Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 53. 31 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 deøem ber 1915
TEKNISK UKEBLAD
651
vi faar det spørsmaal utredet, selv om vi faar en
kort gasnød. Der kan visselig findes en anden
løsning. Ulemper biir der sikkert; men man faar
ta dem hvis det er nødvendig. Finder man en
anden løsning, er det bedre.
Advokat Per Rygb: Naar Kristiania kommune
kommer ind paa Akers omraade, da faar vi ogsaa
ha et ord med, og da er gasverksdirektørens
argumenter ikke avgjørende, da faar man føre et ganske
anderledes sterkt bevis for at ingen anden løsning
findes. Kristiania opererer her ikke bare med sine
egne borgere, man faar ta hensyn til Aker, hvor
gasverket ikke er velkomment. Der er ikke ført
egentlige beviser for at ingen av de andre
paatænkte pladser kan brukes, den gamle gasverkstomt,
Drammensveien n8, et gasverk paa øene, fælles
for Kristiania og Aker; spørsmaalene burde
undersøkes nærmere. Med hensyn til trærne, saa vokser
de trods Kristianias nærhet ganske bra paa Bygdø.
Faar man et gasverk paa Sølyst, kan det bli
anderledes trods gasverksdirektørens smukke fotografier.
3yg?egrunden paa Sølyst vet vi alle er slet.
Vi ønsker endvidere noget mere positivt om de
følger gasverket vil faa, f. eks. svovlsyrlingen.
Hvor meget utvikles der av den? Hvordan brer
den sig? Et koksknuseri er saa langt fra lydløst
efter lægfolks smag.
Vilde Kristiania endda gi garantier for at man
ikke vilde faa de og de ulemper; men det vil neppe
ske. Hvis ulykken er der, kan det ikke gjøres om
igjen. Der skal være steder hvor gasverkene ikke
er saadanne vegetationsdrivhus, som
gasverksdirektørens fotografier gav indtryk av. Man skal
ikke lægge altfor megen vegt paa en fagmands
ensidig tekniske syn. Ved Stockholms gasverk skal
der av en furu- og granskog kun staa 2 døde trær
igjen. Lederen sa de andre var tat av en cyklon.
Ingeniør Ekenæs: Av en undersøkelse foretat
i 1913 fremgaar det at gasverket utspyr 1,8 % av
al røk i Kristiania. Gasverket holder nu paa at
svi for fabrikkenes synder; fabrikkene er det som
gjør røken.
Sølyst er at betegne som et industristrøk.
Bestumkilen maa trækkes ind i Kristiania
havue-omraade, og at gasverket kommer der er rimelig,
Kristiania har faat lov til at lægge det der, og
planene er nu saa meget bedre end i 1898. Men
saa kommer villaeierne. Hvad de anfører fra andre
steder passer ikke, for her vil man indrette
gasverket anderledes. Byggegrunden paa Sølyst er
udmerket med delvis fjeld i dagen og forøvrig fast
god lere. Avløpet for ammoniak er det vanskelige,
og dette er saavel i Stockholm som i Bergen
daar-lig anordnet. Her skal det bli anordnet paa en
ganske anden maate. Ramlen ved koksknusningen
skal undgaaes.
Vi har søkt med lys og lygte efter tomt, saa
man kan ikke si at spørsmaalene ikke er utredet.
Drammensveien 118 er for liten og er delt i 2 dele
av Vestbanen, gasverkets nuværende tomt biir for
dyr, Tyveholmen upraktisk og for dyr. Lindøen
blev avvist med en gang, da det er for risikabelt
at lægge en hovedgasledning undervands og
broforbindelsen mellem ©ene er for langsigtig.
Ankerløkken bar store mangler. Store anlægsutgifter paa
grund av kostbar fundamentering. Grunden er
dyr, koster ca. 100 kr. pr. m.2 mot 6 — 8 kr. pr. m.2
paa Sølyst.
Nogen mere lapning paa det nuværende er
umulig.
Det biir intet andet igjen end Sølyst, som ogsaa
alle sakkyndige har uttalt sig for. Helst vilde man
beholde pletten grøn; men man maa vel ogsaa
tænke paa byens utvikling.
og man hadde ikke de indretninger som Kristiania
gasverk vil bli utstyret med. Og hvad skjenheten
angaar, saa kan et gasverk bli like saa pent som en
fabrik. Jeg har anlagt 6 gasverker her i landet;
altid har der været naboskjon og altid har naboene
først været misfornøiet, men bakelter er ingen
klager hørt. Likedan i utlandet.
Distriktsingeniør Leegaard; Grunden paa
Sølyst er saa’ god at den ikke lægger nogen
hindringer i veien.
Der er intet til hinder for at mudre op en rende
ind til kaiene. Anvender man tilstrækkelig
skraa-ning i : 4 staar kanalen godt. Man bør heller ikke
glemme at strøket derute er et industristrøk, og
hver tomme av den strandlinje man har i
Bestum-kilen, vil om nogen "faa aar være utnyttet til kaier.
Byens raske utvikling peker paa at de mindre
hensyn faar vike for de store. Vi har allerede ofret
en del av Akershus. De æstetiske krav faar vike
hvis vi ikke skal kvæle utviklingen i vor by.
Gasrør fra Lindøen til land paa 30 meters dyp i
løs bund vil by paa saa store praktiske
vanskeligheter at det neppe lar sig gjennemføre.
Direktør P i h 1: De av disponent Iversen citerte
uttalelser var faldt i 1910, 2 aar før de moderne
gasovner var kjendt. Røkspørsmaalet har man alle
steder søkl løst ved forgasning; det er det et
moderne gasverk gjør.
Advokat Rygh ansaa naboskjønnet av 1899
som uten værd. Strøket derute var bestemt til
villaer. Hvad har Kristiania der at gjøre? Det er
Aker dette.
