Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 december 1915
om man skulde maatte kjøpe
fyldmaterialet paa anden maate. Imidlertid
skuffedes man i sit haab at faa
fyldmaterialet fra Undergrundsbanen, og hvad
værre var, et 40 m. bredt belte av den
paa land liggende del av Tyveholmen blev
av staten solgt til Akers Verksted.
Hermed var efter min formening hele
herligheten ved Tyveholmen som jeg
hadde sat saa store forhaabninger til,
forsvundet efter at man hadde ofret
2x/2 aars arbeide paa denne tomt.
Imidlertid har vi dog utarbeidet et
fuldstændigt projekt for Tyveholmen, og dette
vedligger dokumentene vedrørende det
nye gasverk; men gasverkets
vedkommende har ikke kunnet anbefale dette
projekt, dels fordi det vil ta meget
længere tid at bygge der, dels fordi et
gasverk der vil bli betydelig dyrere, og
endelig fordi det paa denne tomt vil bli
umulig at foreta senere utvidelser.
Kartet, fig. 10, viser hvad der av den
paatænkte tomt ligger paa land og hvad
der av samme ligger under vand, og det
andet billede, fig. 11, viser gasverket
opført paa denne tomt efter alternativ
»Tyveholmen II«.
Jeg skal i denne forbindelse anføre at
der i de forløpne aar under de
forberedende arbeider har været rettet
henvendelser til flere sakkyndige paa gasens
omraade, ikke alene til norske fagmænd,
men tillike til flere utenlandske, og disse
har alle uten undtagelse git gasverket
sin tilslutning at Sølyst er den mest
skikkede tomt til opførelse av gasverket,
og at ingen av de andre i forslag bragte
er skikket til dette bruk; ti selv om de
med uforholdsmæssig store utgifter kan
istandgjøres med opførelse av gasverk
for øie, vil der altid komme til at klæbe
forskjellige mangler ved dem som gjør
at de aarlige utgifter vil bli store, eller
med andre ord at gasens produktionspris
i al fremtid vil bli høiere end den
behøvde at bli, og dette maa man
naturligvis ved anlæg av et nyt gasverk for
enhver pris søke at undgaa. Selv om
ikke-fagmænd ofte indbilder sig at de
forstaar disse saker bedre end alle de
adspurte sakkyndige, maa man dog
tillægge disses uttalelser nogen vegt, særlig
naar de alle gaar i samme retning; men
i denne sak tror jeg man har været mer
end almindelig tilbøielig til at
undervurdere al sakkyndighet.
Forinden jeg gaar over til beskrivelse
av planene for det nye gasverk skal jeg
i grove træk forklare gangen i
gasfabrikationen saavel som i bearbeidelsen av
biproduktene, og jeg henviser til fig. 12
som gir en generel schematisk oversigt
over de forskjellige dele av et
nogenlunde moderne gasverk.
Kullene bringes her ved hjælp av
taug-bane fra lossende skib til en kulsilo
hvorfra de over kulknusere bringes til
retorthuset.
Dette er her fremstillet med de
saa-kaldte Coze ovner med skraatliggende
retorter. Den dannede gas ledes
gjennem stigerørene, brorørene og
dypperørene til hydraulikken, hvor den avsætter
størstedelen av de i samme indeholdte
TEKNISK UKEBLAD
tjæredampe, likesom endel av
vanddampen kondenseres. Derfra gaar gasen
gjennem kjøleapparater, ekshaustor,
Pe-louze tjæreapparat, ammoniakvasker,
cyanvasker og naftalinvasker til rensekassene,
hvor de sidste spor av svovlvandstof
ut-tages ved hjælp av jernoksyd. Den
rensede gas gaar nu gjennem
stationsmaa-leren til gasbeholderen for at lagres, og
derfra gaar den gjennem regulatoren til
kundene.
Den i retortene dannede koks falder ut
ved sin egen vegt saasnart man efter
ca. 6 timer aapner laagene. Endel av
denne koks ledes i glødende tilstand ned
i ildstedet, mens resten slukkes ved
hjælp av vand og bringes i en elevator
til knuseanlægget, hvorfra den i knust
og sortert tilstand bringes hen i lageret.
Den i hydraulikken saavel som i
kondensatoren og Pelouzeapparatet
kondenserte tjære ledes sammen med de
saa-kaldte gasvand i en skillekum, hvorfra
tjæren rinder ned i den egentlige tjære
kum, mens gasvandet gaar sammen med
ammoniakvandet fra vaskeren ned i en
særskilt ammoniakkum. Tjæren pumpes
op og centrifugeres for at befries for
iblandet vand, hvorpaa den tappes paa
tønder og sælges.
Ammoniakvandet pumpes op i en
destillationskolonne og bearbeides paa
svovlsur ammoniak eller en anden
ammoniakforbindelse.
