Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 53. 31 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 53 1915
der paa den anden side konsumenterne
uret ved for hurtig registrerende
watt-timemaalere. Kommer saa hertil alle de
ubehageligheter som er forbundet med
feilagtige maalere, som omkostninger ved
kontrol, bryderi baade for verket og
konsumentene samt tvistigheter dem
imellem, saa fremgaar herav klart hvilken
betydning det har at man vælger den
rette maaler.
En av de første betingelser for en god
maaler er at friktionen er saa ubetydelig
som mulig. Den ulempe som er en følge
av friktionen er mere fremtrædende ved
en liten belastning d.v.s. ved liten
hastighet. Da jo den største del av
watt-timemaalere i bruk i regelen er litet
belastet, i middel kanske 1/5 belastning,
saa følger herav at friktionen spiller en
stor rolle. Kommer saa desuten hertil at
friktionen tiltar med aarene, saa kan
man let slutte sig til at følgen er at de
fleste maalere allerede efter kort tid
roterer for langsomt og bevirker tap for
kraftverket, dersom der ikke biir tat for-
For at finde feilkurvene for maalere
foreslaaes følgende prøve:
1. Korrektionsprøve med varierende
belastning fra 2—150 °/0 og med
konstant spænding, periodetal og cos cp.
2. Korrektionsprøve med varierende
spænding og konstant belastning,
periodetal og cos cp,
3. Korrektionsprøve med varierende
cos cp og konstant spænding,
belastning og periodetal.
4. Korrektionsprøve med varierende
periodetal og konstant spænding,
belastning og cos cp.
Disse prøver tillikemed maaling av
tapene i maaleren og kontrolprøve med
strømløse seriespoler gir de vigtigste
oplysninger om maalerens egenskaper. De
angir dog ikke maalerens permanens eller
uforanderlighet. Hertil kræves selvsagt
en længere tids drift. Dog kan man ved
at granske de faktorer som indvirker
paa permanensen, danne sig en mening
om den av maalerens’konstruktion.
3. Feilregistrering med strømfrie
seriespoler.
1. Denne indtræffer naar
bremsemag-netene svækkes, hvilket igjen
kommer av at disse fra begyndelsen av
ikke har været tilstrækkelig hærdet,
eller at maaleren har været utsat
for svære kortslutninger i
serievik-lingene og at magnetene ikke har
været tilstrækkelig beskyttet mot
saadan indvirkning.
2. Ved alle maalere av motortypen er
friktionen uundgaaelig. Den
oprindelige friktion kan dog ved prøvning
av maaleren kompenseres; men
enhver senere forandring av friktionen
som naturligvis ikke kan
kompenseres uten fornyet justering, maa ha
sin indflydelse paa maalerens
hastighet og følgelig paa maalerens
præcision. Betingelsene for en god
maaler er saaledes ikke alene at den
oprindelige friktion holdes inden de
snevreste grænser, men ogsaa at
F/G.2
nødent hensyn til friktionen ved valg av
maalere.
De aarsberetninger som fra tid til
anden foreligger i den tekniske presse
fra de kommunale kraftverker taler et
tydelig sprog, dersom man sammenligner
antallet av kW-timer producert i verket
mod konsumentenes forbruk.
Ved valg av maaler gjælder det ikke
alene at bestemme sig for den type eller
det fabrikat som viser den største
præcision ved forskjellige belastninger naar
den forlater prøverummet, men at vælge
den type eller det fabrikat hvis
konstruktion opfylder de betingelser som
garanterer at denne præcision ogsaa
bibeholdes i fremtiden. Det er en selvfølge at
man maa ta hensyn til
virkningsgraden, og desuten bør maaleren — for
at vedlikeholdsomkostningerne skal bli
mindst mulige — være let at ta fra
hinanden, let at justere og let at sætte op.
For vedkommende som skal vælge
maaler er det ikke uten visse
vanskeligheter paa egen haand at bestemme sig
for den rette type eller det rette
fabrikat blandt den mængde maalere som der
kan være tale om at vælge mellem. For
at tjene til veiledning for dem som
endnu ikke i nogen større utstrækning
har beskjæftiget sig med dette emne, er
der foretat følgende forsøk;
Som ovenfor nævnt indvirker
friktionen paa hastigheten av de roterende dele
og varierende friktion paa maalerens
præcision. De omstændigheter som
herved kommer i betragtning er:
Vegten av de roterende dele og
hastigheten og den kraft som utøves
paa skiven eller omdreiningsmomentet.
For den egenskap ved maaleren at
den biir uforandret ved varierende
friktion, har man valgt uttrykket
omdrei-ningsmomentets forhold til vegten og
hastigheten, hvilket uttrykkes ved:
__ omdreiningsmoment
vegten • hastigheten,
hvor omdreiningsmomentet er uttrykt i
mm. gr. sek.
vegten er uttrykt i gr.
hastigheten er uttrykt i omdreininger
pr. sek.
Herav fremgaar at mens
omdreiningsmomentet vælges saa stort som mulig,
bør vegten av de roterende dele og
hastigheten holdes saa lavt som mulig.
De almindeligste feil som forekommer
ved maalere er følgende:
1. Feilregistrering som følge av øket
hastighet.
2. Feilregistrering som følge av
avtagende hastighet.
den økede friktions indvirkning paa
hastigheten er mindst mulig.
3. Ved watt-timemaalere hvor
friktionen er stor og forholdet mellem
omdreiningsmomentet og friktionen er
litet, saaat maaleren som følge herav
maa kompenseres sterkt, foreligger
den fare at maaleren før eller senere
vil vise tilbøielighet til at »krype«
med strømfrie spoler, d. v. s. rotere
langsomt, kun paavirket av strømmen
i spændingsspolene.
Skivens hastighet er ikke direkte
proportional med friktionen, men er
avhængig av forholdet mellem
omdreiningsmomentet og vegten av de roterende
dele. Dette anskueliggjøres bedst av
ovenstaaende diagram: (fig. 1 og 2.)
Fig. 1 og 2 viser diagrammer for to
maalere med sanime hastighet og
omdreiningsmoment, men med forskjellig
vegt av de roterende dele.
Omdreiningsmomentet svarer til bremsningseffekten
av magnetene, øket med friktionen i
watt-timemaaleren. I diagrammene
antages friktionen i begge tilfælder
fordoblet. Av de sorte triangler som
fremstiller den uthalende indflydelse paa
hastigheten, fremgaar det at denne er
betydelig mindre i maaleren fig. l,*hvor
forholdet mellem vegten av de roterende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
