Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 15. mars 1929 - Spørsmålet bane—bil for personbefordring i og omkring våre byer, av Finn Svenkerud (avsl.) - Ingeniør F. Martens opfinnelse på tekstilindustriens område, av S. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
banens faste kunder, for det annet fordi de. gir banen
forøket trafikk ved å trekke andre passasjerer til banen,
er dette neppe heldig. Den eneste løsning som da kan
tilfredsstille alle parter, er at vedkommende kommunika
sjonsselskap — det være buss- eller en banelinje — får
monopol på den rutemessige befordring innen vedkom
mende distrikt. — Det nye samferdseilsmiddel autobussen
vil sannsynligvis med fordel kunne overta enkelte av våre
sporveislinjer, likesom bussen ganske sikkert kan utvikle
vårt kommunikasjonssystem og med hell overta opgaver
som før var forbeholdt sporveiene og forstadsbanene,
men som bussen egner sig bedrei for. Men det er lite
trolig at bussene nogen gang vil kunne erstatte alle våre
forstadsbaner og sporveier.
Tilslutt vil jeg bemerke: Finner man for en linje at
buss og sporvei, eller forstadsbane, er omtrert likever
dige, bør man efter min mening ikke velge bussen. For
vi kan seiv lage det meste av vårt banemateriell, og
banenes kraft er norsk.
Ved utarbeidelsen av ovenstående er benyttet en hel
del data, voignrapporter, statistiske oplysninger, årsbe
retninger m.m., som de herrer direktør Bernhoft ved Hol
menkollbanen, direktør Darre-Jenssen ved Akersbanene,
direktør Falkenberg ved Bærumsbanen, direktør Garstad
og ing. Kleven ved Trondhjems sporvei, direktør Mohn
ved Bergens sporvei, direktør Mørk ved Ekebergbanen,
direktør Samuelsen ved Oslo sporveier samt Veidirek
tøren og direktøren for Strømmens verksted elskverdigst
har stillet til min disposisjon. Jeg tillåter mig herved å
uttale min beste takk til de nevnte herrer.
Videre er i større eller mindre grad benyttet følgende
litteratur:
1. «Betänkande angående regelbunden automobiltrafik
samt angående maskinell vägtrafik i de nordliga länen».
Stockholm 1923.
2. «Järnvägs- och automobiltrafik-konferensen i Stock
holm den 23.—25. mai 1927». Stockholm 1927.
3. «Betænkning afgiven af det af Ministeren for offent
lige Arbejder under 17. Marts 1925 nedsat Udvalg til Be
handling af Spørgsmaalet om et Samarbejde mellem
Jernbaner og Rutebiler etc.». Kjøbenhavn 1927.
5. «Internationaler Betriebsstatistik eilektrischer Bah
neni fiir die Jahre 1924, 1925 und 1926». Wien 1927.
6. Hermann Roelig: Ueber die Rentabilität von
Autobus- und Strassenbahnlinien. (Doktordissertation).
Danzig 1926.
samt følgende tidsskrifter: The Automobile Engineer,
Automotive Industries, Bus Transportation, Electrical
Review, Éliectric Railway Journad (E. R. J.), Elektro
technik und Maschinenbau, Elektrotechnische Zeitschrift,
Génie Civil, L’Industrie Électrique, Meddelelser fra Vei
direktøren (M. f. V.), Der Motorwagen, Nordisk Jern
banetidskrift, Norsk Motorbllad, Révue Générale de
1’Électricité, Schweizerlsche Bauzeitung, Svenska Väg
föreningens Tidskrift, Teknisk ukeblad, Verkehrstechnik
(V T) og Zeitung des Vereins Deutscher Eisenbahn
verwaltungen.
INGENIØR F. MARTENS
OPFINNELSE PÅ TEKSTILMASKINENES
OMRÅDE
Dessverre er det med lange intervaller at vi her
hjemme oplever å se landsmenn som opfinnere innen
tekstilteknikken og så meget gledeligere er det når det en
sjelden gang skjer, at det virkelig foregår på en slik
måte at opfinnelsen holder internasjonale mål.
Dette er nemlig tilfelle med den av ingeniør Frantz
Martens opfundne automatisk arbeidende kjede-lime
maskin. Den er resultatet av mange års slitsomt arbeide
på å finne en praktisk anvendelig maskin som skal sam
menknytte i dette tilfelle sanimenlime alle de tusen
tråder, som utskiftes i en vevstol når en bom er tomvevet.
Da dette er en så spesiell maskin, at den vel neppe har
særlig interesse for et så lite marked som vårt, skal jeg
bare kort nevne nogen hovedpunkter ved dens arbeids
måte.
Garndelingen er basert på at den nye og den gamle
varps.kryss plaseres i en bestemt stilling til hinannen fra.
hvilike de så taes under behandling av maskinen.
I motsetning til andre varpknyttemiaskiner foregår
soml foran nevnt trådenes sammenføining ved hjelp av
en limeprosess. Den reciproserende tråddelermekanisme,
som arbeider mellem to kryss-stenger, velger ut tråd for
tråd avvekslende ovenfra og nedenfra i de resp, skill og
bringer trådene i kontakt med hinannen. Samtidig trer
limeapiparatet i funksjon. Dette består av en spesielt
bygget pumpeanordning som avgir nøiaktig tilstrekkelig
gummipreparat til at trådene kan limes sammen. Der
efter trer en varmluftstrøm i funksjon for å tørre det
hele hurtig. Såvel føle- som lilme-mekanismen arbeider
Ær’7i
j&r’:
Æ // v /v /
Z» V L
s JMrJ æz,i!£«y.; ’ ;<O
e-H^ÉJ:
Omte ?1>
v HHB;c
108 TEKNISK U K E B E ‘ D Nr. II - 1929
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
