Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 52 • 191
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Ny norsk stilhistorie. Det nye gasverk for Kristiania. Vor handelsflaate under krigen. En fotogrammetrisk undersøkelse. Opgave over
skibsbyggerienes utvidelser, basert paa foreliggende aktieindbydelser o. a. Foreningsefterretninger. Konkurranser. Personalia. Notiser. Fra redaktionen.
Ny norsk Stilhistorie.
Einar Lexow: Stilfølelse og Stilformer
er trods sit beskedne format en
begivenhet som bør noteres; det er den første
fuldstændige stilhistorie som er utkommet
her i landet. Det er en billig liten bok,
et av de første bind som er kommet av
Aschehougs lovende populære serie
»Hjemmets Universitet«.
Selvsagt er det uløselig at gi en
virkelig skildring av alle stilfaser fra istiden
til nutiden i en tekst paa en hundrede
sider og med 140 billeder. Det bedste
en kan forlange av en slik bok, er at
den skal gi traaden, gi veiledning og
orientering for dem som tiltrækkes av
kunstens uendelig vekslende formverden.
Og Einar Lexow som vi hittil kun har
kjendt fra hans solide specialavhandlinger,
viser sig her at være en udmerket
populær forfatter. Det lykkes ham at forenkle
den brogede vrimmel i stilhistorien, at
tegne de klare linjer i en naturlig og
let form.
Han har hat et heldig grep til at ta
opgaven fra den bedste siden. Han
skriver ikke stilens historie som identisk
med ornamentformens eller med
søile-ordener som skema for inddelingen. Han
tar nok med det nødvendige av dette
som en kunde kalde formens grammatik;
men han tar det med i en skildring hvor
stilartene fremstilles som smagens historie,
hvor vor tids billedkunst, arkitektur og
haandverk arbeides sammen i den
harmoni som fremtvinger stilen. Det er en
bok som er ypperlig skikket til at vække
sansen for det lovmæssige i al kunst,
for de værdier som er uforanderlige trods
den skiftende dragt de klær sig i.
Bokens emuer er begrænset til den
europæiske kunstkreds. Omraader som
Indien, Østasien, naturfolkenes kunst er
utelukket, og pladsen kan jo bli knap nok
allikevel naar Europas kunst skal
fremstilles fra de ældste tider til det 20de
Teknisk Ukeblad — 52
aarhundrede — selvfølgelig inklusive de
omraader som har grepet direkte ind i den
europæiske utvikling, som Ægypten og
Forasien i Oldtiden.
Dispositionen av stoffet er gjennemført
kronologisk, og det er lagt hovedvegt paa
at faa frem den organiske vekst i
stilbevægelsen, den rytmisk gjentagne
svingning mellem enkle og rikere former.
Inddeling og karakteristik er i det hele
meget vellykket. Skulde vi nævne nogen
indvending, bør det være mot avsnittet
om barokken som er blit noget opstykket
til skade for helhetsbilledet. Ellers har
forfatterens smag undgaat det farlige
skjær at la inddelingen dominere paa
bekostning av skildringen.
Fremstillingen av det 19de aarhundredes
stilforvirring er en fin liten originalstudie,
som lægger frem dette underlige
interregnum i stilhistorien klart begrundet og
uten stænk av karrikatur. Boken slutter
med et litet avsnit om den moderne stil;
næsten som et program indføres her »det
sunde og hjemlige« som løsenet for
vor tid.
Som et fortrin, og det et meget sjeldent
fortrin ved en kulturhistorisk fremstilling,
skal vi fremhæve at den forhistoriske kunst
er trukket ind og indordnet i stilhistorisk
sammenhæng. Fremstillingen indledes
ikke med den ægyptiske kunst, men med
stenalder og bronsealder. Vesteuropas
ældste naturalisme, den yngre stenalders
geometriske stil, Nordens bronsealder og
helleristninger, vor gamle ornamentik fra
folkevandringstiden, vikingestilen o. s. v. —
er altsammen behandlet, selvsagt i store
træk, men med grei karakteristik og med
vurdering av hvert fænomen i historisk
sammenhæng. Det er en utbygning i
rigtig retning av kunsthistorien ind over
arkæologiens enemerker.
Likesaa maa vi anerkjende forfatterens
fortjeneste ved at gi norske forhold en
særlig bred plads i fremstillingen. De
fleste av os kan vel fra vore unge dage
mindes at vi av lærebøkene sat igjen
med det indtryk at kunsthistorien var
noget som foregik ute i den store verden,
i de lykkelige land med klassisk grund
og store navner. Det er i den sidste
menneskealder indvundet meget i retning
av norsk kunsthistorie, og Lexow har i
sin litteraturfortegnelse kunnet henvise til
fortjenstfulde arbeider av riksantikvar
Fett, C. W. Schnitler, Kristofer Visted o. fl.
Men Lexow har like fuldt fortjenesten av
at ha indført Norges kunst i forhold til
stilhistorien i dens helhet. Hans bok
har derved for norske læsere væsentlige
fortrin fremfor tilsvarende utenlandske
oversigter.
Vi kan gi Lexows bok attest for at
være god og nyttig, og vi kan tilføie at
den trods sin knappe form er umiddelbart
tiltrækkende at læse. Den er velskrevet
og skrevet med personlig varme, med en
vaaken og smittende interesse for alt
som er levende og fængslende i kunsten.
Det nye Gasverk for Kristiania.
Foredrag i N. I. F. Kristiania avdeling den 26de november 1915 av direktør O. Pihl.
Tanken at bygge nyt gasverk for
Kristiania er ingenlunde ny; men man har
allerede omgaaes med den tanke i en lang
aarrække, om den end ikke før i de
allerseneste aar er kommet til publikums
kundskap.
Kristiania gasverk blev bygget av den
engelske ingeniør James Malam i 1846
’ ....
til 48, og det er saaledes det første
gasverk i Skandinavien. Det begyndte som
privat enterprise med 30 aars koncession
og gik i 1847 over til Kristiania Gas
compagnie, som drev det til 1878, da
det blev overtat av Kristiania kommune.
Gasverket begyndte sin virksomhet paa
et litet tomteareal paa 5659 m2. Dette
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstairernf.
eiler direkte • ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
