Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 36. 7. september 1928 - Arkitekturen idag. Anmeldelse: Le Corbusier: Vers une architecture, av G. Kampmann - Litteratur - Anmeldelse: Axel Rønning (red.): Bilboken for Norge 1928, av W. - Anmeldelse: Lund, J. G.: Håndverket i Norge, av Sw. - Anmeldelse: Svenska Väginstitutet: Meddelande nr. 6. Automobiltrafikens inverkan på byggnaders bestånd og nr. 7. Om motorfordons rörelse speciellt i avseende på dess samband med vågbildningen å vägar, av O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tværtimod han staar i højeste Grad paa Virkelighedens
Grund og beskæftiger sig overvejende med praktiske Op
gaver og deres rette Løsning. Og den Opgave, der i
ganske overyejende Grad interesserer ham, er Frem
stillingen af den menneskelige Bolig; en Opgave der til
alle Tider har beskæftiget Menneskene. Corbusier’s Ho
vedbetragtning er denne: Medens paa alle Omraader
Teknikens Fremskridt i fuldeste Maal er taget i Brug
har dette i forbavsende ringe Grad veret Tilfeldet, naar
det drejer sig om Fremstilling af Boliger, man bygger
endnu efter de samme Methoder og vesentlig med de
samme Materialer, som før i Tiden. Krigen har ikke
paa samme Maade, som det var Tiltældet for Flyvema
skinen, været udviklende for Arkitekturen. Medens In
geniøren har været beskæftiget med Dæmninger, med
Broer, med Oceandampere, med Automobiler, har Arki
tekterne sovet. Menneskene lever i’ gammeldagse Huse
og har endnu ikke tenkt paa at konstruere sig Huse.
Man tror paa Arkitekterne, som man blindt tror paa alle
Udviklingen af Menneskets Verktgj angiver Civilisa
tionens forskellige Udviklingstrin, Stenalderen, Bronce
alderen og Jernalderen. Værktøjet fuldkommengøres
Skridt for Skridt ved Opsummering af det fra Slegt til
Slægt ydede Arbejde. Man kasserer forældet Værktøj
som gammelt Jern. Man har ikke Ret til at lave daar
ligt Arbejde paa Grund af Kerlighed til daarligt Værk
tgj. Man kaster bort, man erstatter. Ingenigrerne kon
struerer vor Tids Verktgj. Alt med Undtagelse af Huse.
Arkitekterne er som Følge af hele deres Uddannelse paa
’Academierne orienterede bagud mod tidligere Tiders
Stilarter og Byggemetoder. Men Ingenigrerne bygger
Oceandampere 1 Sammenligning med hvilke Kathedra
lerne er smaa og de sætter dem tilmed paa Havet.
Vore Boliger tilfredsstiller os ikke, vi flytter fra dem
-og fylder Cafeer og Teatre, og Sanatorierne bliver over
fyldte. Hvorfor? Fordi man ikke uden Hensyntil tid
ligere Tiders Skik og Brug har gjort sigklart, hvilken
Opgave det er, der skal løses. Flyvemaskinen viser os,
"at et rigtigt stillet Problem ogsaa finder sin rigtige Løs
ning. At ville flyve, som en Fugl flyver, var at stille
Problemet forkert op, og Aders Flagermus kom næppe
fra Jorden. At ville konstruere en Flyvemaskine uden
nogen som helst Art at Paavirkning, der vilde hæfte sig
som noget fremmed ved den rene Mekanik, det vil sige,
søge at konstruere en Bæreflade og en Drivkraft, det
var at opstille Problemet rigtigt, og inden 10 Aar kunde-
enhver flyve. $
Et Hus er en «Maskine» ved Hjælp af hvilken man
bor. Det skal yde Beskyttelse mod Varme, Kulde, Regn,
Tyve; være inddelt i et vist Antal Afdelinger: Til Ar
bejde, til Fremstilling af Madvarer o. s. v. Et Vindue
er ikke først og fremmest en Anledning for Arkitekten
til Udfoldelse af arkitektoniske Finesser i en eller an
den Stilart, men simpelt hen en Aabning gennem hvilken
der skal komme Lys ind, og hvorigennem man ser ud.
En stol er et Værktøj;, ved Hjelp af hvilken man sidder
0. S. v. 0. S. v. Blev Boligproblemet lige saa ngje gen
nemstuderet og gennemarbejdet, som Automobilfremstil
lingen er blevet det, vilde med et Slag vore Huse for
andre sig. : e
Automobilet har naaet sin høje Fuldkommenhed ved
fabriksmæssig Fremstilling af Standardtyper, paa sam
me Maade skal man arbejde henimod fabriksmæssig
Fremstilling af Standardtyper, thi alle Mennesker har det
samme Legeme og de samme Funktioner og derfor og
saa de samme Fornødenheder. Industrien maa bemæg
tige sig Fremstillingen af de Dele, hvoraf et Hus byg
ges, og fremstille dem i Serier. Automobilet har den
mest’ rationelle Løsning at et Vindue, og en Jernbane
vogn viser, hvor stor en Dør skal være for at tilfreds
stille det menneskelige Behov. Et Hus skal vere lige
saa praktisk i Brug og ligesaa økonomisk i Konstruk
’tion som en Skrivemaskine.
