 2000 m2,
Dronningens-gate 1800 m2 og Filipstad 9000 m2, den
sistnævnte tillike for at formidle salg av
importeret koks og huskul.
Det er indlysende at denne sterke
op-stykning av de av gasverket benyttede
arealer maa være høist uøkonomisk for
driften, og at den dobbelte transport av
kullene maa paaføre gasverket store
ekstrautgifter, som det vilde være fritat
for, dersom det hadde én samlet tomt av
tilstrækkelig størrelse.
Der skulde saaledes allerede av den
grund være meget som talte for at det
vilde være forretningsmæssig rigtig at
bygge et nyt gasverk, hvor man kunde
indrette sig mere praktisk. Imidlertid er
der i den senere tid kommet en anden
omstændighet til som gjør det ikke alene
ønskelig, men endog tvingende nødvendig
at bygge nyt gasverk, og det er den at det
gamle verk ikke længer er istand til at
tilfredsstille det økede behov for gas.
Gasforbruket er nemlig i sterk stigning
i Kristiania, og man har nu paa det
allernærmeste naadd grænsen for det gamle
gasverks produktionsevne, se fig. 1. Man
regner at det herværende gasverk, naar
det anstrenges til det yderste, vil være
istand til at producere ca. 72 000 m3 gas
pr. døgn, og regner man en aarlig
gasproduktion lik 250 gange det største
døgn forbruk, faar man en maksimal
aars-produktion av ca. 18 millioner
kubikmeter gas. Denne yderste grænse er
imidlertid allerede nu paa det
allernærmeste naadd, og der er derfor al grund til at
befrygte gasnød i Kristiania, forinden det
vil bli mulig at faa et nyt gasverk
færdig, selv om man driver paa med al
mulig kraft, saasnart bevilgning til
arbeidets utførelse kan bli git.
Det kan indvendes og har ogsaa været
indvendt, at gasens fremgang her i den
senere tid beror paa tilfældigheter, og at
den ikke vil bli av varighet, idet
gasproduktionen allerede har naadd den
den høide, som kan ansees rimelig i en
by som Kristiania med dens lette adgang
til elektrisk energi; men dette beror paa
en misforstaaelse, idet der endnu er store
felter for gasen, paa hvilke man endnu
saagodtsom ikke har begyndt at arbeide,
og hvor man maa kunne paaregne en
meget stor omsætning, saasnart man med
kraft kaster sig over disse felter og
indfører de lettelser i bruken av gasen som
kan være rimelig.
Det viser sig ogsaa at gasens
utbredelse i Kristiania, trods den i de senere
aar stedfundne fremgang, endnu staar
temmelig lavt, og at man av den grund
maa ha ret til at anta at den, saasnart
man har det i sin magt at tilfredsstille
det økede behov, vil merke en endnu
sterkere fremgang end den hittil
stedfundne.
Det bedste maal for gasens utbredelse
i en by er at ta antal kubikmeter
forbruk pr. individ i et aar; og
sammenligner man dette for Kristianias
vedkommende med det tilsvarende i andre byer
av omtrent samme størrelse eller under
omtrent lignende forhold, vil man se at
Kristiania endnu staar temmelig langt
tilbake, ihvorvel den er kommet godt
efter i de senere aar.
Paa den grafiske tabel fig. 2 er vist
gasproduktionen pr. indbygger i Kristiania,
sammenlignet med i Berlin og med
gjen-nemsnitsproduktionen i 14 tyske byer
med over 100 000 indbyggere, utsat for
hvert 10de aar siden 1858. Det sees av
denne at gasproduktionen er i meget
rask stigning i alle disse byer og sterkere
nu end nogensinde tidligere. Desværre har
jeg ingen opgaver fra de tyske byer for
de sidste aar; men av kurven for
Kristiania sees det at denne stiger sterkere og
sterkere. Det næste billede fig. 3 viser en
sammenligning med Bergen, Trondhjem,
Stockholm og Kjøbenhavn. Ogsaa denne
viser at Kristiania endnu staar temmelig
lavt med hensyn til gasforbruk pr.
indbygger, mens den dog kommer efter.
Den næste tabel fig.4 viser stigningen av
den totale gasproduktion i Kristiania,
som likeledes blir sterkere i de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
