Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 53. 31 december 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 december 1915
TEKNISK UKEBLAD
G55
av disse — kan ledningens rigtige
montagespænding beregnes*med like saa stor
nøiagtighet som ved mange andre statisk
ubestemte bygningskonstruktioner.
Bestemmelsen av en del herfor
nødvendige hittil ikke nøiagtig kjendte
konstanter har jeg nylig utført i anledning
av bygningen av Kristiania kommunes nye
kraftedning Kykkelsrud—Solbergfos —
Kristiania. Det kan muligens interessere at
der i næste maaned vil bli opsat
selvregistrerende maaleapparater for
maksimalbelastninger paa ledninger. De indvundne
erfaringer vil senere bli offentliggjort.
*
Det som her i landet mest trænges
paa dette omraade er bygningsteknisk
fagkyndige kontrollerende myndigheter.
Spørsmaalet om forskrifter for ledningers
stabilitet vil da ikke som nu i aarevis
bli staaende i stampe. Dernæst trænges
bygningsteknisk erfaring ved
projekteringen og utførelsen av saadanne anlæg.
At det skulde være vanskelig at skaffe
sig den nødvendige sakkyndige bistand
paa dette omraade er neppe trolig. Den
ganske betydelige indsats norske
ingeniører har gjort i den tyske
kraftlinje-bygning tyder ihvertfald ikke herpaa.
Til slutning vil jeg gjøre opmerksom
paa at der paa dette omraade er utgit
talrike »lærebøker», som er høist
upaa-lidelige og tildels direkte vildledende
med hensyn til bygningstekniske
spørs-maal. Et typisk eksempel paa en
saadan er en bok av Kapper.
At saadanne bøkers statiske
nhyrlig-heter i aarevis er tat for god vare av de
kontrollerende myndigheter, sikrer neppe
bygherren mot den eventualitet at hans
ledning en vakker dag styrter sammen.
Ved kraftlinjebygning er elektroteknisk
og bygningsteknisk erfaring av like stor
vigtighet. En kraftledning som har liten
mekanisk sikkerhet har ogsaa altid liten
elektrisk sikkerhet — og omvendt.
Kristiania den 20de december 1915.
O. Theodor sen,
ingeniør.
Brunsten.
Brunsten (Mn O2) er det nu vanskelig
at faa og prisen er steget til det
seks-dobbelte av hvad den var for nogen aar
siden. Vi har her i landet 6 fabrikker
for tørelementer, som formentlig alle
bruker brunsten, foruten at Statsbanerne
som selv fremstiller sine telegrafelementer
(vaate elementer) forbruker endel.
Den brunsten som brukes her i landet
— og forbruket er na stigende — faaes,
saavidt jeg vet, udelukkende fra utlandet,
og det er eksportforbudene i flere land
som nu vanskeliggjør tilførselen. I
anledning av disse vanskeligheter har jeg
undersøkt, hvordan det stiller sig med
norske forekomster av dette mineral, og
finder at der er flere saadanne som
maatte kunne drives. En mindre prøve,
analysert ved herværende laboratorium
viser en særdeles god kvalitet.
Hvorfor kan ikke en foretagsom mand
ta op til drift en av de norske
brunstensforekomster, saa vi kan bli selvhjulpne
ogsaa paa dette omraade? De
oplysninger jeg sitter inde’ med angaaende
norsk brunsten, stiller jeg gjerne til
disposition for interesserte.
Kristiania den 10de december 1915.
Einar Rasmussen.
Bok- og Bladnyt.
Teknisk Kvaksalver!.
Min avis, en av vore største, indeholdt for en
rum tid siden en anmeldelse av „Automobil A.B.C.
jor automobileiere og chauffører av O. Haugestad",
forlagt av H. Aschehoug & Co. I anmeldelsen var
gjengit en sterkt rosende uttalelse om boken av
ingeniør E. H. Rotheim, som er en av de
offentlige automobilkontrollører.
Da jeg selv har skrevet og talt adskillig om
disse ting, kjøpte jeg boken. Nu har jeg pløiet den
igjennem fra perm til perm og kan i korthet
uttale at den som billedbok betragtet vistnok er
gjennemgaaende god, tildels meget god, men at
teksten er saa fuld av grove tekniske feil og
ab-solute meningsløsheter at der maa skrides ind.
Jeg gjør ikke dette bare for at forsøke at hindre
den videre utbredelse av denne slette bok, heller
ikke for at stille forfatteren tilskue i al hans
fræk-het; men jeg gjør det ogsaa i haab om at vore
tekniske organisationer naar de gjøres opmerksom
paa en saadan sak, vil søke at finde midler til at
hindre at tekniske kvaksalvere ogsaa trænger sig
ind paa et saa betydningsfuldt omraade som
faglitteraturen.
Jeg skal først faa ofre nogen ord paa selve
boken. Den er som nævnt en ganske god
billedbok, takket være den rundhaandethet forlaget maa
ha vist. Men forfatteren har ogsaa indlatt sig paa
at skrive en tekst og paa at forklare ting, som han
aapenbart selv ikke forstaar paa grund av
manglende tekniske kundskaper. Selv de enkleste og
mest klippefaste tekniske begreper synes for ham
halvveis at tilhøre fantasiens verden, og derfor er
hans forklaringer rent eventyrlige.
Teknisk Ukeblads læsere vil visselig ha sin
glæde av et par smakebiter, og derfor ber jeg
Dem, hr. redaktør, om at spendere plads for
følgende citater.