Byggekunsten lever i Telefonen og i Parthenon, hvor
meget lettere kunde den da ikke leve i vore Huse. Vore
Huse skaber Gaderne og Gaderne Byerne.
Men Vejen frem mod en ny Tid vises af Ingenigrerne,
thi de ved, hvorledes man bygger holdbart, hvorledes
man opvarmer, ventilerer, belyser, de skrider fremad
gennem deres Viden og holder Sandheden i deres Hæn
der. ” :
Forfatteren har hentet sine Eksempler fra de mest for
skellige Emner. Det første Billede i Bogen er saaledes
et Fotografi af en Oceandampers Promenadedæk, det
sidste et Fotografi af en Shagpibe. Gennem hele Bogen
gaar der en glødende Begejstring for Teknikens klare,
knappe og precise Frembringelser.
Det er en overordentlig interessant Bog, skrevet i
korte, fyndige Sætninger af næsten profetisk Klang. Man
synes allerede at kunne spore dens Virkning herhjemme
blandt de yngre Arkitekter desværre ligger dens Em
ner mange danske Ingeniører fjernt vel sagtens
fordi Emner som Ingeniøræstetik Byggekunst saa
ganske bliver forbigaaede ved Undervisningen paa Den
polytekniske Læreanstalt.
LITTERATUR
Den nedenfor anførte litteratur kan anskaffes gjen
nem «Teknisk ukeblad», telefon 20701. - i
BOKANMELDELSER
Bilboken for Norge 7928. Redigert av ingeniør
Axel Ronning. . | |
P. M.Bye & Co.A/S, Oslo. 576 sider. Pris heftet kr. 3.
: Når man går gjennem de tettrykte sider med navn og
adresse på eierne av Norges ca. 33 000 biler, samt opgave
over disse bilers art, kjennemerke og fatrikkmerke, kan man
ikke undgå å bli imponert over det store arbeide som ligger
til grunn for dette verk. Efter foretatte stikkprover gir Bil
boken inntrykk både av å vere pålitelig og av å være ført
godt ajour.
Bilboken inneholder dette år dessuten adskillig annet
av interesse for bilfolk. Der er motorvognloven med Ar
beidsdepartementets forskrifter, trafikkreglene, opgave med
navn og adresse på de myndigheter som :har med veier og
biler å gjore, oplysninger om automobilorganisasjonene, om
de internasjonale varselskilter og om nasjonalitetsmerkene
O.S.V 0.5. V ;
Det må også ansees som et heldig grep av redaktøren å
medta forskjellige små praktiske vink blandt annet om hvor
ledes man skal finne feilen hvis motoren stopper eller fusker
og om hvor stort lufttrykk der skal være i luftringer av for
skjellig størrelse og belastning. Bilboken vil utvilsomt bli
populær blandt bilinteresserte og andre som i embeds medfør
har med biler å gjøre. W.
Lund, J. G.: Håndverket i Norge.
Skrevet for skoleungdommen (Kjenn ditt lands skrifter).
24 sider, illustrert. Brosjyre, fåes ved henvendelse til fag
utdannelseskontoret, Rosenkrantzgt. 7, 111, Oslo. Pris
kr. 0,25.
å
En utmerket liten bok for skoleungdom. I sin knappe
form, lettskrevet, kvikk aog interessant gir den ungdommen
et billede av hvad håndverket er og hvad det byr. Jeg synes
brosiyren direkte må opmuntre ungdom til å forsøke sig på
et håndverk og den gir — hvad jeg finner man særlig bør
være forfatteren takknemlig for — ungdommen respekt for
det solide, håndverksmessige arbeide. Jeg sier med forfat
teren: ,,Hvis dette skrift kan bidra til at en og annen flink
og kjekk ungdom velger håndverket til livsstilling istedenfor
de mere lokkende universitetsfag eller handelsfag, så skulde
jeg være glad.” SW.
Svenska Väginstitutet, Stockholm: Meddelands
nr. 6. Automobiltrafikens indverkan paa bygnaders
bestånd og nr. 7, Om Motor-fordons rörelse specielt
i avseende paa dess samband med vågbildningen å
vagar. — - (Fortsetter på side 361)
7. september 1928 TEKNISK UKEBLAD 359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
