Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 36. 7. september 1928 - Nye undersøkelser over friksjon og smøring, av J. E. Southcombe - Arkitekturen idag. Anmeldelse: Le Corbusier: Vers une architecture, av G. Kampmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde. vise sig å inneholde optil 15 % fett i enkelte til
felle, mens en Germ-prosess-olje kun en ganske liten
procent, men ikke desto mindre viste ved prøver Genmr
oljens friksjonsreduserende egenskaper sig større, og
spurte hvori dette lå. ! ;
Hr. Southcombe svarte: Germ-oljene besidder endog
større friksjonsreduserende kraft enn blandede oljer som
inneholder fett da Germ er langt sterkere enn fett. Kort
sagt er I % Germ lik 20 % eller mere av fett. Fettstoffer
skyldte sine egenskaper den kjennsgjerning at de inne
holder litt Germ i naturlig tilstand.
Dr. K. Ingebrechtsen omtalte undersgkelser hvorved
man i Tyskland hadde opnådd bedre utnyttelse-
åav smøre
midlene. Den enkle bestemmielse av oljens randvinkel
med metallilaten gir et mål for overflatespenning og
adsorbsjonsevne. Da tilsetninger i almindelighet for
minsker overflatespenningen kunde disse tjene til for
bedring av smøremidler. Det viser sig dog at’tilsetnings
stoffets kjemiske konstitusjon har særlig betydning. Til
setning av f. eks. p.-kresol gir således selv ved en større
minskning av overflatespenningen ikke så stor reduksjon
av friksjonen som de av foredragsholderen anvendte fete
syrer. Nogen kjemisk reaksjon må ikke foregå og det
er da et spørsmål om ikke tilsetningen av fete syrer kan
gi anledning til dannelse av metallsåper. Det vil in
teressere å høre hvilke erfaringer man i denne henseende
har med Germ-oljer i finere mekanismer og i mere robust
maskineri som f. eks. dampceylindre: Har foredragshol
deren erfaringer med andre tilsetningsstoffer enn fete
syrer? : ;
Hr. Southcombe svarte, at når randvinkelen ikke alltid
var en god veileder m. h. t. verdien av polar-legemet
i smøring, skyldes dette at størrelsen av molekylet var
I nr. 11 av det danske «Polyteknisk tidsskrift»
anmelder hr. G. Kampmann den i titelen nevnte
bok av den franske* arkitekt Le Corbusier. Da
anmelderen peker på endel av det som er sympto
matisk for vår tids syn på arkitekturen og dens
forhold til ingenigrkunsten, tillater vi oss å gjengi
anmeldelsen her. : . Red.
Maleren, Byplanlæggeren, Arkitekten Le Corbusier’s
Navn har længe været bekendt
i Frankrig, hvor han har
fremsat sine nye Ideer i det af ham udgivne Tidsskrift
«L’Esprit Nouveau». Med sin Bog: «Vers une Architec
ture», (Edition G. Cres & Cie. 21: Rue Hautefeuille, Pa
ris, 230 Sider), er hans Navn bleven bekendt Verden
over. Herhjemme er hans Ideer optaget af Poul Hen
ningsen og Edvard Heiberg og med stor Iherdighed ble
ven opdyrket i «Kritisk Revy». Da Bogen paa -mange
Maader fremsætter nye og interessante Synspunkter ved
rgrende Ingenigrerne og deres Arbejde, skal det i det
følgende forsøges at gøre Rede for nogle af dens Ho
vedtanker. Bogen er udkommen i tysk Oversættelse: Le
Corbusier: Kommende Baukunst, Deutsche Verlags-An
stalt, Stuttgart, 1926. Den tyske Udgave har den Fordel
fremfor den franske, at der i denne foruden det rige og
glimrende Billedmateriale, der findes i Originaludgaven,
tillige er medtaget mange billeder af Le Corbusier’s
egne Verker.
Forfatteren beskeftiger sig gennem hele Bogen ind
gaaende med Begrebet: Byggekunst. Allerede i den
förste Linie i Bogen hedder det: «Ingeniøræstetik
Byggekunst: Begge i.dybeste Forstand ens og i Sam
spil, den ene er i Dag i fuld Udvikling, den anden i pin
lig Tilbagegang.> . .