Aker er en søppelhaug for Kristiania. I Aker
putter Kristiania destruktionsovner, kirkegaard,
gasverk, sykehus.
Gad vite hvad juveler Frisch vilde si, hvis
Aker vilde lægge en destruktionsovn paa
gasverks-tornten eller en søppelhaug paa tugthuset. Her er
forsaavidt ikke plads til at tale om de store
samfundshensyn. lalfald maa der betales for det. Vi
forlanger bare at faa være i fred.
Skibsreder Ditlev- Si monsen:
Sølyst-alternativet er det eneste Kristiania kan bruke.
Tyveholmen kan ikke akcepteres, da byen mangler
bryggeplads for den oversjøiske trafik og disse
brygger maa ligge i nærheten av byens centrum.
Valget vil i bystyret sikkert falde paa Sølyst. Men
da er det mit haab at Kristiania og Aker møtes i
fuld forsoning. Billig og god gas for hele
Kristi-aniadalen, det er det, det gjælder. Aker vil ogsaa
her ha fordele. Og vi faar haabe at det hele vil
ende i harmoni og enighet mellem Aker og
Kristiania om noget til fælles bedste.
Doktor Levy: Hensynet til Bygdø, byens
store folkepark, tilsiger at gasverket ikke henlægges
til Sølvst.
O. H-n.
Nogen Bemerkninger om Watt-timemaalere.
Direktør Norman: Hvor findes det gasverk,
hvor norske naaletrær trives. Efter hvad professor
Myhrvold skriver i landmandsboken set i forbindelse
med professor Willes uttalelser her, er Bygdøskogen
dømt hvis gasverket kommer paa Sølyst. Røken
kan man kanske undgaa; men ikke svovlsyrlingen.
Ødelægger man ved Sølyst strøket og kongeskogen,
saa biir det et spørsmaal om ikke denne plan biir
likesaa dyr som tomtene i Storgaten.
Disponent Iversen: Alle er paa det rene med
at et nyt gasverk er nødvendig; men dette
berettiger ikke til at lægge gasverket i et villastrøk.
Sakkyndige uttalelser maa behandles med
forsigtig-het. Jeg kan ikke negte mig den fornøielse at
citere en gasverkskyndigs (direktør Pihis) uttalelse,
som gaar ut paa at man selv med de mest
fuldkomne maskiner og apparater ikke helt kan
forebygge at der fra tid til anden kan komme røk,
sot, damp, ildelugtende gaser og larm fra et gasverk,
som maa virke generende for naboene, osv.
Nabo-skjønnet av i$99 blev forcert frem netop da den
nye nabolov skulde træde i kraft. Det stemmer
ikke med hovedstadens værdighet at ville tvinge
sig frem paa grundlag av dette skjøn.
Guldsmed Frisch; Det er neppe sandsynlig
at denne diskussion vil resultere i en enstemmig
resolution. Jeg synes, der er hvirvlet op vel meget
røk i denne sak og at der er rotet vel meget i
mudderet. Man faar overlate til Kristiania at
bedømme hvorvidt mudderet derute i Bestumkilen er
godt nok til at lægge et anlæg paa. Det kommer
ikke Aker ved. Og det gaar ikke an at disponent
Iversen søker at gi det utseende av at Kristiania
ikke har optraadt værdig. Naboskjønnene av 1899
og 1915 er avholdt efter gjældende lov. De
villa-eiere som er kommet efter 99 har ikke grund til
at si. at de er brøstholdne. De er kommet efter;
det er dem som har trængt sig ind paa Kristiania,
Her er det samfundsinteresser det gjælder og ikke
villaeiernes. Vi har ikke lov til at lægge
hindringer i veien for et samfundsgavnligt gasverk. Den
indstilling vi bar faat fra Aker viser ogsaa hvor
vigtig man mener et gasverk er. Der slaaes paa
at der bør bygges et gasverk — et meget større
gasverk — for Kristiania og Aker i fællesskap.
Det er de smaa hensyn som gjør sig gjældende
fra dem som opponerer.
Det er en stor sak det her gjælder og vi faar
tro de sakkyndige, naar de siger at der ikke findes
nogen anden plads. Direktør Norman talte om
kongeskogen; han er neppe sakkyndig. Der er
personer som staar kongeskogen nærmere som siger
at de ikke er ræd for skogen.
Ingeniør Pi hl (Fredrikshald): Jeg tror ikke
man skal være saa ræd for de mere eller mindre
sakkyndige uttalelser om skogen. 1 Bergen har
naboene anlagt sak; men det er flere aar siden,
Valget av watt-timemaalere er utvilsomt
et av de vigtigste spørsmaal som
foreligger ved ethvert elektricitetsverk, et
spørsmaal som dog i almindelighet ikke
biir ofret den indgaaende fagmæssige
op-merksomhet som det fortjener. Ved valg
av maskiner, generatorer etc. lægges i
almindelighet størst vegt paa en god
virkningsgrad, og man er ikke sjelden
til-bøielig til at reducere kravene til
driftssikkerheten for at faa virkningsgraden
høiest mulig op. En lignende iver efter
at overbevise sig om de bedste egen
skaper ved watt timemaalere gjør sig
derimot sjelden gjældende. Dette er saa
meget forunderligere som man jo for
hver procent av virkningsgraden ved en
maskin eller generator kun indsparer en
brøkdel av en procent i
driftsomkostninger, mens derimot for hver procents
feilregistrering av wattmaaleren et
proportionalt tilsvarende tap paaføres verket.
At der herved kan opstaa store tap for
verket, er naturlig.
Hvis dette er tilfældet med for
langsomt roterende watt-timemaalere, tilføjes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