Paa side 73 indledes f. eks. kapitlet om
eksplosionsmotoren saa:
„Eksplosionsmotoren er den drivmaskin som for
tiden sitter inde med rekorden i energi, det vil si
kraftutvikling i forhold til sin vegt. Da kraft altid
er og maa være en bevægelse, er det en selvfølge
at vegten av den ting hvori kraften utfoldes, maa
tages i betragtning ved utregning av energien.
Man kan f. eks. ikke si at en ting som er uten
bevægelse har nogen kraft, hvor tung og
motstands-dygtig den er for enhver paakjending. Før nogen
kraft kan utfoldes maa der først finde sted en
koncentration (opsamling) av energi. Naar der er
opsamlet en tilstrækkelig mængde energi kan man
opnaa en bevægelse ved atter at la det opsamlede
opløses og fortæres (konsumeres).
Størrelsen av den kraftutvikling som derved vil
opstaa, avhænger av de opsamlede mængder energi.
Da kraftutviklingens størrelse avhænger av de
opsamlede mængder energi, er det klart at den maskin
som kan opsamle de største mængder energi i det
mindst mulige volum (rumfang) vil i forhold til sin
vegt bli den sterkeste. Vi har saaledes ikke ret til
at si at elefanten er jordens sterkeste landdyr,
fordi den kan løfte eller bære mere end noget
andet dyr; ti man maa ta i betragtning at den
ogsaa er større og veier mere end noget andet
landdyr. Efter et gammelt ord er derimot tordivelen
jordens sterkeste dyr, trods den er el av dc
mindste. Den er ikke sterkest fordi den kan bære
mest, men fordi den sies at kunne bære sit eget
volum i guld. Dette kan ikke elefanten paa langt
nær. Eksplosionsmotoren tør man derfor trygt si
er nutidens tordivel blandt maskiner."
Paa side 134 begynder avsnittet „Elektrisk
tænding" først med hentydning til de viden berømte
froskelaar og ravstangen, hvorefter forfatteren med
diskretion lar læseren ane at han er fortrolig med
de Maxwellske ligninger og Herz’s forsøk for saa
at fordype sig i fø’gende elektrotekniske
betragtning:
„Gnir man et stykke rav, en lakstang eller en
glasstang og lignende, biir den elektrisk. Det vil
si at der opstaar strømmende elektricitet i den.
Hvilende elektricitet ansees som nævnt at være
tilstede overalt, og man kan derfor tænke sig at
man ved gnidning av gjenstande enten har borttat
endel av det ene elektriske stof, eller meddelt
gjenstanden endel av det andet og saaledes gjort
det ene elektriske stof i gjenstanden overveiende,
hvorved der er opstaat en bevægelse. Denne
bevægelse kaldes strøm.
Elektriske strømninger har været frembragt paa
høist forskjellige maater. Vi skal her ikke gaa ind
paa forklaringen av alle de forsøk som hittil har
været gjort i saa henseende, men kun omtale de
apparater som har været anvendt i automobilens
tjeneste.
Primære elementer. Det første elektriske
apparat som blev anvendt som tændapparat i
automobiler var primærelementet. Ved primærelement
forstaaes et apparat som selv producerer sin strøm.
Da elektrisk strøm som nævnt er en kraft og av
den grund ogsaa igjen er en bevægelse, maa noget
fortæres for at kunne tilveiebringe denne bevægelse
(elektrisk strøm) —" o.s.v.
Eller hvad sier man om følgende forklaring av
en sedvanlig induktor paa side 138:
„Strømmens utvikling i spolen. Den før omtalte
høie spænding av flere tusen volt opstaar i
induk-toren (spolen) ved at strømmen som kommer fra
elementerne kredser rundt den bløte jernkjerne
først igjennem primærviklingen, og derved gjør
kjernen magnetisk. Naar kjernen blir magnetisk
forøker den yderligere strømmen i primærviklingen,
og naar den i primærviklingen forøkede strøm skal
passere gjennem den tynde kilometer-lange traad
(sekundærviklingen), vil den møte en stor motstand.
Naar nu strømmen fra primærviklingen saa at si
trykker paa, vil spændingen stige efterhvert som
strømmen forceres frem gjennem den fine traad,
omtrent paa samme maate som man kan tænke sig
at vandtrykket i et fint rør vil bli meget større end
i et grovt rør, naar man forsøker at forcere samme
vandmængde gjennem det fine som gjennem det
grove. “
Boken indeholder snesevis av lignende vise
sentenser og av gale definitioner (f. eks. hestekraft =
vegt X vei, side 83, et tørelements kapacitet = saa
og saa mange ampere, side 136, o.s.v.); men
oven-staaende vil vistnok være tilstrækkelig til at
karakterisere baade forfatteren og boken.
En slik bok gjør ikke saa lite ugagn. Der sitter
nu f. eks. hundreder av unge mænd uten
forutsæt-ninger for at kunne skille godt fra ondt og stræver
med at tilegne sig forstaaelse av motorvognen efter
denne „A.B.C.". De er i sandhet dypt at beklage.
Men denne sak har tre sider som fortjener
almindelig opmerksomhot, nemlig for det første at et
anset forlags navn viser sig at være helt uten værdi
som garanti for at en bok ikke er faglig uanstændig,
for det andet om en ingeniør i en forholdsvis
betroet offentlig stilling ved en offentlig uttalelse rolig
kan føre publikum bak lyset uten at en sjæl bryr
sig om det, og for det tredje om der findes nogen
eller noget i dette land som kan og vil ta sig av
slike saker paa en saadan maate, at intet forlag
føler trang til at berike os med en Haugestad nr. 2.
Hvad det første angaar, saa har publikum ingen
anden garanti end forlagets navn. Anmeldere er vi
jo ikke vant til at ta aitfor nøie, og forfatterne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0673.html
