Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 52 1915
Tomten er beliggende inderst inde i
Bestumkilen og utgjør ca. 60maal,sefig. 16.
Der er paa tomten en fjeldknaus som det
er meningen at sprænge bort til 2 a 3 m.
over vandstanden, og man faar derved
en mængde fyldmateriale til de lavere
dele av tomten. Der tænkes opmudret
en rende med 8 m. dybde for at store
skibe skal kunne komme ind til kaien,
som tænkes utbygget i ca. 100 m. længde.
Paa kaien anbringes foreløbig 1 lossekran
for losning av ca. 800 ton kul pr. dag
à 16 timer.
Kullene bringes ved hjælp av
elektro-hængebane ind i kulhuset som tænkes
bygget for 8000 ton kul og utstyrt med
maskinelle indretninger for transport.
Paa hver side av dette kulhus er
projektert reservelagere paa tilsammen 28 000
ton, se fig. 17. Av disse utbygges foreløbig
kun det sydøstre for 14 000 ton, og dette
overbygges foreløbig kun i 25 m. længde
fra kulhuset. Kullene bringes ind i
reservelagrene ved hjælp av Hunt’ske
baner, mens de tages ut ved haandkraft.
Fra lagrene bringes kullene efter
behovet til en kulknuser, hvorfra de ved
hjælp av elevator bringes op i store
beholdere over ovnene i retorthuset, som
er beregnet paa at rumme tilstrækkelig
kul for 48 timer. Ikke alle kul behøver
imidlertid at tømmes i kulhuset, idet
man under losningen kan ta det for
dagen bestemte kulkvantum direkte fra skib
til kulknuserne og derfra til retorthuset.
Den vigtigste del av et gasverk er
retorthuset med de i samme værende
retortovner. Der findes av disse flere
typer som i ganske væsentlige dele er
forskjellige, og jeg skal i korthet forklare
forskjellen mellem de vigtigste av de nu
brukelige ovnskonstruktioner.
De almindeligst anvendte retortovner
er de med horisontale retorter, se fig. 18.
Det er disse som nu benyttes i
Kristiania, og som overhodet anvendes ved
de fleste gasverker.
Ved de horisontale ovner føres kullene
ind i retortene enten ved haandkraft
eller ved hjælp av lade- og trækkemaskiner,
av hvilke der findes en mængde
forskjellige sorter i bruk. I Kristiania maa alt
arbeide i retorthuset utføres for haanden,
da man ikke kan anvende maskiner i
vore trange retorthus..
Kullene ligger i almindelighet inde i
retorterne i 4 à 6 timer, undertiden
længer, hvorefter de trækkes ut ved hjælp
av lange kroker som henter koksen ut
eller ved at kullene fra den ene ende
skyves ut av den anden ende av retorten.
Hvor man ikke har maskiner til
fyldning og tømning av retortene, den
saa-kaldte skiftning, trænges der et stort
antal arbeidere og skiftningen ansees i
almindelighet for at være det tungeste
og mest anstrengende arbeide ved et
gasverk, ikke mindst fordi det er meget
varmt paa grund av den store gasflamme
som under skiftningen slaar ut av
retor
tene, likesom den varme damp fra koks
slukningen er meget ubehagelig.
Som en forbedring paa de horisontale
retorter blev for endel aar siden indført
de saakaldte Coze ovner med
skraatliggende retorter, ved hvilke disse blev git
en heidning som omtrent svarte til
kullenes naturlige vinkel. Naar kullene
blev ifyldt i den øvre ende, gled de ved
sin egen vegt nedover i retorten og
fordeltes i et nogenlunde jevnt lag over
hele dens længde. Efter endt destillation
blev laagene i begge ender av retorten
aapnet, og kullene randt av sig selv ut
av retorten.
Imidlertid gik det ikke altid saa
liketil i praksis, ti selv om man hadde
git retorten den rigtige heidning, som
man i almindelighet gjorde paa ca. 32°,
var det vanskelig at faa kullene til at
fordele sig jevnt over hele retortens
længde, og man maatte derfor gjerne
hjælpe til med en hake, likesom man i
almindelighet maatte trykke kullene ut
av retorten, hvilket arbeide ikke altid
var saa let, særlig naar retortene var
blit gamle og noget ujevne i bunden.
Det næste skridt var at stille
retortene vertikalt, og blandt de vertikale
ovner maa først og fremst nævnes den
av Dr. Bueb i Dessau konstruerte
saakaldte Dessauerovn, som har faat en
meget stor anvendelse særlig i Tyskland,
og som i mange retninger frembyr
væsentlige fordele fremfor saavel de
horisontale som de skraatliggende
retorter, men som dog ikke synes at være
synderlig tjenlige hos os, idet de gir en
adskillig haardere og tyngre koks end
den vi er vandt til at bruke i Norge og
for hvilken vore ovner er indrettet.
Ved bruken av vertikalovner opnaar
man et høiere utbytte av gas og
ammoniak end ved baade de horisontale og
skraatliggende, likesom man opnaar en
væsentlig besparelse i arbeidsutgiftene,
idet saavel ifyldningen av kul som
tømningen av koksen foregaar helt av sig
selv, saasnart laagene i toppen og bunden
er aapnet.
I de vertikale retorter ligger kullene
som regel inde i 10 à 12 timer, forinden
Fig. 17.
Fig. 18. Retortovner med horisontale retorter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