Paa billedet er foruten det komplette
stenkulsgasverk tillike antydet et
vand-gasverk, saaledes som man i almindelighet
pleier at anordne det i forbindelse med
de større gasverker.
Vandgasen produceres ved at der
gjennem glødende koks avvekslende blæses
vanddamp og luft. Den dannede vand
gas har imidlertid ingen lysevne og
forholdsvis liten varmeværdi, hvorfor den
maa karbureres med overhetet petroleum
forinden den blandes sammen med den
almindelige gas. Man pleier ved de
større gasverker at tilsætte indtil 20 °/0
vandgas til den almindelige gas, og dette
kan gjøres uten at denne i væsentlig
grad forandrer sin karakter. De
væsentligste fordele man opnaar ved at tilsætte
vandgas til gasen er følgende:
1. Vandgasapparatene er forholdsvis
billige i anskaffelse og de optar
meget liten plads. Man kan derfor
med en forholdsvis ubetydelig utgift
opnaa en stor forøkelse i gasverkets
kapacitet, og naar gasforbruket i en
by nærmer sig verkets ydelsesevne,
er det den billigste og letteste maate
at utvide kapaciteten paa at opføre et
litet vandgasverk til at ta toppene.
2. Vandgasverket kan i løpet av nogen
timer sættes i drift, mens det tar
mange dage at opfyre en retortovn,
og man kan derfor i tilfælde av
gasmangel i løpet av ganske kort tid
øke produktionen naar man raader
over et vandgasverk.
3. Til vandgasproduktionen trænges der
meget liten arbeidshjælp, og man
gjør sig saaledes mindre avhængig
av arbeiderne naar man har et litet
639
vandgasverk ved siden av det
egentlige gasverk.
4. Da der anvendes koks istedetfor kul
til produktion av vandgas, og man
som regel vil ha en s*ørre eller
mindre koksbeholdning ved et
gasverk er man mindre avhængig av
en regelmæssig kultilførsel naar man
har vandgasverk tilknyttet
gasverket.
1 Tyskland utgjør vandgasen 5 à 6 °/0
av den samlede gasproduktion.
I Norge har man endnu ikke anlagt
noget vandgasverk av den grund at det
hos os hvor koksen har saa stor værdi,
vilde bli uøkonomisk at benytte en del
av denne til gasfabrikation, idet man
ved vandgasfabrikationen ikke faar nogen
av de værdifulde biprodukter som man
utvinder ved fabrikation av kulgas, og
av hvilke indtægten som regel mer end
dækker utgiften til kul.
Da vandgasen saaledes ikke har nogen
interesse for os skal jeg ikke gaa
nærmere ind paa samme.
Ved det gamle gasverk i Kristiania er
driften meget opstykket, idet der stadig
er tilsat nye apparater eftersom de gamle
er blit for smaa til at tilfredsstille
behovet, og da de nye apparater har
maattet placeres der hvor det tilfældigvis
var en ledig plads uten at man altid har
kunnet ta det saa nøie om den disponible
plads var skikket for øiemedet, er det en
selvfølge at gasverket gjennem aarene er
blit en samling av smaa elementer uten
synderlig sammenhæng mellem de
enkelte dele.
Som det sees av kartet, fig. 13, er tomtene
for selve driftsapparatene beliggende paa
begge sider av Storgaten og med
Haus-mannsgaten gaaende tvers igjennem. Der
findes saaledes 2 fuldstændig adskilte
retorthuse, 8 forskjellige oplagssteder for
kul foruten de før nævnte reservelagere
utenfor gasverket, 5 ekshaustorer, 3
rense-huse foruten et litet som fornylig blev
sløifet, 6 stationsregulatorer, av hvilke
dog kun den ene som blev anskaffet for
nogen aar siden, er stor nok til at klare
hele gasmængden alene.
Da koksknuseanlægget er anbragt paa
Ankerløkken, maa al den koks som
produceres i retorthuset paa den gamle
tomt, transporteres over til Ankerløkken
for at skjæres og harpes.
Jeg skal ikke trætte tilhørerne med
nogen detaljert beskrivelse av det gamle
verk med paavisning av de mange ved
samme klæbende mangler, men skal gaa
over til at omtale de foreliggende planer
til det nye verk, betegnet med »Sølyst,
Alt. F«, som er utarbeidet for en
maksimal gasproduktion av 150 000 m3
pr. 24 timer. Der er avset plads til en
senere utvidelse av hele driften til det
dobbelte eller rundt 300 000 m3pr. 24 timer.
Til sammenligning skal jeg anføre hvad
jeg nævnte i begyndelsen av mit
foredrag, at det gamle gasverks maksimale
ydelsesevne er omtrent 72 000 ms, hvilken
antages at ville naaes i løpet av 2 eller
høist 3 aar, altsaa endnu før det nye
gasverk kan være færdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