Videre hedder det: «Ingenigrerne skaber Arkitekturer
fordi de udfgrer Beregninger, der er i Overensstemmelse
med Naturlovene, og: deres Verker lader os fgle Harmo
ni». - Ingeniøræstetik opstaar derved, at en Beregning
ARKITEKTUREN IDAG
LE CORBUSIER: VERS UNE ARCHITECTURE
kan give flere teknisk set rigtige Løsninger — paa sam
me Maade som en Ligning kan have flere Løsninger —,
i Valget mellem disse rigtige Løsninger ligger Kunsten,
Byggekunsten — Ingeniøræstetiken.
For at et Bygværk skal forekomme os smukt, maa
der være visse indbyrdes Forhold til Stede mellem de
Dele, hvoraf det er opbygget. Der gives mangé Millio
ner Mennesker, der er normalt udstyret med næse,
Mund, Øjne o. s. v., og dog er deres Ansigter forskel
lige. Man siger om et Ansigt, at det er smukt, naar
dets Træk- fremviser Forhold, som man føler harmoni
ske, fordi der i vor Sjæls inderste Dyb er bleven vakt
en Genklang, som’ var i vort Indre, n Resonansbund.
bragt til at svinge. Dette er Spor af noget ubestemme
ligt Absolut, som medfødt hviler i vort Væsens Urgrund.
Denne i vort Indre medsvingende Réesonansbund er vor
Prøvesten, overfor Harmoni. Det er denne Genklang,
man føler ved Synet af Pyramiderne, Parthenon, (men
ikke Madeleinekirken), Flyvemaskinen og Telefonappa
ratet, tillige med en Følelse at dyb Tilfredshed. Det
maa vel være den Akse, hvorefter alle Naturens Skab
ninger og Frembringelser retter sig. Naar Resultatet
af en Beregning tilfredsstiller os og forekommér os
harmonisk, er det fordi den er i Overensstemmelse med
denne -Akse. Naar Indianerens Kano, Musikinstrumen
tet, Turbinen o. s. v. forekommer os at vere «organiske>
Frembringelser, saa skyldes det, at de er rettet efter
denne Akse. : ;
Herefter mener Corbusier at kunne definere Harmoni
som:
Følelsen af Overensstemmelse, med den Menneskene
iboende Akse og dermed med Verdensaltets Love.
Man synes næsten ved Læsning af denne Udredning
at føle sig besjælet af den Følelse, som den beskriver!
Nu vil man maaske tro, at Le Corbusier er en filo
sofisk Fantast uden Tilknytning til det praktiske Liv —
viktig foruten det omfang. hvortil det reduserte overflate
spenningen. . Det var ngdvendig å benytte store orien
terte molekyler, og det var delvis grunnen til at stoffer
som p.-kresol ikke gav så godt resultat som fete syrer.
I flere år har Germ-prosess-oljene vert benyttet på alle
slags maskiner i mange land verden rundt, men man har
ikke funnet nogen brysom såpedannelse eller angrep på
metaller, idet de rene fettsyrer av stor molekulær vekt
meget vanskelig danner salter av tunge metaller. Ur
kan smøres tilfredsstillende med fine’ film av stearin
- syte. I dampeylindere, hvor der er noget vann, vatr
det før nødvendig å benytte kompoundoljer, og i årevis
har folk anvendt cylinderoljer blandet med fett, men
man hadde intet bryderi, ennskjønt disse fettstoffer
kunde inneholde store kvanta fettsyrer. Germ-prosess
oljene er særlig egnet for smøring av våte dampeylindre.
. Ingegiør G. Vigeland spurte hvorledes Germ-prosess
oljene vilde optre i cirkulasjonssystemer på- Diesel
motorer. Saken er nemlig den, at man for Dieselmotorers
cirkulasjonssystemer utelukkende anvender rene mineral
ske praktisk syrefrie oljer, da sådanne opviser størst
motstand’ mot slamdannelse og kjemisk sammenbrudd,
ved siden av å besidde stor smøreevne. I cirkulasjons
systemer er dette av vital betydning, da oljen skal be
nyttes, for såvel smøring som kjøling, over en lengere
periode: og derfor må dens oprinnelige karakter minst
mulig forandres. - | e
Hr. Southcombe svarte at når en olje anvendtes i-len
gere tid i cirkulasjonssystemer var kvaliteten av mine
ralojen av den største betydning. Hvis god mineralolje
blir anvendt i forbindelse med Germ vil oljen oprettholde
sin gode kvalitet for lang tid. Germ affiserer ikke mine
raloljens kjemiske stabilitet. . .
358 TEKNISK UKEBLAD Nr. 36
- 1928
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
